Velkommen til min hverdag som dansklærer i folkeskolens yngste klasser. Jeg underviser i dansk 1.-5.klasse. Jeg har været med til at skrive bøgerne "Grib litteraturen", "Læselyst" og "Skrivelyst." I 2021 blev jeg færdig som danskvejleder og har på min arbejdsplads funktion som bibliotekar og danskvejleder. I kan følge mig på instagram @ullamarias_klasser eller på @litteratur_til_danskfaget
søndag den 5. november 2017
"Julen sig nærmer..."
December nærmer sig.
Vi har altid en kippe/klistre dag - en dag hvor klasserne pynter op og får besøg af forældre/bedsteforældre i sidste time til rigtig julehygge. Vi afholder en konkurrence for hele skolen om klassen dørdekoration. Ledelsen kårer en vinder :o)
På denne dag har jeg altid haft en bestemt opgave til eleverne. Eleverne får udleveret et stykke A5 hvidt karton. De skal lave deres egen nisse. Det er vigtigt at nissen fylder hele papiret og man selvfølgelig gør sig umage. Vi bruger nissen til vores julehistorie i løbet af december måned. De elever der pga. religiøse overbevisninger ikke må tegne en nisse laver bare en anden slags figur - måske dem selv.
Nisserne bliver klippet ud og jeg laminerer dem. Vi hænger figurerne op og efter jul gemmer jeg dem. Det er sjovt for eleverne at se de nisser de har lavet igennem årene.
Der vil igennem december måned være forskellige skrive opgaver - dette afhænger også af alderstrin.
- Skriv en personkarakteristik om din nisse.
- Skriv et juleeventyr om din nisse.
- Skriv et brev til din nisse.
- Skriv ......
Skriveopgaverne er meget forskellige og fokus hænger selvfølgelig sammen med eventuelle opgaver vi har arbejdet med inden december så elevere på forhånd kender til genren.
Jeg plejer altid at lave et "julehæfte" - et hæfte med forskellige opgaver i. Det kan være små tegne/tal opgaver eller kryds og tværs. Opgaverne er differenceret, et hæfte 1 og 2.
Jeg finder forskellige opgaver på skolekom eller i hæfter.
Jeg har sat nogle billeder ind af eksempler på opgaver fra hæftet "Ideer på tværs".
En anden klassiker jeg bruger i december måned er "Peters jul" eller en julesalme. Vi læser teksterne, gennemgår dem, snakker om ord og betydning. Forskellige slags opgaver til teksterne kunne være:
- Skrive et vers om som det ville lyde i dag 2017.
- Hvordan skriver man digte - vi skriver et ekstra vers.
- Vi laver en tegnserie udfra en julesalme.
- Snakke om hvordan det var at være barn i 1800 tallet og i dag.
- Øve oplæsning af "Peters jul" - måske eleverne skal optræde med det til fællessamling (vi mødes en gang om ugen alle elever fra 0. - 5.kl. til fællessang).
Der findes mange gode historier man kan læse op i december måned.
Her er lidt eksempler på ekstraopgaver:
Opgaver med sammensatte ord - sammensatte ord med juleord.
https://docs.google.com/document/d/1ABfwTNf-YjPS93Dwn7p3b3kbo2si8_nczld-Sen-NcE/edit?usp=sharing
Skriv sider med hus.
https://docs.google.com/document/d/1w6Yt2f9LoK0xT2kPwCsoTAjRP_cTCgInarQLGBgfPC4/edit?usp=sharing
Eksempel på et juleugeskema.
https://docs.google.com/document/d/1xv1szQOapTgj8nb35--2WypS8U9scZ1wZNRHNVQ5rVQ/edit?usp=sharing
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar