torsdag den 19. november 2020

Skrivedans

Skrivedans er en metode til at arbejde kreativt med skrivningen. Det kan være svært for de mindste elever i skolen at skrive pæne, sirlige bogstaver i den rigtige retning. Skrivedans er fokus på en pæn håndskrift gennem arbejdet med Bevægelser, leg, dans og især musikken, som er en vigtig del af Skrivedans. 
https://drive.google.com/uc?export=view&id=12GIjfUd1I3UHKWfz_zA6jG6xSkg350WY
https://drive.google.com/uc?export=view&id=17znn0o4UARqw0A6oONfG91cl-BybKI0r

Alle elever kan være med på det udviklingsniveau de er på rent motorisk. 
Vi arbejder med de grove og store bevægelser og går langsomt ned i de små og fine motoriske bevægelser. Der arbejdes med grundlæggende bevægelser, der styrker eleverne på vej til at få en flydende og god håndskrift. Systemet henvender sig fra de 5-8 årige. 

https://drive.google.com/uc?export=view&id=1XEZHRfvUj5Q2RJAOUj_tpyeBbdjXUdr1https://drive.google.com/uc?export=view&id=1Rky2Z9gU6qWLHZmvhZjvLu5yxos-XCI3

Gennem de bevægelser, der er i tegningerne og dansen bliver eleverne opmærksomme på de bevægelser der skal til for at kunne skrive bogstaverne. 

Det at lave de store bevægelser med hele kroppen til musikken har stor betydning og giver eleverne bevægelsen i kroppen inden de skal lave den selvsamme bevægelse på papiret i de tegningerne som kommer efterfølgende. 

Først laver vi bevægelserne med kroppen til musikken. Så går vi i gang med tegningen til musikken. 

Eleverne får klistret et hvidt stykke A3 på deres bord og skal kun have to forskellige farver til rådighed. 
Eleverne skal sidde så de alle kan følge den tegning læreren nu tegner på tavlen. 
Der er nogle helt særlige tegninger der hører sig til de først øvelser. I materialtet får man bogen med ideer til flere ugers Skrivedans, en CD og kopiark. 
https://drive.google.com/uc?export=view&id=1CGIAI5toiL2_KmQaZGs1q_mJs2H9ioj6https://drive.google.com/uc?export=view&id=1NWJD7bvov2gc4uH-SX9HvxsOXpr1Ov9o
De gange jeg har arbejdet med det i de mindste klasser har vi i perioder brugt 45 min om ugen.

Den første tegning var vulkan og den næste 8 taller både vandret og lodret. Til sidst fik eleverne en sort tusch og regnede deres tegning op og fandt små mønstre og væsner i deres tegninger. 



“Jeg kan lugte naturen og blomsterne og græsset dufter syrligt”

De seneste år er der kommet et større fokus på elevernes litteraturglæde. I indskolingen sår vi de første frø til glæden og nysgerrigheden ved litteraturen. En litteraturundervisning med et ekstra lag, hvor vi åbner op for det æstetiske. 

I litteraturundervisningen vægtes den æstetiske dimension og forståelse, fantasi og følelser bliver de tre overbegreber jeg sørger for at have med i min planlægning. 
Arbejdet med en billedbog og litteratur behøver ikke altid være længere forløb, der varer i flere uger. 

https://drive.google.com/uc?export=view&id=1oNMPMOAjF1VT3gDfl_xpKSQRj0YsH1oG
I 2.klasse har vi læst billedbogen “Min hale” af Lilja Scherfig og Signe Kjær. En smuk og farverig billedbog med en barsk fortælling. 

Vi startede med at kigge på forsiden og eleverne skulle forestille sig at de var pigen på billedet. Eleverne skulle dernæst skrive et sansedigt. De fik nogle startsætninger så de bedre kunne skrive, hvad de tænkte, følte og mærkede. 

https://drive.google.com/uc?export=view&id=1iimajLfh7TqjFlXWLmC0zC7nsK5mm7Bj
Jeg samlede elevernes sætninger og skrev dem op på karton. Jeg valgte enkelte af dem ud som eleverne til sidst i forløbet skulle tegne efter. 

https://drive.google.com/uc?export=view&id=1pNiHXK3CthSyr45pwv53hCz_M6eXmusghttps://drive.google.com/uc?export=view&id=17PFKyEsiTB8gP5VnvXfxts9sHwnGms0B

