Forskellige STAVEopgaver

Frem mod sommerferien vil jeg fokusere ekstra meget på elevernes stavning. Jeg skal aflevere min klasse da de skal op i 6.klasse. 

Vi har arbejdet med stavning gennem de sidste to år på forskellige måder og mest i deres egne tekster eller med udgangspunkt i en fælles læst tekst. 

Tit bliver arbejdet med stavning brugt som en bevægelsesaktivitet eller et lille break i undervisningen. 

Jeg vil gerne arbejde med staveord på en anden måde og det fik mig til at søge på PINTEREST. Her fandt jeg en masse ideer til kopisider, hvor eleverne på forskellige måder gentager ordene igen og igen. Jeg har lavet min egen version af forskellige kopisider, som kan anvendes, når eleverne arbejder med staveord. 

Dette er blot et lille udpluk. Der findes rigtig mange forskellige måder at arbejde med det på. 

Når vi skal arbejde med ordene er det ord jeg udvælger og det vil være ord som vi bruger på anden vis i undervisningen. 

PDF STAVEOPGAVER TIL UDPRINT

Litteraturvalg til 1. og 2. Klasse

Hvilke bøger kan man læse i 1. og 2. Klasse? 

Det handler meget om at lære at gå i skole i de mindste klasser, og det bruger jeg også meget tid på, når jeg efter sommerferien skal overtage kommende 1D. Men vi læser også litteratur og især billedbøger som jeg booker en del af til årets løb. 

Jeg har lige nu timer og er med i undervisningen i 0.klasse, for at vi lære hinanden bedre at kende. Det er virkelig hyggeligt, og jeg glæder mig til hver fredag, hvor jeg skal derned. 

Jeg bliver tit spurgt, hvilke bøger jeg læser med eleverne i de mindste klasser, og det er også allerede nu, at I skal til at booke bøger, hvis I skal gøre jeg nogle forhåbninger om at få klassesæt hjem fra CFU til næste skoleår. 

På min liste til 1.klasse næste år har jeg booket følgende bøger, der kommer hjem i klassesæt:  

“Den dag farverne fik nok”

“Lille frøken Pingelpot”

“Den sød hugorm Gorm”

“En vinter med stormhvalen”

“Heks!”

“Det meget meget meget farlige monster”

“Mørkemusen”

“Landet med den store ordfabrik”

“Påfugl”

Så skal vi selvfølgelig også have et forløb med Vitello, og jeg skal bl.a. læse Pippi Langstrømpe og Snøvsen op for dem. 

I de mindste klasser arbejder jeg meget varieret med de billedbøger, jeg vælger, men præcist hvornår jeg starter op på er svært at sige. Det kommer an på, hvordan skolestarten er og hvor meget jeg kan gøre med den enkelte klasse. Derfor er det ikke lange litteraturforløb i starten, men jeg har tidligere med succes brugt litteraturen som dialogisk læsning, hvor eleverne så har lavet en lille opgave til. 

En lille opgave kunne være: 

Tegn det bedste sted i bogen. 

Skriv og tegn om historien - hvad handler den om?

Lav en handlingsbro over historien.

Tegn og skriv om nogle af ordene fra historien - nogle svære ord, jeg har valgt ud. 

Lav en pop-up bog om historien. 

Skriv et brev - autentisk skrivning med afsæt i historien. 

Tegn og skriv om hovedpersonen. 

Skriv om en dag, hvor du selv oplevede det samme som hovedpersonen. 

Osv. 

Jeg har ikke helt besluttet endnu, hvilken litteratur der bare bliver oplæsning og en lille opgave, og hvilke vi skal arbejde lidt længere med. I længere litteraturforløb bruger jeg mere end 3-4 dansktimer på forskellige opgaver til bogen, der så er fordelt ud over 2-3 uger. Jeg bruger altså ikke ALLE dansktimer om ugen. Vi har dansktimer med de faste rutiner som makkerlæsning, bogstavindlæring, værksteder og andet.

I starten af 1.klasse har jeg sjældent haft længerevarende litteraturforløb før efter efterårsferien eller jul.

Herunder har jeg vedhæftet to boglister som vi (Dorthe og jeg - litteratur til danskfaget) har haft på vores hjemmeside. Det er forslag til litteratur i 0.-2-klasse og gode bøger til oplæsning.

Det er selvfølgelig lister, der hele tiden opdateres.

