fredag den 3. juli 2020

Årsplan 2020/2021

I det kommende skoleår skal jeg have dansk i 1. og 2.klasse. 
Her vil jeg lige kort ridse op, hvordan vi skal arbejde og hvilken litteratur vi læse for begge trin. 

Årsplan for 1. og 2. klasse dansk

Jeg har kort mødt eleverne i 0.klasse et par gange inden vi gik på ferie - så det er ikke det helt store kendskab jeg har til dem. Men jeg glæder mig til at have dem. 
Jeg arbejder ikke med ugeskema fra starten af 1.klasse. Det er super vigtigt, at eleverne lige vender sig til alt det nye. Nye arbejdegange, nye opgaver og ikke mindst alle os nye voksne. 

I dansk arbejder vi primært med læsning og skrivning men i løbet af året har vi tre litteraturforløb og i år skal vi fokusere meget mere på dialogisk læsning (end jeg har gjort tidligere) så elevernes ordforråd bliver styrket. Jeg har mange forskellige bøger, der er gode til dialogisk læsning og så kæder vi skrivning sammen med denne del af undervisningen. 
- Axel elsker biler
- Mørkemusen
- Bogstavserien fra Straarup Co (ikke alle sammen - men enkelte af dem). 
- Vitello starter i skole
- En som Hedvig
- Hermans Have
- Palle P og Perlen
- Landet med den store ordfabrik
- Boris flytter
- Palle alene i verden
(eller måske nogle andre) 

Hver uge arbejder vi med SKRIVESTUND. Eleverne får udleveret et kladdehæfte med mulighed for at skrive og tegne. Hver uge har jeg sat et lille stykke papir ind med tekst og billede, hvor der står, hvad eleverne skal skrive om. 
Det er det samme for alle elever men kravene til skrivning er selvfølgelig forskelligt. Den første uge skal eleverne skrive om deres sommerferie og tegne til. Jeg gør meget ud af at de gør sig umage og koncentrer sig om at skrive pænt. Når jeg kigger hæfterne igennem hver uge, får de et lille klistermærke og jeg sætter det nye papir ind med teksten til næste uge. Det er gerne i det samme modul i ugens løb at vi arbejder med denne lille skriveopgave.  
Hver gang gennemgår vi kort opgaven på tavlen og snakker om, hvad man kan skrive. Jeg skriver nogle små hjælpesætninger, som selvfølgelig godt må bruges. 
Det handler om at komme godt i gang med børneskrivning og kunne finde på. 

Skrivestund fortsætter også i 2.klasse og vi udvider det selvfølgelig og gør os mere umage med at skrive pænt med et mere beskrivende og uddybende sprog. 

Læsning foregår meget nøje med min vejledning. Eleverne får en mappe med en plasticlomme til bøger og læsekort. Jeg bestemmer, hvilke bøger eleverne får med hjem og de skal lære at komme og bede om nye bøger, når de er læst. Hjemme skal eleverne læse, hver dag og skrive på læsekortet. Når kortet er udfyldt får de et lille klistermærke og kortet bliver hængt op i klassen. 
I klassen læser vi også i bøger jeg vælger - bøgerne skal altid læses tre gange. Vi arbejder også med de forskellige VAKS strategier i undervisningen og gennemgår dem med eleverne, hvorefter de får læsesider de skal læse med en makker. Det er faste læsemakkere, der er inddelt efter niveau. 

Sidste år arbejdede vi med læsningen på denne måde og det gik rigtig godt med de kommende 2.klasser . I arbejdet med VAKS strategierne nåede vi at arbejde med rimstrategien og skal til vokalernes forskellige lyde. Så starter vi igen op med stor fokus på læsningen hjemme og for at få udfyldt læsekortene.

Udover vi arbejder med læsning og skrivning hver dag læser vi også (i perioder) i vores fælles læsebog. På skolen har vi bogsystemet "Den første læsning". Jeg har lavet en aktivitetsplan til både 1. og 2. klasse. Der tager udgangspunkt i lærervejledningen. Jeg har gennem årene lavet forskellige opgaver, som er linket til i arkene. Det er primært CL opgaver til de forskellige kapitler med fokus på stavning og læseforståelse. 


Der bliver brugt meget tid på, at eleverne skal skrive på computer og vi har da også Google drev og eleverne skal selvfølgelig lære at åbne drevet og kunne skrive deri. Men jeg synes nu stadig, at de skal lære at skrive bogstaverne pænt og derfor får eleverne en skrivebog, hvor vi gennemgår skriveretningen og bruger selvfølgelig "Kaninen med det knækket øre" - i dette link kan i se en artikel jeg skrev som udkom i børnehaveklassernes blad "Skolestart" sidste år. 
I 2.klasse får eleverne ikke en skrivebog - de får udleveret forskellige skrivesider i disse tomme skrivehuse. Jeg printer dem ud og skriver ord fra de tekster. Hver uge to sider med ord og sætninger fra bøger og historier vi arbejder med. 

Små værksteder med læseopgaver, vendespil, kryds og tværs, flip over, bevægelsesopgaver med 120 ord er også en del af undervisningen. Men i små mængder og de samme hver gang, så eleverne ved hvad og hvordan de skal arbejde med spillene. 

I efteråret skal vi i 1.klasse have et litteraturforløb omkring Vitello - hvis i søger herinde på bloggen kommer der et indlæg frem som jeg skrev sidste år. Vi skal læse nogle af bøgerne sammen og arbejde med sproget, fortællingen og lære at skrive om personerne og sætte historien ind i en handlingsbro. 

I 2.klasse starter vi med et forløb omkring faglig skrivning som vi ikke nåede her i foråret. Vi arbejder genrepædagogisk med afrikanske dyr og eleverne skal skrive en beskrivende tekst om en giraf. 
Efter efterårsferien skal vi læse billedbogen "Annas Himmel" - den glæder jeg mig til at læse igen. Min favoritbog - den der fik mig i gang med denne blog :o) 

I 2.klasse skal vi efter jul arbejde med eventyr - vi skal læse fem forskellige eventyr og arbejde med dem. Vi skal læse, lytte og skrive om dem. Vi skal tegne dem, bygge dem i LEGO og selvfølgelig lære om eventyrens regler. Så håber jeg også vi når at læse en lille fagtekst om H.C.Andersen. 

I foråret skal vi i 2.klasse læse "Kusinerne" af Bent Haller - et Miniværk fra Alinea. Den glæder jeg mig også meget til at læse med eleverne. Så skal vi også gennem et forløb om Pippi i 1.klasse og ikke mindst billedebogen HEKS! 

Det var bare lidt om kommende skoleår der er i vente. 
Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig sommer og på gensyn i det næste skoleår. 
Ulla Maria 








søndag den 31. maj 2020

Litteratur til danskfaget


Sammen med min veninde anmelder og anbefaler vi bøger til danskundervisningen og til elevernes læsning på vores fælles facebook og instagram under navnet @litteraturtildanskfaget.
Der har været lidt stille længe for vi har knoklet for at få vores hjemmeside op og køre. 

Nu kan vi endelig fortælle at den er klar til jer - www.litteraturtildanskfaget.dk 

På vores hjemmeside kan du finde anmeldelser på litteratur vi synes egner sig godt til din litteraturundervisning eller elevernes frilæsning. Derudover er der også forskellige litteraturforløb, læsefif og kursusbeskrivelser samt meget, meget mere. 

Jeg vil selvfølgelig stadig være at finde herinde :o) 

Velkommen til og rigtig god læselyst 



Vh. Dorthe (www.danskvaerelset.blogspot.dk) og Ulla Maria 

søndag den 10. maj 2020

HEKS! - billedbogsforløb til 1.klasse

Forløb som PDF



Lidt om bogen: 
Fortællingens hovedperson og jeg-fortæller bor både hos mor og far. Men en dag kommer fars nye kæreste på besøg og det er en HEKS. En heks med grønt hår, spids hat og en vorte på næsen. Jeg-fortælleren er åbenbart den eneste, der kan se det og hvad gør man så for at redde far? 

Bogen drejer sig om skilsmisse og hvordan det er som barn, når mor eller far får en ny kæreste. 


Inden bogen læses:

Hvis du som lærer kommer ind med hekse kostume, så er stemning for dette forløb sat og elevernes  interesse er allerede vækket. Eleverne får udleveret et tankekort og sammen skriver i ned, hvad i kommer til at tænke på, når ordet “HEKS” bliver nævnt. Eleverne kan også være sammen med en makker. 