Vi læste bogen og snakkede om handlingen og bogens tematik - selvfølgelig med det for øje at eleverne kun går i 2.klasse og hvad de kan bringe med ind i fortællingen af egen forståelse. 

https://drive.google.com/uc?export=view&id=11IxeMkZSdmLnC-NAhtCcpXakBDlbzmI8https://drive.google.com/uc?export=view&id=1yg9eqx_na68GgvN1TcSeSSqhFYRuiQXHhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1uZjrMq5cmRRSW6JBgGsU85V3z7zLVoB4
At inddrage en sansemæssige tilgange til litteraturen skal gerne være en naturlig del af elevernes litteraturundervisningen og være en rød tråd gennem hele skolegangen.



lørdag den 10. oktober 2020

Grib litteraturen


Grib litteraturen

50 litteraturdidaktiske greb 
Lærerens håndbog til en meningsfuld litteraturundervisning

I sommers udkom denne lækre bog som jeg har været med til at skrive. For mere end to år siden blev jeg kontaktet af Ayoe Quist Henkel. Hun havde set noget af min undervisning på Instagram og ville have mig med i dette projekt. Det har været en virkelig spændende og meget lærerig proces. 

Formålet med denne udgivelse og vores meningsfulde litteraturundervisning er at fremme en æstetiske og sansebaseret tilgang samt en fællesskabs- og samtalebaseret tilgang i arbejdet med litterære værker. 

Vi ønsker med denne udgivelse at gribe litteraturen og få en litteraturundervisning, hvor eleverne oplever og sanser litteraturen med kroppen og sjælen. Eleverne skal få litteraturen dybt ind i sig selv og langt ud i verden. En undervisning der fokuserer på sanser, refleksion og dialog. 

Vores udgivelse skal ikke erstatte den litteraturdidaktiske analyse i dansktimerne men være et supplement til den litteraturundervisning vi allerede kender til. 

Bogen er inddelt i 5 faser 

1. Stemthed, 2. Tekståbnere, 3. Tekstfordybere, 4. Teksttænkere, 5. Verdensvendthed 

Vi kender allerede de 3 midterste som har været kendt i mange år - i denne udgivelse har vi tilføjet STEMTHED og VERDENSHED. 

Stemthed har jeg arbejdet en del med. Det er elevernes første møde med litteraturen, hvor bogen bliver præsenteret og der skabes en forventning og en forforståelse. Med stemthed skal elevernes sanser og dialog sættes i spil inden bogen læses. Et nemt og hurtigt greb at anvende, hvis man arbejder med billedbøger men selvfølgelig også andre litterære værker. 

Et eksempel på arbejdet med dette greb kunne være mødet med bogens forside, hvor eleverne giver et bud på deres første tanker og følelser. Det kan også være en lille kuffert med ord og fysiske genstande, der har betydning for den bog som eleverne skal til at læse. 

Tekståbnere er greb, hvor elevernes første møde og indtryk med teksten er i fokus. Her skal eleverne give udtryk for deres første tanke om teksten og arbejde med greb, der åbner elevernes fornemmelser for litteraturen og får bragt dem i spil. 

Tekstfordybere, her er vi helt nede i teksten og arbejder med forholdet mellem indhold og udtryk. I disse greb undersøger vi teksten. Eleverne skal bliver klogere på litteraturen og dem selv ved at dykke ned i teksten. 

Eksempel på arbejde med disse greb kunne være, at eleverne giver udtryk for deres følelser omkring teksten - hvilke følelser vækker denne tekst i dig? Det kunne også være at indleve sig i forfatteren eller en hovedperson og forestille sig, hvordan denne persons Instagramsprofil ville være. Eleverne arbejder med personkarakteristik eller forfatterprotræt. 

Teksttænkere er fjerede del i bogen, hvor eleverne reflekterer over teksten og samler deres egne tanker. Her sammenholder de oplevelsen med teksten med deres eget liv. 

Tema-handlingshjulet skal støtte eleverne, når fokus er litteraturens tema og handling. Cirklens midte er tekstens tema og skiven drejer og her kan handlingen ses. Her kan eleverne også lave en foldebog over teksten tema, handling, personer og udsagn. 