De to billeder er litteraturanbefalinger som vi (Dorthe og jeg - Litteratur til danskfaget) lavede sidste år. Vi lægger gerne anbefalinger op til alle trin på vores Facebook - og Instaprofil omkring maj/juni måned.

Boglister til 0.-2.klasse

God bøger til højtlæsning

Gyser og Halloween tema

Vi skal i 5.klasse arbejde med GYS OG HALLOWEEN over de næste mange uger. Vi skal i forløbet arbejde med den gyselige genre og halloween, og jeg har derfor lavet lidt forskellige opgaver

til forløbet. Det er bestemt ikke det hele, men enkelte ark som jeg har tænkt at printe ud til eleverne. 

Mine elever får undervejs små skriveopgaver, hvor fokus netop er at skrive mere gyseligt.

De skal lære at skrive mere beskrivende og bruge “lækre ord”. En af de første opgaver vil være at omskrive eventyret

“Den lille Rødhætte.”

Det er en opgave, jeg tidligere har brugt til opstart af gysertema. Jeg starter med at skrive eventyret på tavlen,

mens eleverne remser det op for mig.

Er der flere, som ikke kender eventyret eller kan huske det er det heldigvis hurtigt at læse op. 

Når eventyret er skrevet ned med sort skrift på tavlen, skal vi sammen omskrive det til en gyser.

Jeg skriver nu med rød skrift for at indikere, hvor i teksten vi bruger de “gyselige og lækre ord.”

Når eleverne har forstået opgaven, får de selv lov til at skrive videre. 

Der vil være forskellige små skriveopgaver som vi skal arbejde med. Jeg sætter aldrig en

skriveopgave i gang, uden vi har gennemgået teksttypen, og jeg har stilladseret på tavlen, hvordan sådan en tekst skrives. 

Her skal vi skrive en salgsopstilling på et hjemsøgt hus - hvordan ser sådan et ud? 

Så skal eleverne også lave en beskrivende tekst om et græskar. Jeg tager selvfølgelig et græskar med i skole, som

de kan kigge og mærke på. 

Til disse skriveopgaver skal eleverne selvfølgelig tegne til, så tekst og tegning hænges op sammen. 

Der er også små skriveopgaver, hvor eleverne skal digte videre på små fortællinger eller digte.

En fortælling ud fra et billede. Her skal eleverne have lov til bare at skrive, uden at jeg forstyrrer

dem. Her vil jeg inden vise, hvordan jeg ville starten teksten op og skrive på tavlen. Så sætter jeg

nogle enkelte skriverammer op. Det kan være tekstens længde eller tiden, de har til at skrive.

Noget af det, som jeg afsætter tid til, er at arbejde med sproget. Vi skal finde de ord i teksten,

som viser, at fortællingen er en gyser. Vi skriver ordene ned sammen på tavlen, og eleverne skriver dem ned på de ark,

jeg har lavet. 

Det er især i de tekster, som vi læser fælles, hvor eleverne skal gå på jagt efter ordene. 

Nogle gange har jeg også taget enkelte sætninger fra bøgerne og skrevet dem op på tavlen, så har vi snakket om

sætningernes opbygning. 

Vi har bestemt, hvilke ordklasser de enkelte ord er og så har vi arbejdet med sætningerne og

deres betydning, hvis vi eks. Fjerner eller ændre nogle ord, hvad sker der så med teksten?

Denne opgave kan også laves som små opgaver, hvor de enten sidder med dem selv eller gør det i grupper.

Det kunne være sætninger som: 

“Bonnie gik tøvende hen mod døråbningen, lænede sig frem og kiggede ind.

Ind i mørket kunne hun skimte en trappe, der førte ned i kælderen. Et koldt pust ramte hende i

ansigtet sammen med en svag, ubehagelig lugt, hun godt kendte, hun kunne bare ikke huske hvorfra” (“13 historier” fra Vild Maskinen af Jakob B. Madsen).

Her ville jeg bede eleverne om at markere de forskellige ord med forskellige farver, som vi

fokuserer på. Jeg ville også bede dem om at finde de ord, der beskriver.Det kunne også være, at jeg ville udvælge enkelte ord som eks. skimteSå kan vi snakke om, hvilke andre ord der kunne bruges i stedet. Skriv en liste med synonym af ordet. 

Til denne opgave: Kendetegn for en gyser, sidder eleverne sammen og stiller og svarer på spørgsmålene.