Dette skal give anledning til en snak omkring hekse og eleverne skal nu tegne deres egen heks på A5 papir. 

Tag en fælles snak i klassen om, hvordan en heks ser ud? Hår? Øjne? Næse? Tøj? Har hun noget bestemt i hånden?


Bogens forside:

Bogens forside præsenteres.

  • Hvad kan i se på forsiden?
  • Hvad forestiller forsiden?

  • Hvad tror i bogen handler om?

Denne snak kan være i mindre grupper eller på hele klassen. Eleverne kan skrive alle de ord ned de kan se på forsiden på post-it og ordene kan samles efterfølgende på tavlen. 


Smag på bogens ord:

Inden bogen læses har læreren udvalgt enkelte ord fra teksten, som skal snakkes om enten i mindre grupper, på hele klassen eller som små ordkort, hvor eleverne i en quiz og byt går rundt mellem hinanden og fortæller, hvad de tror ordene betyder. 


Prinsesse, en bank, England, pusling, vorte, lugter af svovl, forhekset, skilsmisse, vampyr, værktøjskasse, guldhjerte


Bogen læses 1. gang:

Bogen læses nu helst uden afbrydelser. Sørg for, at eleverne følger med i billederne undervejs. 

Efter gennemlæsning snakkes om bogens handling. 


Sammen udfylder eleverne i mindre grupper en handlingsbro, hvor de skriver ned, hvad der sker i fortællingens starte-midte-slutning. 


Bogen læses 2.gang:

Denne gang læses bogen med afbrydelser. Nu skal der snakkes om, hvad der sker i fortællingen. Hvad kan vi se på billederne og hvad hører vi i teksten? Hvis eleverne ikke selv spørger ind til teksten så lav nogle små stop undervejs og stil spørgsmål til teksten ud i klassen. 


Eleverne kan nu tegne det bedste sted i bogen. De må godt kigge efter bogens billeder men de skal bagefter kunne forklare, hvorfor de lige præcis har valgt det sted i bogen. Måske de kan tegne og skrive. 

Jeg har valgt dette sted fordi….

Jeg synes at…. 

Det bedste sted er når… 

Det sjoveste er når … 


Efter bogen er læst: 

Denne bog handler om skilsmisse og hvordan det er, når mor eller far får en ny kæreste. Vi tog en god snak i klassen om lige præcis dette. 

Hvordan er det når mor og far er skilt. 

Hvad er godt og skidt? 

Hvordan kan man have det, når de bliver uvenner?

Flere elever kunne godt nikke genkendende til det med, når mor eller far får en ny kæreste. 


Vi snakkede også om Mariannes udvikling i bogen - hvordan kan det være hun starter med at være en heks og langsomt bliver mere og mere almindelige på billederne? Hvad er det, der sker?


Bogen slutter med at mor har mødt en TROLD… og alle elever sagde, hvad så? Slutter bogen nu? Derfor kunne man sammen i klassen skrive en fortsættelse til bogen som eleverne måske kunne lave som tegneserie.



                                                                Det bedste sted i bogen - tegnet af Magnus 1.klasse

lørdag den 9. maj 2020

Litteratur til danskfaget - boglister


Sammen med @danskvaerelset og vores fælles profil @litteraturtildanskfaget på insta har vi udarbejdet boglister til alle klassetrin. Vi læser rigtig mange bøger og anmelder bøger på vores Litteratur til danskfaget og vi ønsker med disse lister at inspirere til bøger, der egner sig godt til danskfaget. Hvis du allerede nu planlægger næste skoleår kan det være vores lister vil give dig lidt ny inspiration. 
Listerne er delt op i klassetrin og genre. Der er forslag til billedbøger, romaner og noveller m.m. fra 0.-9.klasse. 

Tanken er at selvom en billebog som eks. "Historien om Hardy" står under 3.-4.klassetrin så kan den læses fra 3.klassetrin og op. Det er en vurdering du selv må tage, når du læser bogen og ser på de elever du har i din klasse. 
Det er heller ikke alle bøger, der kan lånes hos CFU men så kan man jo vælge at læse dem højt for sine elever. 

Boglisterne er dynamiske og vi skriver flere på, når vi kommer i tanke om nogle gode læseoplevelser, som netop egner sig godt til fælleslæsning i danskfaget. 