Verdensvendthed er vores sidste greb, hvor eleverne skal sætte deres aftryk på verden gennem litteraturen. Eleverne remediere teksten og producerer til udstillinger og fremlæggelser om deres udsagn. 

Bookbento, litterære aktivisme og visuelle fortolkninger er greb der hører til bogens sidste del. 




Denne udgivelse indeholder baggrundsviden og 50 litteraturdidaktiske greb, der er afprøvet i undervisningen. Vi ønsker med denne udgivelse at inspirere til at videreudvikle undervisningen og håber, at det æstetiske og sansebaseret vil finde frem til litteraturundervisningen rundt omkring i landet. 

Rigtig god læselyst 

#griblitteraturen 




tirsdag den 22. september 2020

Faglig læsning og skrivning i 2.klasse

Der bliver udgivet flere og flere letlæsningsbøger og især små faktabøger til de mindste elever. Der er mange af mine elever, der elsker at læse dem. Vi har altid en hel kasse med letfakta i klassen. Det hjælper altid lidt på læseglæden hos især drengene, hvis de får lov til at læse en faktabog indimellem. 

Men hvordan læser man en faktabog og finder de vigtigste informationer?

Det multimodale element i faktabøgerne er noget vi i 2.klasse har arbejdet med de sidste par uger så eleverne kunne blive mere bevidste om, hvordan de læser fakta. Vi har snakket om faktabokse, billedtekst, diagrammer, indholdsfortegnelse og især lært at kende forskel på fakta og fiktionsbøger. 

Når eleverne læser fagtekster er der en del ord som vi snakkede betydning af undervejs. Eleverne skulle sørge for at skrive eller markerer de ord som de ikke forstod. 

Først lavede vi et tankekort fælles på hele klassen om GIRAFFEN. Eleverne brainstormede og vi skrev ned, hvad vi allerede vidste om giraffen. Jeg præsenterede eleverne for de 7 f'er:

  • Findested
  • Føde
  • Formering
  • Familie
  • Form
  • Farve 
  • Fjender 



Vi læst en fælles bog om GIRAFFEN - jeg havde lånt en kasse med letfakta fra CFU som vi læste sammen. Undervejs snakkede vi meget om selve teksten, billederne og hvilke informationer vi kunne trække ud af teksten. Vi snakkede om de korte men meget præcise sætninger. At billeder og tekst passer sammen.  Eleverne udfyldt et to-kolonnenotat om de informationer vi fik i teksten undervejs i vores læsning. De sad sammen med en makker og skrev små stikord ned på notatet. 

Hvad var vigtigst at vide om giraffen? 

Eleverne havde nu en masse stikord og skulle selv skrive små sætninger om giraffen. Vi skrev på computeren denne gang og eleverne skulle også lære at sætte billeder ind. Til at starte med skrev jeg små sætninger på tavlen. Det var svært ikke at skrive lige præcis det, som stod i teksten men så arbejde vi med at ændre sætningerne så de blev mere til vores egne. Jeg skrev eks. en sætning fra bogen op på tavlen og vi fandt på nye verber og en ny ordstilling så vi kunne ændre i teksten og ikke bare skrev direkte af. 

De 7 f'er blev anvendtfor at holde eleverne fast i de informationer som en fagtekst skal indholde. Vi skrev sætninger til hver af de 7 f'er som eleverne så brugte til deres tekst. 

Inden timen sluttede gennemgik jeg sammen med eleverne en eller to af deres tekster på tavlen. Vi snakkede om, sætningerne og hvordan de enkelte elever havde valgt at skrive om giraffen. 







Vi havde en tjekliste på tavlen så eleverne hele tiden kunne holde øje med, hvor langt de var nået. 

Hvad skulle deres fagtekst indholde? 

  • Overskrift
  • De 7 f'er
  • Billeder 
  • Punktum
  • Store/små bogstaver
  • Navn

Og til sidst en fin tegning af en giraf. 

Så fint et forløb om faglig læsning og skrivning. Jeg har hvert år et forløb om faglig læsning/skrivning og for en del år siden var det om en ELEFANT. 








onsdag den 9. september 2020

International læsedag

I går den 8. september var det international læsedag og vi havde en hyggelig dag i underhuset (0.-5.kl.). 

Overskriften var DIALOGISK LÆSNING og SPROGFORSTÅELSE. Alle årgange blev niveaudelt i to hold. Hver årgang fik udleveret to bøger - en bog til hvert hold men ikke nødvendigvis den samme bog. 