Denne kan bruges som en lille bingoplade, hvor eleverne skal igennem alle

spørgsmålene.

I forløbet skal vi læse små gyselige fortællinger skrevet af Kenneth Bøgh Andersen bl.a.

“Det sultne maleri og andre gys.” Det er en samling med fem små gyserfortællinger. 

Så skal vi også læse “Guldfisken Glimmer” af Jesper Wung-Sung. Det bliver primært mig,

der læser den op for eleverne. De små korte gyserfortællinger er ikke svære at læse så dem skal eleverne selv læse.

Til begge bøger har jeg planlagt forskellige litterære opgaver.  

Vi skal især arbejde med HANDLINGEN og læse med fordobling.Men det er et helt andet blogindlæg :o) 

Jeg har lavet et lille udsnit af nogle opgaver, som passer til mig og mine elever. Der findes

heldigvis mange muligheder og sjove opgaver til alle klassetrin til dette emne.

Det er et emne som jeg altid har med på min årsplan. Går man en lille tur på Pinterest, kan man også finde

mange andre slags opgaver, og der findes også mange sider, der ligesom mig har lavet opgaver til netop dette emne. 

Opgaver til GYS OG HALLOWEEN

Gyselige hilsner Ulla Maria

Månedens bog

Mine elever skal her i 5.Klasse beskæftige sig med månedens bog. Mange af bøgerne er gennem året også selvvalgte bøger, men ellers har jeg booket bøgerne hos CFU, så de kommer hjem. 

Eleverne skal primært læse bøgerne hjemme og til en bestemt dato, hvor vi så i klassen arbejder med en mundtlig og skriftlig opgave til bogen. 

Det er ikke et længere litteraturforløb, men blot noget, som kan være færdig på det modul vi arbejder med bogen. 

Jeg præsenterede månedens bog for eleverne allerede i 4.Klasse og det fungerede godt. Vi fik nogle gode litteratursamtaler og producerede nogle fine produkter til bøgerne. Opgaverne de beskæftigede sig med, fik dem til at reflektere over den læste tekst og se bag om fortællingen. Samtidig fik de også mulighed for “bare” at sætte ord på deres oplevelse. 

De måneder, hvor eleverne have en selvvalgt bog, startede vi med “bogklub.” 

Eleverne sad sammen i deres bogklub og skulle skiftevis fortælle om deres læseoplevelse. Vi aftalte på forhånd, hvad de skulle sørge for at fortælle lidt om. Det kunne være: 

• Det bedste sted i bogen

• Hvorfor valgte jeg denne bog?

• Fortæl lidt om hovedpersonen

• Læs lidt op fra bogen

• Vis et billede og fortæl lidt om det

Der er mange andre nedslag, som I kan tage udgangspunkt i. 

Så lavede vi forskellige skriftlige og kreative boganmeldelser til udstilling i klassen eller på skolens PLC. 

I år skal vi også læse fælles bøger som månedens bog. Her vil jeg sætte spot på, at eleverne i grupper, får snakket om fortællingen, og de selv sætter ord på deres læseoplevelse. Der vil være nogle spørgsmål til fortællingerne, som eleverne kan sidde med. Igen kan der være forskellige litteraturanalytiske fokuspunkter. 

Jeg har, ikke mindst for min egen skyld sat det i system og planlagt det. Tanken er, at årshjulet skal hænges op i klassen og præsenteres for forældrene til det første forældremøde. 

Det er ikke lange eller teksttunge bøger, jeg har valgt, og det er for at imødekomme alle mine elever. Der er måneder, hvor de selv må vælge en bog, og her skal de selvfølgelig vælge elever lyst og passende niveau. 

Det handler egentlig om at give eleverne en masse læseoplevelser.

Rigtig god læselyst 

Dagens ord og talemåde

Vi er i 4.klasse startet med DAGENS ORD og DAGENS TALEMÅDE/GAMLE ORDSPROG 

Mine elever mangler ord og skal have større bredde i deres ordforråd. 

Forskellige undersøgelser viser, at direkte undervisning af nye ord kan forbedre elevers forståelse af tekster. Eleverne skal opnå et ret dybtgående kendskab til de nye ord og deres betydning, hvis ordkendskabet skal gavne deres læseforståelse. For at dette skal lykkes, skal eleverne ligeledes have gentaget ordenen flere gange og på forskellige måder.