Skriv endelig til os, hvis i tænker der er nogle bøger vi har overset. 

Rigtig god læselyst. 



lørdag den 2. maj 2020

Tillykke Pippi - 75 år

Pippi har fødselsdag den 21. Maj - og i den forbindelse skal vi de næste par uger arbejde med Pippi som planlagt i 1.klasse.
Jeg læste det første kapitel i dag og vi snakkede om Pippi. Flere af mine elever troede hun var virkelig - nu de havde mødt hende i Sverige :o)
Flere af mine elever kendte slet ikke til Pippi. Jeg har på fornemmelsen, at hun ikke er en fortælling, der bliver læst så meget hjemme mere. Måske mere en tegnefilm på Netflix. Det ville være trist, hvis hun forsvandt helt. Hun fortjener en helt særlig plads i danskfaget.

I 1.klasse skal vi lytte til fortællingerne, snakke om mange af de svære ord, tegne modsætninger, skrive personkarakteristik, udfylde handlingsbro og tegne Pippi til en lille foldebog. Derudover skal vi bruge lidt ekstra tid på at snakke om Pippi og hvilken slags pige hun var. Hvordan hun ville være i dag, måske der er noget Pippi i os alle?

I disse tider, hvor vi skal være så meget ud som muligt har jeg lavet et lille læse/bingo/løb (ved ikke hvad det hedder).
Eleverne bliver delt i mindre grupper og rundt på skolen hænges små tekststykker ens med de tekststykker, de har på deres bingoplade. Denne øvelse kan laves med al litteratur.

Eleverne løber ud og læser, løber tilbage og krydser det samme tekststykke af på bingopladen. Jeg har skrevet små tekststykker til de to første kapitler.

Jeg har skrevet det eneste sted i Pippi bøgerne, hvor Pippis udseende er beskrevet ned. Dette skal vi nærlæse, så vi kan tegne hende helt rigtigt.

Så har jeg mine skrivesider som tit bliver brugt - jeg ændre bare overskrift. Eleverne skal skrive om Pippi med deres pæneste skrift.

Glæder mig til at vise alle elevernes flotte ting.











mandag den 13. april 2020

Danskundervisningen - Udeskole

Så er det ud!
Jeg er godt nok spændt på i morgen. Påsken er ovre og jeg er en af de lærere, der lige om lidt skal åbne op så mine søde elever i 1. og 5.klasse igen kan starte i skole.
Ligesom så mange andre, tror jeg, at tankerne myldre rundt omkring. Hvordan skal dagene organiseres så vi overholder de retningslinjer Sundhedsstyrelsen har udsendt? Jeg har en del ideer til, hvordan udeskole i danskundervisningen kan foregå og har her samlet det i et dokument med link til forskellige opgaver.

LINK

Vi plejer at arbejde med ugeskema og det tænker jeg at fortsætte med i det omfang der er muligt. Planlægningen ned i detaljer må vente til i morgen, når jeg ved præcist, hvad min ledelse melder ud omkring en organisering af dagligdagen. Måske et stort ugeskema - hvor hver time er bestemt til opgaver eleverne skal lave. Jeg tænker at eleverne skal inddeles i mindre grupper - arbejdsgrupper som de skal være sammen med.

Dette er blot en masse tanker og ideer - jeg bliver klogere i morgen.


torsdag den 2. april 2020

Bello - en billedbog


Siden jeg første gang hørte, at Mette Eike Neerlin og Otto Dickmeiss sammen ville lave en billedebog ventede jeg i spænding.

"Bello" handler om drengen Bello, der sidder i kørestol og derved ikke er ligesom de andre børn. Der er aldrig kø til toilettet, han skal have hjælper med, når de skal på tur med skolen og i biologi siger læreren at menneskets særlige kendetegn er,at de kan gå oprejst, altså "normalt."
Bello har brug for fred og kører ud i skoven, hvor han møder pigen Ane, der bare ser ham som drengen Bello og ikke som den multihandicappet dreng, der skal hjælpes.


En sød fortælling om at have et handicap og være anderledes, medlidenhed og venskaber.
Jeg læste med denne billedbog sammen med 4.klasse og meget af arbejdet lå inden bogen blev læst.