Målet for selve dagen var at sætte ekstra fokus på sprogforståelsen og arbejde med

dialogisk læsning. 

Det er vigtigt at oplæsningen ikke bare er læsning men at man giver en oplæsning

med indlevelse og derigennem får elevernes fulde opmærksomhed. Det er derfor vigtigt,

at man på forhånd har læst bogen igennem et par gange. 

Har man udvalgt en bog som passer til alderen - har jeg denne HOW TO plan som kan anvendes, 

når man arbejder med dialogisk læsning. Det er også sådan vi har udarbejdet vores forløb til de enkelte bøger som ligger på hjemmesiden www.litteraturtildanskfaget.dk 

Inden bogen læses:

Inden bogen læses - bladr sammen med børnene i bogen, se billederne, forsiden og gæt på handlingen. 
Tal om titel: Hvad er en titel og hvor står den? Hvad kunne bogen måske handle om?
Tal om forfatter : Hvad er en forfatter? Kender vi andre forfattere? 
Tal om illustrator: Tal om billedet, hvad forestiller forsiden,
hvordan hænger det sammen med titlen? Hvordan er stemningen på billedet
(glad, trist, sørgeligt, mørkt, varmt eller uhyggeligt osv.) Hvad tror børnene at bogen handler om? 
Hvilke farver har billedet? Hænger billedet og titlen sammen.

Der kan være svære ord i bogen som måske skal gennemgås inden bogen læses. Da jeg læste
"Palle alene i verden" snakkede vi eks. om SPORVOGN, KONDUKTØR, MUNDHARPE og andre ord.
Jeg viste billeder af en sporvogn fra 1950 og et nutidigt billede. Vigtigt at eleverne kan koble et ord sammen med et billede.

Nu skal bogen læses op for børnene, så de får en god forståelse af handlingen (dvs med prosodi). 

Læs bogen op med indlevelse - langsomt og tydeligt. 

Første gang bogen læses skal den helst læses uden afbrydelser men du må gerne stoppe

op et spændende sted og spørge ind til handlingen. 

  • Hvad tror I der kommer til at ske nu? STOP OG TÆNK.


Efter bogen er læst 1. gang tales kort om bogen. 

  • Hvad kan I huske fra bogens handling?

  • Hvad undrer I jer over?

  • Var der noget, som I ikke forstod?

  • Hvad lagde i særligt mærke til?

  • Hvad synes i om fortællingen?


Læs bogen 2. gang:

Nu skal bogen læses 2.gang og denne gang stoppes op.

Tal om fokusord, billeder, handling m.m. Stil spørgsmål til teksten undervejs. Denne gennemlæsning tager lidt længere tid. 


Læs bogen op igen, men denne gang skal du
stoppe op flere steder for at inddrage børnene i en dialog. Her kan du have planlagt, hvilke spørgsmål du kan stille. Det er også her at dine fokusord bringes i spil. 
Et fokusord kunne være vimse. Spørg om, hvem der kan vise hvordan man vimser rundt her i klassen? Lad eleverne prøve at vimse. Spørg hvilke måder man ellers kan bevæge sig på. Lad eleverne give et bud på hvordan.

Tal om hvad de var de gjorde, brug ordene i datid: vimsede, spurtede, vaklede osv. 

Lad børnene skiftes til at fortælle handlingen i bogen. Du kan bede dem fortælle ud fra billederne i bogen og du kan guide dem med spørgsmål.

                                                
                                                     Med inspiration fra naboskolen har jeg lavet
                                            disse mapper med forløb, bog og ideer til aktiviteter. 


Sproget i bevægelse 

I denne fase skal vi lege, tegne og bevæge os. Børn udvikler deres sprog mest i aktiviteter. Vi arbejder stadig med bogens fokusord. Her er en række forslag til sproget i bevægelse:


  1. Arbejd visuelt med fokusord til bogen - eleverne finder sammen med læreren synonymer/antonymer for fokusord og tegner. Buk et stykke A4 papir så der er to felter (A5) Tegn et fokusord på den ene side og synonym/antonym på den anden side. Alt afhængig af alder kan eleverne skrive nogle sætninger under ordet. 