Det er derfor vigtigt at ordene bliver gentaget og vi bruger dem i daglig tale. Jeg har valgt en masse forskellige ord ud og hver dag trækker en elev et nyt ord/talemåde fra konvolutten. Vi snakker om ordet og bestemmer ordet (finder ud af, hvilket slags ord det er). Eleverne kommer med forskellige bud og vi bruger ordet i en sætning. 

Jeg har valgt almindelige ord - hverdagsord og enkelte ord finder vi også ud af, hvad hedder på andre sprog. Jeg har elever med tyrkisk baggrund og vi finder ordet på deres modersmål også. 

Jeg forsøger at bruge ordene i snakke med mine elever fremadrettet. Vi havde f.eks. et nyt ord NÆSVIS og vi snakkede om ordet og fandt også frem til, hvad det betød. Derefter har jeg brugt ordet i sjov, gentagende gange (med et glimt i øjet og smil på læben) over for mine elever: "Nu skal du ikke være næsvis."

Ordene ligger i en konvolut og kan anvendes til forskellige bevægelsesaktiviteter også. Som en start snakker vi blot om ordene og finder ud af hvad der er for ord og hvordan eller hvornår de bruges. 

Det med at snakke om ord er en aktivitet, som jeg anvender meget. Når vi læser forskelligt litteratur anvender jeg altid et greb, der hedder "smag på ord" som også er en del af den bog, jeg har været med til at skrive - Grib litteraturen. 

Jeg vælger enkelte ord ud fra teksten, som vi snakker om og arbejder med på mange forskellige måder. 

Læsning er også et redskab til tilegnelse af nye ord og selvom mine elever skal læse bøger og samtidig blive dygtigere i deres afkodning så opfordrer jeg også til at de lytter til bøger for derigennem også at møde så mange ord som muligt. 

En aktivitet, vi også anvender indimellem er, når eleverne vælger ord ud fra deres egen frilæsningsbog, som vi arbejder med og snakker om.

I arbejdet med elevernes ordforråd er gentagelse en vigtig del af læringen. De husker ikke ordet bare fordi det bliver nævnt én gang. Derfor sørger jeg for at gentage ordet, spørge ind til det igen og løbende husker eleverne på de ord, vi har snakket om. 

Jeg har lavet en plakat, som jeg har hængt op i klassen og her sættes dagens ord og talemåde op. 

Herunder har jeg linket til plakaten og min liste med forskellige ord, som hele tiden bliver udvidet. 

Kopiere dokumenterne ind i jeres eget dokument.

PLAKAT

LISTE MED ORD  Der er mange sider med ord og talemåder

LISTE TIL AT SKRIVE DE ALLEREDE GENNEMGÅET ORD 

ORDSKEMA MED ORD 

HAIKU digte

Haikudigte stammer fra Japan og har en meget stram form, der gør det nemt for eleverne at forstå og arbejde med denne form for lyrik. 

Lyrikformen har fokus på stemninger, følelser og sanserne som man bruger, når man skal skrive de tre små linjer. 

Digtet beskrev oprindelig noget konkret og tog også udgangspunkt i en bestemt årstid. Det består af 3 linjer med en fast struktur i de i alt 17 stavelser, som digtet indeholder.  

5 - 7 - 5 stavelser. 

5 stavelser i den første strofe. 7 i den midterste og 5 i den nederste. 

OPHÆNG TIL KLASSEN MED HAIKUDIGT BESKRIVELSE

I efteråret præsenterede jeg eleverne i 4.klasse for denne lyrikform. 

Først havde jeg medbragt et æble til hver elev, som de skulle dufte til, føle, lugte til, smage og kigge på. De skulle med udgangspunkt i de forskellige sanser skrive deres tanker ned i deres kladdehæfter. 

Dernæst blev digtet præsenteret og de skulle nu med deres tanker og sansninger om æble skrive deres eget lille haikudigt om æblet. Vi gennemgik først digtet på tavlen og skrev sammen nogle enkelte sætninger, som havde hhv. 5 eller 7 stavelser. 

Eleverne skulle nu klippe og skrive deres haiku på et lille æble, som vi hængte op i klassen. Denne lille opgave tog 1-2 moduler. 