Vi arbejdede med bogens ikonotekst - hvor det er HELE bogen, der fortæller en historie. Eleverne skulle forstå forskellen på tekst og billede og se de to fortællinger som en helhed. Inden bogen blev præsenteret fortalte jeg kort at vi skulle arbejde med en billedebog og de

skulle lytte til lyde for at komme i den rette stemning. Bagefter snakkede vi kort om det vi
havde hørt. Jeg havde inden fundet lyden af skoven om foråret - elever sad med lukkede øjne og lyttede. Dernæst en klapsalve. Ligeledes sad eleverne med lukkede øjne og til sidst hørte vi lidt af
sangen "Indianer" sunget af Tøsedrengene fra 1985.

Vi snakkede kort om stemningen ved lydene og eleverne gav deres bud på, hvad fortællingen

handler om. Vores første møde med selve teksten - eleverne skulle inden vi læste bogen, kigge på forsiden og forestille sig, hvad bogen handler om, hvilken stemning der er og fortælle
hvad forsiden forestiller. Eleverne snakkede i grupper om forsiden og skrev ned, hvad de
så og tænkte.

Dernæst lavede de en thinglink - her sættes markør på forsidebilledet, der hvor eleverne undre sig eller skriver hvad de ser og tænker. Inden jeg begyndte at læse bogen snakkede vi først om enkelte ord fra teksten.
Jeg havde på forhånd udvalgt ord fra teksten. Vi gennemgik ordene på tavlen. Hvad er det for et ord? Vi snakkede om dem og eleverne skulle nu vælge et ord de skulle tegne/skrive om.






Så kiggede vi på bogens fortsats og vi snakkede om indianere.
Hvad ved vi egentlig om indianere? Hvilken betydning har de forskellige ting for indianere?
Vi snakkede om fysisk og psykisk handicap. Det kom der en meget lang snak i klassen om. Hvad vil det sige at være handicappet,
og hvordan opfører man sig egentlig, når man ser nogle som sidder i kørestol? Hvad er et handicap? Er man også handicappet, når man er ordblind eller bruger briller? Det var en rigtig god snak vi havde i klassen. Enkelte elever kunne fortælle om
deres forældres job, sompasser de fysiske handicappet. Vi tog en fælles snak i klassen om dette - som tog
længere tid en forventet men det var godt givet ud.






Så blev det tid til at læse bogen og eleverne fulgte med i teksten og kiggede på billederne imens. Vi tog snakken undervejs omkring tekst vs. billede. Hvad får vi af vide i teksten og hvilken fortælling kan vi se på billederne. Eleverne fik i mindre grupper nogle arbejdes spørgsmål til netop arbejdet med tekst og billede.

Vi snakkede igen om ordenes betydning for fortællingen - hvad vil det sige at være ANDERLEDES og hvad er MEDLIDENHED?


Efter læsning gik vi i gymnastiksalen og spillede høvdinge bold med et lille twist.
I bogen findes en del sammensatte navneord og på hver banehalvdel havde jeg lagt forskellige ord ud. 


Eleverne skulle nu, mens spillet var i gang samle ordene ind, løbe ud til mig på sidelinje og få ordet tjekket og ind og spille igen.
Det var en super sjov aktivitet og vi sluttede af med en omgang almindelig høvdingebold.








mandag den 16. marts 2020

Kære forældre - find hyggesokkerne frem


Iført hyggesokker og slap af tøj, sidder jeg overfor min mand ved vores spisebord i køkkenet.
Vores tre børn er sat i gang med læsning, bagning til hygge i eftermiddag og luftning af vores lille hund.
De sidste par dage, hvad været mærkelige og surealistiske. Ligesom en amerikansk film. Danmark er lukket ned og jeg sidder herhjemme
og fjernunderviser. Det må være det mest brugte ord på facebook, bortset fra Corona i disse dage. Alle herhjemme jublede højt, da beskeden om
lukning bredte sig sent onsdag aften. Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg selv, for en kort stund, var lidt glad. Men da situationen blev sat i
perspektiv var det straks noget andet. For jeg vil da meget hellere på arbejde. Sikker på at mine eleverne også hellere vil i skole.
En ting er helt sikkert - mine egne børn vil hellere i skole, end have mig som lærer i 14 dage 😉.