  2. BogQuiz - forbered en række spørgsmål til bogen. Både åbne og lukket spørgsmål. Spørgsmål der findes i teksten, på billederne eller mellem linjerne.

  3. De ældste elever kan lave en fotocollage enten ved at klippe/rive billeder og klistre på eller tage billeder med telefon og Ipad. En fotocollage, der viser fokusordet. De kan også lave små film, hvor de eks. viser måder at gå på - hvis man f.eks har snakket om spadsere som fokusord, så kan eleverne sætte fokus på synonymerne til spadsere i deres film. 

  4. Er det en bog der eks. som “Lille frøken Pingelpot” lægger særligt op til en leg kan man bruge lidt tid på det. Lille Pingelpot handler om nogle høns og kyllinger så legen “alle mine kyllinger kom hjem” er oplagt at bruge. Læser man “Palle alene i verden” kan man lege gemmeleg. 

  5. Har man snakket om sammensatte ord kan man arbejde videre med disse og lade eleverne lave nye ord. Dette kan laves som dominospil - eleverne får udleveret strimler af papir og på det ene papir står der et sammensat ord fra bogen. Nu skal eleverne arbejde videre - hvis ordet er madkasse, skal der på næste papir stå et sammensat ord, der starter med kasse. Det kan være: madkasse - kassebil - billygte - lygtepæl - osv… Eleverne må gerne opfinde nye sammensatte ord. I arbejdet med sammensatte ord kan man vælge et ord fra bogen og bruge det til at lave nye ord med. Hvis man har læst “Annas Himmel” kan man bruge ordet HIMMEL - nu skal eleverne danne nye sammensatte ord med HIMMEL.

  1. Spørgsmål til teksten - når du forbereder spørgsmålene til teksten kan du skrive dem ned og bruge dem til Quiz og Byt med eleverne eller til andet gruppearbejde. 

  2. De ældste elever kan arbejde i grupper med selv at lave spørgsmål til teksten. Disse spørgsmål skrives ned og sendes derefter rundt til de andre elever til besvarelser mundtligt eller skriftligt. 


Der findes mange flere gode ideer til at arbejde med bøger, billeder og sproget.

                           

Vi legede kroneskjul i 2.klasse da vi læste                     0.klasse havde lavet nogle fine hvaler til
               "Palle alene i verden"                                                                  "Stormhvalen"

fredag den 3. juli 2020

Årsplan 2020/2021

I det kommende skoleår skal jeg have dansk i 1. og 2.klasse. 
Her vil jeg lige kort ridse op, hvordan vi skal arbejde og hvilken litteratur vi læse for begge trin. 

Årsplan for 1. og 2. klasse dansk

Jeg har kort mødt eleverne i 0.klasse et par gange inden vi gik på ferie - så det er ikke det helt store kendskab jeg har til dem. Men jeg glæder mig til at have dem. 
Jeg arbejder ikke med ugeskema fra starten af 1.klasse. Det er super vigtigt, at eleverne lige vender sig til alt det nye. Nye arbejdegange, nye opgaver og ikke mindst alle os nye voksne. 

I dansk arbejder vi primært med læsning og skrivning men i løbet af året har vi tre litteraturforløb og i år skal vi fokusere meget mere på dialogisk læsning (end jeg har gjort tidligere) så elevernes ordforråd bliver styrket. Jeg har mange forskellige bøger, der er gode til dialogisk læsning og så kæder vi skrivning sammen med denne del af undervisningen. 
- Axel elsker biler
- Mørkemusen
- Bogstavserien fra Straarup Co (ikke alle sammen - men enkelte af dem). 
- Vitello starter i skole
- En som Hedvig
- Hermans Have
- Palle P og Perlen
- Landet med den store ordfabrik
- Boris flytter
- Palle alene i verden
(eller måske nogle andre) 

Hver uge arbejder vi med SKRIVESTUND. Eleverne får udleveret et kladdehæfte med mulighed for at skrive og tegne. Hver uge har jeg sat et lille stykke papir ind med tekst og billede, hvor der står, hvad eleverne skal skrive om. 
Det er det samme for alle elever men kravene til skrivning er selvfølgelig forskelligt. Den første uge skal eleverne skrive om deres sommerferie og tegne til. Jeg gør meget ud af at de gør sig umage og koncentrer sig om at skrive pænt. Når jeg kigger hæfterne igennem hver uge, får de et lille klistermærke og jeg sætter det nye papir ind med teksten til næste uge. Det er gerne i det samme modul i ugens løb at vi arbejder med denne lille skriveopgave.  
Hver gang gennemgår vi kort opgaven på tavlen og snakker om, hvad man kan skrive. Jeg skriver nogle små hjælpesætninger, som selvfølgelig godt må bruges. 
Det handler om at komme godt i gang med børneskrivning og kunne finde på. 