Dagene efter vores lille opgave med æblet gik vi en tur rundt omkring skolen udenfor. Vi er så heldige, at der i nærheden ligger et lille skovområde, som vi besøgte. Eleverne havde deres kladdehæfte med og en blyant. I hæftet havde vi forinden opdelt en side i 4 felter. 

I felterne stod der som overskrift: 

Jeg kan se: 

Jeg kan høre: 

Jeg kan mærke: 

Jeg kan lugte: 

Eleverne skulle, mens vi gik vores tur udenfor skrive så mange ord ned som muligt. Vi stoppede op undervejs et par steder og jeg bad eleverne om at skrive ord ned. Et sted stod vi bare og lyttede ude at sige et ord. Alle skulle skrive ord/sætninger ned. 

Da vi de kommende dage skulle skrive haikudigte om efteråret brugte eleverne deres ord og sætninger og hvad de kunne huske fra vores lille tur. Vi lavede en lille foldebog som denne på billede og eleverne skrev deres små haikudigte ind i foldet og tegnede til. Der skulle være 4 små haikudigte - en til hver sans. 

Denne lyrikform kan bruges til mange forskellige opgaver. Vi skal blandt andet i næste uge lave en boganmeldelse som et haikudigt. Nu har eleverne kendskab til lyrikformen, så derfor vil jeg selvfølgelig anvende det så tit, det giver mening. 

Pæn håndskrift

Selvom meget arbejde i dag foregår online og på en computer, så afsætter jeg stadig tid i min undervisning til at arbejde med håndskrift. Der er dejlig traditionelt og målet i sidste ende er at eleverne skal ”beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift”.

Men hvordan gør man det? Hvordan arbejder du med skrivning?

I de mindste klasser møder mine elever kaninen Stampe, som lære eleverne den rigtige
skriveretning på en ny og sjov måde.
Jeg skrev for nogle år siden en artikel om “Kaninen Stampe”
til Skolebladet fra Børnehaveklasseforeningen. 

Tilbage fra min egen seminarietid havde vi skrivning en gang om ugen og vores lærer viste os,

hvordan man med kaninens ansigt kunne lære eleverne skriveretningen.

Det gør skrivningen sjovere og skaber en fortælling som eleverne synes godt om. 

Nu handler det om at eleverne skal lære, hvor i skrivehuset bogstaverne placeres.

Det har de virkelig svært ved og skal mindes om det igen og igen. Hører bogstaverne til i

kælderen eller på loftet. Det er noget, som jeg vender tilbage til utallige gange som repetition

i indskolingen og på mellemtrinnet.

Eleverne får en “skriv pænt mappe” med skrivesider. Ordene som de øver er nogen jeg

har skrevet ind i skriverhusene og her er der også mulighed for niveaudeling. Det er forskelligt,

hvor langt eleverne er i at nå deres egen personlige håndskrift.

Når vi arbejder med litteratur, anvender jeg også arbejdet med skrivning som en del af arbejdet

med litteraturen. Jeg udvælger enkelte ord fra fortællingen som jeg skriver ind i på mine

kopisider i skrivehuset og kopierer til eleverne. 

Her er link til forskellige typer af opgaver som jeg anvender og tomme skrivehuse som kan

printes ud og bruges til at skrive egne ord i.

Stampe

Forside til skrivemappe 

Skrivehus med bogstaver 

Skrivehus med bogstaver 

Skrivehus med blokbogstaver 

Skrivehus med guirlandebindinger 

Skrivehus med sammenhæng

Skrivehus med blokbogstaver 2

Tomme skrivehus

Tomt skrivehus 

Tomt skrivehus til emne om Pippi 

Tomt skrivehus til juleord 

Juleroulette

Historierouletterne er et hit og mine elever har altid været glade for dem. 

Der findes mange forskellige udgaver og jeg tænker at mine elever i 4.Klasse i år

skal skrive deres egen julefortælling.

Det kan være svært bare at skrive en fortælling.

Hvordan skal de starte? Hvilke personer skal være med, og hvad skal handlingen være? 

Her hjælper rouletten på vej :o) 

Når jeg i løbet af den kommende uge præsenterer eleverne for denne juleroulette,

vil vi først lave en julefortælling sammen på tavlen.

Dernæst skal de selv forsøge sig

frem og undervejs vil jeg kigge med over skulderen og hjælpe med at give fortællingerne fylde,

handling og lækre ord. 

Jeg glæder mig til at læse mange gode julefortællinger, inden vi går på juleferie.

Juleroulette PDF