Da jeg mødte ind på arbejde torsdag morgen, var det til en skole, hvor vi var flere voksne end børn.
Ingen vidste lige præcis, hvad der skulle ske men sammen fandt vi på nogle gode løsninger og sammen
hjalp vi hinanden. det vigtigt var at få givet forældre besked om, hvad der skal ske de næste 14 dage.
Jeg overvejede meget, hvad jeg skulle kommunikere ud til mine forældre. Samtidig meget vigtigt for
mig at tydeliggøre overfor mine forældre, ring eller skrive endelig, hvis i har nogle spørgsmål.
Min telefon er åben. Meget inspireret af Katja Gottlieb, der i slutningen af sidste uge skrev et indlæg på facebook som
efterfølgende er delt rigtig mange gange.


Så kære forældre, benyt nu muligheden for at arbejde med helt fundamental indlæring på andre
måder end det skolske, nu vi alle alligevel skal være hjemme. Så skal jeg nok sørge for at indhente det
forsømte, når vi mødes igen. Helt oplagt er det jo at bage. På den måde arbejder I med læsning og hovedregning.
Man øver sig i at forstå en instruerende tekst, man måler, vejer og lægger sammen. En instruerende tekst skal læses på en anden måde end en
fortælling og det kræver øvelse. Skal i se en film og så find en med undertekster. Det kræver træning at kunne følge med på
underteksterne, der skal afkodning være på plads og læsehastigheden bliver øvet.


Klip en masse bogstaver ud og spil "Scrabble", hvis i ikke har spillet. Lad børnene stave små ord eller
hvis i alligevel skal ude og handle så find et blad med lette kryds og tværs. Herhjemme har vi brætspillet
"Rummikub" og vores børn elsker at spille det. Det findes både med bogstaver
og tal. Lær at spille kortspillet 500 eller yatzy, så lære man at vente på tur og tabe i spil ☺️
Send jeres børn ud på vejen med cykler, sjippetov, rulleskøjter eller andet. Der skal frisk luft til men samtidig
noget som øver deres motorik. Gå en tur i skoven. Tag en gammeldags flora- eller faunabog med, eller brug
en app. Find ti træer, ti buske, ti fugle. Lær om løvtræer og nåletræer. Det lyder banalt, men er mere end mange
børn kan i dag. Øvelsen kan endda laves i haven, hvis man ikke har en skov i nærheden.
Jeg har fuld forståelse for, at elever ikke kan kende forskel på de fire mest almindelige kornsorter.
Men at man ikke kan kende forskel på almindelige danske træer, det er da lidt skørt 😉.


Find et kort, en globus eller et atlas frem og snak om verdens lande, det er forbavsende få elever,
der ved hvad landene hedder og at Jylland er en del af Danmark. Snak om verdensdele, hovedstæder og verdenshavene.
Tal om og tegn talemåder, så jeres børn ved, hvad det vil sige ’springe over, hvor gærdet er lavest’
eller at ’være i kridthuset’. Læs i en bog, helst af papir. Lidt hver dag. Tal om handlingen undervejs.
Tal om svære ord. Læs for dit barn, det er hyggeligt og udvikler barnets sprog.
Har i ikke en fysisk bog, er der mulighed for at anvende www.læsløs.dk , www.superbog.dk
eller www.frilæsning.dk i disse dage, hvor alle forlag har åbnet op for fri adgang.
Bibliotekerne er lukket men på ereolen kan der lånes bøger. Maneno tilbyder nu gratis adgang de næste 14 dage, det er en app med helt lette
bøger til de mindste elever.


Få lært klokken. På et gammeldags, analogt ur. Få lært at binde snørebånd. Og øve den lille tabel.
Klip gækkebreve, skriv et brev, send dem til de bedsteforældre, man alligevel ikke kan besøge.
Skrivning og læsning går hånd i hånd og skal holdes ved lige, så skriv dagbog, hver dag.Skal i se en film, så find
en børnefilm på engelsk så sproget bliver leget ind. Snak engelsk mens i spiser aftensmad. Hvad hedder de forskellige ting i har i huset?
På youtube findes der mange forskellige engelske børnesange om tal,
farver og vejret. Hvis I bager, læser, snakker, skriver, klipper, spiller eller lærer jeres børn at kende forskel
på et fyrretræ og et bøgetræ, har de allerede lært rigtig meget vi kan arbejde videre med, når vi ses i skolen igen.