Skrivestund fortsætter også i 2.klasse og vi udvider det selvfølgelig og gør os mere umage med at skrive pænt med et mere beskrivende og uddybende sprog. 

Læsning foregår meget nøje med min vejledning. Eleverne får en mappe med en plasticlomme til bøger og læsekort. Jeg bestemmer, hvilke bøger eleverne får med hjem og de skal lære at komme og bede om nye bøger, når de er læst. Hjemme skal eleverne læse, hver dag og skrive på læsekortet. Når kortet er udfyldt får de et lille klistermærke og kortet bliver hængt op i klassen. 
I klassen læser vi også i bøger jeg vælger - bøgerne skal altid læses tre gange. Vi arbejder også med de forskellige VAKS strategier i undervisningen og gennemgår dem med eleverne, hvorefter de får læsesider de skal læse med en makker. Det er faste læsemakkere, der er inddelt efter niveau. 

Sidste år arbejdede vi med læsningen på denne måde og det gik rigtig godt med de kommende 2.klasser . I arbejdet med VAKS strategierne nåede vi at arbejde med rimstrategien og skal til vokalernes forskellige lyde. Så starter vi igen op med stor fokus på læsningen hjemme og for at få udfyldt læsekortene.

Udover vi arbejder med læsning og skrivning hver dag læser vi også (i perioder) i vores fælles læsebog. På skolen har vi bogsystemet "Den første læsning". Jeg har lavet en aktivitetsplan til både 1. og 2. klasse. Der tager udgangspunkt i lærervejledningen. Jeg har gennem årene lavet forskellige opgaver, som er linket til i arkene. Det er primært CL opgaver til de forskellige kapitler med fokus på stavning og læseforståelse. 


Der bliver brugt meget tid på, at eleverne skal skrive på computer og vi har da også Google drev og eleverne skal selvfølgelig lære at åbne drevet og kunne skrive deri. Men jeg synes nu stadig, at de skal lære at skrive bogstaverne pænt og derfor får eleverne en skrivebog, hvor vi gennemgår skriveretningen og bruger selvfølgelig "Kaninen med det knækket øre" - i dette link kan i se en artikel jeg skrev som udkom i børnehaveklassernes blad "Skolestart" sidste år. 
I 2.klasse får eleverne ikke en skrivebog - de får udleveret forskellige skrivesider i disse tomme skrivehuse. Jeg printer dem ud og skriver ord fra de tekster. Hver uge to sider med ord og sætninger fra bøger og historier vi arbejder med. 

Små værksteder med læseopgaver, vendespil, kryds og tværs, flip over, bevægelsesopgaver med 120 ord er også en del af undervisningen. Men i små mængder og de samme hver gang, så eleverne ved hvad og hvordan de skal arbejde med spillene. 

I efteråret skal vi i 1.klasse have et litteraturforløb omkring Vitello - hvis i søger herinde på bloggen kommer der et indlæg frem som jeg skrev sidste år. Vi skal læse nogle af bøgerne sammen og arbejde med sproget, fortællingen og lære at skrive om personerne og sætte historien ind i en handlingsbro. 

I 2.klasse starter vi med et forløb omkring faglig skrivning som vi ikke nåede her i foråret. Vi arbejder genrepædagogisk med afrikanske dyr og eleverne skal skrive en beskrivende tekst om en giraf. 
Efter efterårsferien skal vi læse billedbogen "Annas Himmel" - den glæder jeg mig til at læse igen. Min favoritbog - den der fik mig i gang med denne blog :o) 

I 2.klasse skal vi efter jul arbejde med eventyr - vi skal læse fem forskellige eventyr og arbejde med dem. Vi skal læse, lytte og skrive om dem. Vi skal tegne dem, bygge dem i LEGO og selvfølgelig lære om eventyrens regler. Så håber jeg også vi når at læse en lille fagtekst om H.C.Andersen. 

I foråret skal vi i 2.klasse læse "Kusinerne" af Bent Haller - et Miniværk fra Alinea. Den glæder jeg mig også meget til at læse med eleverne. Så skal vi også gennem et forløb om Pippi i 1.klasse og ikke mindst billedebogen HEKS! 

Det var bare lidt om kommende skoleår der er i vente. 
Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig sommer og på gensyn i det næste skoleår. 
Ulla Maria 








søndag den 31. maj 2020

Litteratur til danskfaget


Sammen med min veninde anmelder og anbefaler vi bøger til danskundervisningen og til elevernes læsning på vores fælles facebook og instagram under navnet @litteraturtildanskfaget.
Der har været lidt stille længe for vi har knoklet for at få vores hjemmeside op og køre. 

Nu kan vi endelig fortælle at den er klar til jer - www.litteraturtildanskfaget.dk 

På vores hjemmeside kan du finde anmeldelser på litteratur vi synes egner sig godt til din litteraturundervisning eller elevernes frilæsning. Derudover er der også forskellige litteraturforløb, læsefif og kursusbeskrivelser samt meget, meget mere. 

Jeg vil selvfølgelig stadig være at finde herinde :o) 

Velkommen til og rigtig god læselyst 



Vh. Dorthe (www.danskvaerelset.blogspot.dk) og Ulla Maria 

søndag den 10. maj 2020

HEKS! - billedbogsforløb til 1.klasse

Forløb som PDF



Lidt om bogen: 
Fortællingens hovedperson og jeg-fortæller bor både hos mor og far. Men en dag kommer fars nye kæreste på besøg og det er en HEKS. En heks med grønt hår, spids hat og en vorte på næsen. Jeg-fortælleren er åbenbart den eneste, der kan se det og hvad gør man så for at redde far? 

Bogen drejer sig om skilsmisse og hvordan det er som barn, når mor eller far får en ny kæreste. 


Inden bogen læses:

Hvis du som lærer kommer ind med hekse kostume, så er stemning for dette forløb sat og elevernes  interesse er allerede vækket. Eleverne får udleveret et tankekort og sammen skriver i ned, hvad i kommer til at tænke på, når ordet “HEKS” bliver nævnt. Eleverne kan også være sammen med en makker. 

Dette skal give anledning til en snak omkring hekse og eleverne skal nu tegne deres egen heks på A5 papir. 

Tag en fælles snak i klassen om, hvordan en heks ser ud? Hår? Øjne? Næse? Tøj? Har hun noget bestemt i hånden?


Bogens forside:

Bogens forside præsenteres.

  • Hvad kan i se på forsiden?
  • Hvad forestiller forsiden?

  • Hvad tror i bogen handler om?

Denne snak kan være i mindre grupper eller på hele klassen. Eleverne kan skrive alle de ord ned de kan se på forsiden på post-it og ordene kan samles efterfølgende på tavlen. 


Smag på bogens ord:

Inden bogen læses har læreren udvalgt enkelte ord fra teksten, som skal snakkes om enten i mindre grupper, på hele klassen eller som små ordkort, hvor eleverne i en quiz og byt går rundt mellem hinanden og fortæller, hvad de tror ordene betyder. 


Prinsesse, en bank, England, pusling, vorte, lugter af svovl, forhekset, skilsmisse, vampyr, værktøjskasse, guldhjerte


Bogen læses 1. gang:

Bogen læses nu helst uden afbrydelser. Sørg for, at eleverne følger med i billederne undervejs. 

Efter gennemlæsning snakkes om bogens handling. 


Sammen udfylder eleverne i mindre grupper en handlingsbro, hvor de skriver ned, hvad der sker i fortællingens starte-midte-slutning. 


Bogen læses 2.gang:

Denne gang læses bogen med afbrydelser. Nu skal der snakkes om, hvad der sker i fortællingen. Hvad kan vi se på billederne og hvad hører vi i teksten? Hvis eleverne ikke selv spørger ind til teksten så lav nogle små stop undervejs og stil spørgsmål til teksten ud i klassen. 


Eleverne kan nu tegne det bedste sted i bogen. De må godt kigge efter bogens billeder men de skal bagefter kunne forklare, hvorfor de lige præcis har valgt det sted i bogen. Måske de kan tegne og skrive. 

Jeg har valgt dette sted fordi….

Jeg synes at…. 

Det bedste sted er når… 

Det sjoveste er når … 


Efter bogen er læst: 

Denne bog handler om skilsmisse og hvordan det er, når mor eller far får en ny kæreste. Vi tog en god snak i klassen om lige præcis dette. 

Hvordan er det når mor og far er skilt. 

Hvad er godt og skidt? 

Hvordan kan man have det, når de bliver uvenner?

Flere elever kunne godt nikke genkendende til det med, når mor eller far får en ny kæreste. 


Vi snakkede også om Mariannes udvikling i bogen - hvordan kan det være hun starter med at være en heks og langsomt bliver mere og mere almindelige på billederne? Hvad er det, der sker?


Bogen slutter med at mor har mødt en TROLD… og alle elever sagde, hvad så? Slutter bogen nu? Derfor kunne man sammen i klassen skrive en fortsættelse til bogen som eleverne måske kunne lave som tegneserie.



                                                                Det bedste sted i bogen - tegnet af Magnus 1.klasse

lørdag den 9. maj 2020

Litteratur til danskfaget - boglister


Sammen med @danskvaerelset og vores fælles profil @litteraturtildanskfaget på insta har vi udarbejdet boglister til alle klassetrin. Vi læser rigtig mange bøger og anmelder bøger på vores Litteratur til danskfaget og vi ønsker med disse lister at inspirere til bøger, der egner sig godt til danskfaget. Hvis du allerede nu planlægger næste skoleår kan det være vores lister vil give dig lidt ny inspiration. 
Listerne er delt op i klassetrin og genre. Der er forslag til billedbøger, romaner og noveller m.m. fra 0.-9.klasse. 

Tanken er at selvom en billebog som eks. "Historien om Hardy" står under 3.-4.klassetrin så kan den læses fra 3.klassetrin og op. Det er en vurdering du selv må tage, når du læser bogen og ser på de elever du har i din klasse. 
Det er heller ikke alle bøger, der kan lånes hos CFU men så kan man jo vælge at læse dem højt for sine elever. 

Boglisterne er dynamiske og vi skriver flere på, når vi kommer i tanke om nogle gode læseoplevelser, som netop egner sig godt til fælleslæsning i danskfaget. 

Skriv endelig til os, hvis i tænker der er nogle bøger vi har overset. 

Rigtig god læselyst. 



lørdag den 2. maj 2020

Tillykke Pippi - 75 år

Pippi har fødselsdag den 21. Maj - og i den forbindelse skal vi de næste par uger arbejde med Pippi som planlagt i 1.klasse.
Jeg læste det første kapitel i dag og vi snakkede om Pippi. Flere af mine elever troede hun var virkelig - nu de havde mødt hende i Sverige :o)
Flere af mine elever kendte slet ikke til Pippi. Jeg har på fornemmelsen, at hun ikke er en fortælling, der bliver læst så meget hjemme mere. Måske mere en tegnefilm på Netflix. Det ville være trist, hvis hun forsvandt helt. Hun fortjener en helt særlig plads i danskfaget.

I 1.klasse skal vi lytte til fortællingerne, snakke om mange af de svære ord, tegne modsætninger, skrive personkarakteristik, udfylde handlingsbro og tegne Pippi til en lille foldebog. Derudover skal vi bruge lidt ekstra tid på at snakke om Pippi og hvilken slags pige hun var. Hvordan hun ville være i dag, måske der er noget Pippi i os alle?

I disse tider, hvor vi skal være så meget ud som muligt har jeg lavet et lille læse/bingo/løb (ved ikke hvad det hedder).
Eleverne bliver delt i mindre grupper og rundt på skolen hænges små tekststykker ens med de tekststykker, de har på deres bingoplade. Denne øvelse kan laves med al litteratur.

Eleverne løber ud og læser, løber tilbage og krydser det samme tekststykke af på bingopladen. Jeg har skrevet små tekststykker til de to første kapitler.

Jeg har skrevet det eneste sted i Pippi bøgerne, hvor Pippis udseende er beskrevet ned. Dette skal vi nærlæse, så vi kan tegne hende helt rigtigt.

Så har jeg mine skrivesider som tit bliver brugt - jeg ændre bare overskrift. Eleverne skal skrive om Pippi med deres pæneste skrift.

Glæder mig til at vise alle elevernes flotte ting.