Så find hyggesokkerne frem, bliv inden døre og nyd tiden med jeres børn.
Vi kan hurtigt få en travl hverdag tilbage igen.

torsdag den 5. marts 2020

Dialogisk læsning

I de mindste klasser er arbejdet med dialogisk læsning MEGA vigtigt - at få udviklet børnens sprog gennem samtale om en bestemt bog.

I forbindelse med Aprilfestival i kommunen har Dorthe (danskvaerelset) og jeg lavet en del workshop sammen med fagfolk omkring musik/sprog, drama/sprog og billedkunst/sprog. Vi har stået for sprogdelene og skulle kæde det praktisk/musiske  og æstetiske sammen med sprogtilegnelsen helt fra vuggestuepædagogen til læreren i 9.klasse.

Det har været en meget spændende proces som vi ikke er helt færdige med endnu. Vi mangler den sidste del af workshoppen og glæder os meget til at møde deltagere igen.
Vi opdagede hurtigt, at deltagere primært var pædagoger og derfor gik vi hjem og fandt litteratur, som passede lidt mere til de mindste. Derudover har vi også lavet tre læseguides til dialogisk læsning, der sagtens kan bruges til eleverne i indskolingen.

Det er til "Lille frøken Pingelpot" som vi har brugt i forbindelse med musik workshoppen. Pædagogerne skal rappe og lave rytme/bevægelser sammen med børnene til det lille vers, der er i bogen.
Så har vi anvendt "Røver" til workshoppen om drama - at leve sig ind i rollen som en røver og lade børnene iføre sig små masker så de kan "liste afsted på tå" som en rigtig røver.
Sidst har vi til workshoppen om billedkunst brugt den nye billedbog "Det meget, meget, meget farlige monster". Her skal børnene tegne/male monster og snakke om kroppen indeni.

Der findes mange fantastiske bøger til dialogisk læsning. Det vigtigste er samtalen om bogen og ordene i teksten, der er med til at udvikle børnens ordforråd.

Den sidste bog er en ny udgivelse fra Høst og Søn om familiemønster. En fin farverig fortælling på vers, der ligger op til snakken omkring familier. En rigtig fin billedbog også til dialogisk læsning for de mindste.

Røver
Monster
Pingelpot
Fantastiske familier

mandag den 10. februar 2020

"Hvis vi var en almindelige familie"

Romanlæsning på mellemtrinnet. 
I 5.klasse læste vi i efteråret "Hvis vi var en almindelig familie" af Trine Bundsgaard. Jeg læste op for eleverne for det er først her i starten af 2020 at CFU har indkøbt den i klassesæt. 

Hovedpersonen som også er jeg-fortæller vil gøre alt for at holde lillesøster Ingeborgs fødselsdag. Det Ingeborg ønsker sig allermest er en kattekilling og en skattejagt af far, ligesom den han lavede sidste år. 
“Det er ikke altid den bedste idé at tie stille og finde sig i alting,” siger han til mig.... “Nej, nogen gange skal man slå,” siger Ali. “Sådan en ordentlig knytnæve.”

Som læser ved vi ikke om jeg-personen er storesøster eller storebror - det giver anledning til mange gode snakke i klasserummet. Men jeg-personen prøver virkelig at holde sammen på familien men det kan være svært, når far er alkoholiker og mor bare ligger i sengen i flere dage fordi hun er blevet fyret fra Netto pga. en køledisk med dårlig karma. En rigtig fin og vigtig fortælling om venskab, søskendekærlighed og at turde sige fra overfor ens nærmeste. En roman om en dysfunktionel familie, hvor de voksne ikke kan finde ud af at være forældre og børnene derfor må tage over.

Som optakt til arbejdet med denne roman i 5.klasse startede vi med at snakke om romanens titel - hvad er en almindelig familie og hvad vil det sige at være almindelig? Findes der almindelige familier? Det gav anledning til en god lang snak om familier, almindelighed og især det med at eleverne i klassen opdager, at noget de synes er almindeligt måske ikke er det for ens bedste ven. 
Vi snakkede meget om dette og endte vidt og bredt. Vi snakkede om det kendte i nærmiljøet men også uden for landets grænser og endnu længere ud. For hvad er almindeligt og hvad er et godt barneliv i en almindelig familie rundt om i verden? Der kom et meget stort perspektiv på denne snak og pludselig var der ikke noget vi kunne kalde for almindeligt eller normalt men i stedet blev det til en snak om, hvad et godt barnliv er. 

Jeg havde på forhånd valgt at jeg skulle læse denne roman op for eleverne - men heldigvis nu findes den hos CFU i klassesæt. Enkelte timer fik jeg kun læst et kapitel, hvorefter vi arbejde med teksten og andre gange læste jeg hele modulet.

Til hvert kapitel havde jeg udvalgt enkelte ord som eleverne i mindre grupper skulle tale om. Hvad betyder ordet? Vi snakkede kort om ordene fælles inden eleverne skulle ud i deres grupper. 
Eleverne fik hvert et ord, de sad i mindre grupper. Grupperne skiftede og hver elev fik muligheden for at fortælle om ordet tre gange, hver gang for en ny gruppe. Dette tog ikke mere end et par minutter og for hvert skift blev eleverne hurtigere til at forklare. 
Denne øvelse kan også laves som quiz og byt, viften eller andre CL strukturer. Det handler bare om at eleverne udvikler deres ordforråd og får sat ord på og forklare deres ord for kammeraterne. 


Jeg valgte til dette litteraturforløb også at fokusere lidt på det grammatiske. Mine elever havde brug for at få opfrisket punktum og komma. Derfor havde jeg valgt enkelte sider fra teksten, hvor jeg har fjernet alle tegn. Denne øvelse lavede vi en del gange og gennemgik sammen på klassen eller eleverne byttede og rettede for en makker. 
Jeg har ikke traditionelle grammatikhæfter til eleverne men i stedet arbejdet vi med det grammatiske i de tekster vi læser og skriver. Se links nederest i indlægget. 

Undervejs i læsningen af denne roman havde vi brug for at stoppe op og dykke ned i teksten. 
- Vi lavede en tidslinje som vi til slut fik samlet. Eleverne lavede i makkerpar en tidslinje i POPPLET. 
- Eleverne sad sammen i deres danskgrupper og skulle skrive ord ned om de forskellige personer i bogen. Skriv adjektiver ned om personerne. 
- Halvvejs gennem teksten skrev eleverne et skabelondigt, de skulle skrive videre på følgende start sætninger: 

Jeg tænker...
Jeg føler...
Jeg mærker...
Det er ligesom om...
Nu...

Vi havde meget snak omkring hovedpersonen - for er det en dreng eller en pige? Jeg var nødt til at skrive til Trine og spørge hende, men jeg har fuld respekt for, at hun helst vil holde det hemmeligt. Det giver også bogen et ekstra lag - for hvilken betydning får det for hovedpersonene væremåde og handlinger om det er en dreng eller en pige? 
Der var stor uenighed i min klasse men alle kom med nogle gode argumenter for både en pige eller en dreng. De snakker stadig om det i klassen :o) 

- Vi lavede nedslag i teksten, hvor vi snakkede om forældreroller og venskaber. 

Efter læsningen skulle eleverne i deres danskgrupper finde på fem spørgsmål til teksten. Fem spørgsmål som ikke nødvendigvis de kan give svaret på, men undresprøgsmål som eleverne, selvom vi var færdig med bogen stadig undrede sig over. Her er et lille udpluk af de spørgsmål som eleverne fandt på: 

Hvorfor hjælper far ikke?
Hvorfor giver mor bare op?
Hvorfor har hovedpersonen det svært i skolen? 
Har far en anden familie?
Har de ikke noget andet familie, der kan hjælpe dem?
Hvordan kan det være, at hovedpersonen ikke vil sige noget til nogen?


I starten af dette forløb snakkede vi meget om ordet almindelig og hvad en almindelig familie er. Efter vi havde læst bogen færdig snakkede vi igen om ordet og lavede sammen et tankekort på tavlen, hvor eleverne nu kunne sætte ord på hvad en almindelig familie gør og siger. 


Vi sluttede dette forløb af med at alle elever skrev en anmeldelse af bogen. Jeg kan kun anbefale, at i læser og arbejder med denne bog fra 5.klasse og op. 

Her er de opgaver som eleverne fik udleveret: