mandag den 16. marts 2020

Kære forældre - find hyggesokkerne frem


Iført hyggesokker og slap af tøj, sidder jeg overfor min mand ved vores spisebord i køkkenet.
Vores tre børn er sat i gang med læsning, bagning til hygge i eftermiddag og luftning af vores lille hund.
De sidste par dage, hvad været mærkelige og surealistiske. Ligesom en amerikansk film. Danmark er lukket ned og jeg sidder herhjemme
og fjernunderviser. Det må være det mest brugte ord på facebook, bortset fra Corona i disse dage. Alle herhjemme jublede højt, da beskeden om
lukning bredte sig sent onsdag aften. Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg selv, for en kort stund, var lidt glad. Men da situationen blev sat i
perspektiv var det straks noget andet. For jeg vil da meget hellere på arbejde. Sikker på at mine eleverne også hellere vil i skole.
En ting er helt sikkert - mine egne børn vil hellere i skole, end have mig som lærer i 14 dage 😉.


Da jeg mødte ind på arbejde torsdag morgen, var det til en skole, hvor vi var flere voksne end børn.
Ingen vidste lige præcis, hvad der skulle ske men sammen fandt vi på nogle gode løsninger og sammen
hjalp vi hinanden. det vigtigt var at få givet forældre besked om, hvad der skal ske de næste 14 dage.
Jeg overvejede meget, hvad jeg skulle kommunikere ud til mine forældre. Samtidig meget vigtigt for
mig at tydeliggøre overfor mine forældre, ring eller skrive endelig, hvis i har nogle spørgsmål.
Min telefon er åben. Meget inspireret af Katja Gottlieb, der i slutningen af sidste uge skrev et indlæg på facebook som
efterfølgende er delt rigtig mange gange.


Så kære forældre, benyt nu muligheden for at arbejde med helt fundamental indlæring på andre
måder end det skolske, nu vi alle alligevel skal være hjemme. Så skal jeg nok sørge for at indhente det
forsømte, når vi mødes igen. Helt oplagt er det jo at bage. På den måde arbejder I med læsning og hovedregning.
Man øver sig i at forstå en instruerende tekst, man måler, vejer og lægger sammen. En instruerende tekst skal læses på en anden måde end en
fortælling og det kræver øvelse. Skal i se en film og så find en med undertekster. Det kræver træning at kunne følge med på
underteksterne, der skal afkodning være på plads og læsehastigheden bliver øvet.


Klip en masse bogstaver ud og spil "Scrabble", hvis i ikke har spillet. Lad børnene stave små ord eller
hvis i alligevel skal ude og handle så find et blad med lette kryds og tværs. Herhjemme har vi brætspillet
"Rummikub" og vores børn elsker at spille det. Det findes både med bogstaver
og tal. Lær at spille kortspillet 500 eller yatzy, så lære man at vente på tur og tabe i spil ☺️
Send jeres børn ud på vejen med cykler, sjippetov, rulleskøjter eller andet. Der skal frisk luft til men samtidig
noget som øver deres motorik. Gå en tur i skoven. Tag en gammeldags flora- eller faunabog med, eller brug
en app. Find ti træer, ti buske, ti fugle. Lær om løvtræer og nåletræer. Det lyder banalt, men er mere end mange
børn kan i dag. Øvelsen kan endda laves i haven, hvis man ikke har en skov i nærheden.
Jeg har fuld forståelse for, at elever ikke kan kende forskel på de fire mest almindelige kornsorter.
Men at man ikke kan kende forskel på almindelige danske træer, det er da lidt skørt 😉.


Find et kort, en globus eller et atlas frem og snak om verdens lande, det er forbavsende få elever,
der ved hvad landene hedder og at Jylland er en del af Danmark. Snak om verdensdele, hovedstæder og verdenshavene.
Tal om og tegn talemåder, så jeres børn ved, hvad det vil sige ’springe over, hvor gærdet er lavest’
eller at ’være i kridthuset’. Læs i en bog, helst af papir. Lidt hver dag. Tal om handlingen undervejs.
Tal om svære ord. Læs for dit barn, det er hyggeligt og udvikler barnets sprog.
Har i ikke en fysisk bog, er der mulighed for at anvende www.læsløs.dk , www.superbog.dk
eller www.frilæsning.dk i disse dage, hvor alle forlag har åbnet op for fri adgang.
Bibliotekerne er lukket men på ereolen kan der lånes bøger. Maneno tilbyder nu gratis adgang de næste 14 dage, det er en app med helt lette
bøger til de mindste elever.


Få lært klokken. På et gammeldags, analogt ur. Få lært at binde snørebånd. Og øve den lille tabel.
Klip gækkebreve, skriv et brev, send dem til de bedsteforældre, man alligevel ikke kan besøge.
Skrivning og læsning går hånd i hånd og skal holdes ved lige, så skriv dagbog, hver dag.Skal i se en film, så find
en børnefilm på engelsk så sproget bliver leget ind. Snak engelsk mens i spiser aftensmad. Hvad hedder de forskellige ting i har i huset?
På youtube findes der mange forskellige engelske børnesange om tal,
farver og vejret. Hvis I bager, læser, snakker, skriver, klipper, spiller eller lærer jeres børn at kende forskel
på et fyrretræ og et bøgetræ, har de allerede lært rigtig meget vi kan arbejde videre med, når vi ses i skolen igen.

Så find hyggesokkerne frem, bliv inden døre og nyd tiden med jeres børn.
Vi kan hurtigt få en travl hverdag tilbage igen.

torsdag den 5. marts 2020

Dialogisk læsning

I de mindste klasser er arbejdet med dialogisk læsning MEGA vigtigt - at få udviklet børnens sprog gennem samtale om en bestemt bog.

I forbindelse med Aprilfestival i kommunen har Dorthe (danskvaerelset) og jeg lavet en del workshop sammen med fagfolk omkring musik/sprog, drama/sprog og billedkunst/sprog. Vi har stået for sprogdelene og skulle kæde det praktisk/musiske  og æstetiske sammen med sprogtilegnelsen helt fra vuggestuepædagogen til læreren i 9.klasse.

Det har været en meget spændende proces som vi ikke er helt færdige med endnu. Vi mangler den sidste del af workshoppen og glæder os meget til at møde deltagere igen.
Vi opdagede hurtigt, at deltagere primært var pædagoger og derfor gik vi hjem og fandt litteratur, som passede lidt mere til de mindste. Derudover har vi også lavet tre læseguides til dialogisk læsning, der sagtens kan bruges til eleverne i indskolingen.

Det er til "Lille frøken Pingelpot" som vi har brugt i forbindelse med musik workshoppen. Pædagogerne skal rappe og lave rytme/bevægelser sammen med børnene til det lille vers, der er i bogen.
Så har vi anvendt "Røver" til workshoppen om drama - at leve sig ind i rollen som en røver og lade børnene iføre sig små masker så de kan "liste afsted på tå" som en rigtig røver.
Sidst har vi til workshoppen om billedkunst brugt den nye billedbog "Det meget, meget, meget farlige monster". Her skal børnene tegne/male monster og snakke om kroppen indeni.

Der findes mange fantastiske bøger til dialogisk læsning. Det vigtigste er samtalen om bogen og ordene i teksten, der er med til at udvikle børnens ordforråd.

Den sidste bog er en ny udgivelse fra Høst og Søn om familiemønster. En fin farverig fortælling på vers, der ligger op til snakken omkring familier. En rigtig fin billedbog også til dialogisk læsning for de mindste.

Røver
Monster
Pingelpot
Fantastiske familier

mandag den 10. februar 2020

"Hvis vi var en almindelige familie"

Romanlæsning på mellemtrinnet. 
I 5.klasse læste vi i efteråret "Hvis vi var en almindelig familie" af Trine Bundsgaard. Jeg læste op for eleverne for det er først her i starten af 2020 at CFU har indkøbt den i klassesæt. 

Hovedpersonen som også er jeg-fortæller vil gøre alt for at holde lillesøster Ingeborgs fødselsdag. Det Ingeborg ønsker sig allermest er en kattekilling og en skattejagt af far, ligesom den han lavede sidste år. 
“Det er ikke altid den bedste idé at tie stille og finde sig i alting,” siger han til mig.... “Nej, nogen gange skal man slå,” siger Ali. “Sådan en ordentlig knytnæve.”

Som læser ved vi ikke om jeg-personen er storesøster eller storebror - det giver anledning til mange gode snakke i klasserummet. Men jeg-personen prøver virkelig at holde sammen på familien men det kan være svært, når far er alkoholiker og mor bare ligger i sengen i flere dage fordi hun er blevet fyret fra Netto pga. en køledisk med dårlig karma. En rigtig fin og vigtig fortælling om venskab, søskendekærlighed og at turde sige fra overfor ens nærmeste. En roman om en dysfunktionel familie, hvor de voksne ikke kan finde ud af at være forældre og børnene derfor må tage over.

Som optakt til arbejdet med denne roman i 5.klasse startede vi med at snakke om romanens titel - hvad er en almindelig familie og hvad vil det sige at være almindelig? Findes der almindelige familier? Det gav anledning til en god lang snak om familier, almindelighed og især det med at eleverne i klassen opdager, at noget de synes er almindeligt måske ikke er det for ens bedste ven. 
Vi snakkede meget om dette og endte vidt og bredt. Vi snakkede om det kendte i nærmiljøet men også uden for landets grænser og endnu længere ud. For hvad er almindeligt og hvad er et godt barneliv i en almindelig familie rundt om i verden? Der kom et meget stort perspektiv på denne snak og pludselig var der ikke noget vi kunne kalde for almindeligt eller normalt men i stedet blev det til en snak om, hvad et godt barnliv er. 

Jeg havde på forhånd valgt at jeg skulle læse denne roman op for eleverne - men heldigvis nu findes den hos CFU i klassesæt. Enkelte timer fik jeg kun læst et kapitel, hvorefter vi arbejde med teksten og andre gange læste jeg hele modulet.

Til hvert kapitel havde jeg udvalgt enkelte ord som eleverne i mindre grupper skulle tale om. Hvad betyder ordet? Vi snakkede kort om ordene fælles inden eleverne skulle ud i deres grupper. 
Eleverne fik hvert et ord, de sad i mindre grupper. Grupperne skiftede og hver elev fik muligheden for at fortælle om ordet tre gange, hver gang for en ny gruppe. Dette tog ikke mere end et par minutter og for hvert skift blev eleverne hurtigere til at forklare. 
Denne øvelse kan også laves som quiz og byt, viften eller andre CL strukturer. Det handler bare om at eleverne udvikler deres ordforråd og får sat ord på og forklare deres ord for kammeraterne. 


Jeg valgte til dette litteraturforløb også at fokusere lidt på det grammatiske. Mine elever havde brug for at få opfrisket punktum og komma. Derfor havde jeg valgt enkelte sider fra teksten, hvor jeg har fjernet alle tegn. Denne øvelse lavede vi en del gange og gennemgik sammen på klassen eller eleverne byttede og rettede for en makker. 
Jeg har ikke traditionelle grammatikhæfter til eleverne men i stedet arbejdet vi med det grammatiske i de tekster vi læser og skriver. Se links nederest i indlægget. 

Undervejs i læsningen af denne roman havde vi brug for at stoppe op og dykke ned i teksten. 
- Vi lavede en tidslinje som vi til slut fik samlet. Eleverne lavede i makkerpar en tidslinje i POPPLET. 
- Eleverne sad sammen i deres danskgrupper og skulle skrive ord ned om de forskellige personer i bogen. Skriv adjektiver ned om personerne. 
- Halvvejs gennem teksten skrev eleverne et skabelondigt, de skulle skrive videre på følgende start sætninger: 

Jeg tænker...
Jeg føler...
Jeg mærker...
Det er ligesom om...
Nu...

Vi havde meget snak omkring hovedpersonen - for er det en dreng eller en pige? Jeg var nødt til at skrive til Trine og spørge hende, men jeg har fuld respekt for, at hun helst vil holde det hemmeligt. Det giver også bogen et ekstra lag - for hvilken betydning får det for hovedpersonene væremåde og handlinger om det er en dreng eller en pige? 
Der var stor uenighed i min klasse men alle kom med nogle gode argumenter for både en pige eller en dreng. De snakker stadig om det i klassen :o) 

- Vi lavede nedslag i teksten, hvor vi snakkede om forældreroller og venskaber. 

Efter læsningen skulle eleverne i deres danskgrupper finde på fem spørgsmål til teksten. Fem spørgsmål som ikke nødvendigvis de kan give svaret på, men undresprøgsmål som eleverne, selvom vi var færdig med bogen stadig undrede sig over. Her er et lille udpluk af de spørgsmål som eleverne fandt på: 

Hvorfor hjælper far ikke?
Hvorfor giver mor bare op?
Hvorfor har hovedpersonen det svært i skolen? 
Har far en anden familie?
Har de ikke noget andet familie, der kan hjælpe dem?
Hvordan kan det være, at hovedpersonen ikke vil sige noget til nogen?


I starten af dette forløb snakkede vi meget om ordet almindelig og hvad en almindelig familie er. Efter vi havde læst bogen færdig snakkede vi igen om ordet og lavede sammen et tankekort på tavlen, hvor eleverne nu kunne sætte ord på hvad en almindelig familie gør og siger. 


Vi sluttede dette forløb af med at alle elever skrev en anmeldelse af bogen. Jeg kan kun anbefale, at i læser og arbejder med denne bog fra 5.klasse og op. 

Her er de opgaver som eleverne fik udleveret: 










mandag den 20. januar 2020

#griblitteraturen

Jeg er meget spændt.
For lidt over et år siden blev jeg kontaktet af Ayoe Quist Henkel. Ayoe er forfatter til en del bøger og artikler og arbejder til daglig ved læreruddannelsen i Silkeborg. Hun havde set min instagram og ville høre om jeg havde lyst til at være med til at skrive en bog. VILDT..... Jeg blev meget glad og stolt. Mest ydmyg for tænk engang, at jeg skulle være med til det. 
Igennem det sidste år har jeg sammen med 3 andre dygtige lærere fra Jylland og Ayoe arbejdet på en lærerhenvendt bog til litteraturundervisningen. Bogen henvender sig til lærerstudererende, dansklærere og andre interesseret.

I bogen har vi samlet 50 meningsfulde didaktiske greb til litteraturundervisningen. Bogen er delt op i 5 forskellige faser alle med ideer til litteraturarbejdet i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, der alle er afprøvet i undervisningen.
Faserne er: Stemthed, tekståbnere, tekstfordybere, teksttænkere og verdensvendthed.

Mit biddrag har primært været med greb til indskolingen og forskellige ideer til arbejdet med litteratur i de mindste klasser.
Bogen udkommer til sommer 2020 fra Gyldendal.

På instagram har vi lavet vores egen profil (Grib_litteraturen), hvor vi vil dele vores ideer til litteraturundervisningen. Jeg glæder mig meget til at vise den frem og ikke mindst spændt på, hvordan det hele kommer til at se ud og hvordan modtagelsen af den bliver.







tirsdag den 3. december 2019

Visuel fortolkning i 1.klasse


I 1.klasse har vi læst billedbogen "Hermans have". Bogen handler om Herman der bor i en have, hvor han slet ikke vil have fremmede ind. Han sætter et stort hegn op omkring haven for at holde alle ude. Der kommer enkelte væsner som vil have hjælp men Herman afviser dem. En aften begynder det at rumle, brage og larme udenfor. Næste morgen får Herman et chok da han ser at jorden er gået i stykker og nu svæver han rundt helt alene. Nu er det ikke så sjovt at være alene alligevel. Men de små væsner ser ham og sammen bruger de Hermans hegn til at samle jorden igen. Bogen slutter lykkeligt og Herman inviterer væsenerne med ind i hans have.

Det var en rigtig god bog til klassetrinnet og eleverne kunne sagtens tolke på bogens tema og hvad de syntes Herman skulle have gjort i stedet for at afvise. Det var en god snak omkring venskaber, nye venner og især det vi tit snakker om i klassen: Må man sige nej, hvis andre kommer og spørger om de må være med i legen?

Det er meget normalt i 1.klasse at dette skaber en del konflikter fordi man hurtigt kan føle sig udenfor og eleverne i min 1.klasse har meget med: Vi vil gerne lege alene... Det var denne bog god til at få snakke hen på - hvordan ville bogen havde været anderledes, hvis nu Herman havde budt væsenerne ind i hans have og hvad nu hvis de ikke ville hjælpe ham sidst i bogen da han var helt alene?

Eleverne blev sat sammen to og skulle udarbejde en visualisering/en model, der tog udgangspunkt i teksten og skulle vise det som de syntes var det bedste sted i bogen. Ud fra deres viden og teksten, skulle de omforme og videregive teksternes centrale indhold kreativt i en skotøjeæske.

Formålet var at eleverne skulle omforme deres tekstforståelse til en kreativ proces og udvide deres kompetencer i fremstilling af tekstens hovedindhold: "Hvad er det vigtigste/bedste sted i bogen?" "Hvilket sted i bogen har størst betydning for hele fortællingen?"

Jeg var lidt i tvivl om tiden og hvor længe vi ville være om at lave dette. Vi brugte ca. 8 dansktimer på dette - 4 moduler. Eleverne var virkelig gode til at beslutte, hvordan skotøjsæsken skulle se ud. De startede med at male i æsken og dernæst klippe og klistre blomster, svampe, græs, jordstykker og meget mere som blev sat ind i æsken.



Billedkunstlæreren i mig titter frem ind imellem i lignende litteraturforløb som dette. Det er altid mange måder i arbejdet med visuelle fortolkninger. Krav til fortolkning i forbindelse med teksten kan være tema, personer, forfatter eller andet som eleverne skal fokusere på i deres visuelle fremstilling.











Nu står elevernes æsker på skolens PLC til udstilling. De er meget stolte og det er jeg bestemt også. I morgen skal jeg vise dem billedet på instagram, hvor forfatteren og bogens illustrator skriver deres arbejde er flot :o) Det er altid et stort HIT, når man kan fortælle, at forfatteren eller i dette tilfælde illustratoren har kommenteret på noget eller ligefrem sat deres autogram i bogen.


























lørdag den 23. november 2019

Trivsel gennem lege og klassemøder

Flere har spurgt mig, hvordan jeg arbejder med klassens trivsel og det sociale. Det er en blanding mellem klassemøder, samtaler og forskellige lege og aktiviteter.

Til klassemøder sætter eleverne sig i en rundkreds med stole og jeg er ordstyrer. Der er tre simple regler til et klassemøde: vi afbryder ikke, vi snakker pænt til hinanden og alle skal være med.


At vi samler stolene i en cirkel skal skabe mere fællesskab og samtidig øver jeg dem til demokratisk stillingtagen. Jeg anvender klassemødet til at udvikle elevernes sociale kompetencer. Det er primært klassemøder, hvor eleverne fortæller om forskellige episoder fra ugen og vi snakker om det og eleverne lærer at lytte til hinanden. Det er også her vi kan tage forskellige emner op om klassen; Hvordan er man en god ven? Hvad gør vi, når en ven bliver ked af det? Hvad er en god time? Hvad gør man, når en ven beder en om at stoppe? osv. 
Det er utrolig vigtigt at disse møder sættes i struktur og ikke varer længere end 30 min. Jeg skriver ofte et lille referat som jeg har sendt ud til forældre eller skrevet ned til ophæng i klassen. 


Sidste år fik jeg en ny pædagog med i min klasse - Susanne er helt fantastisk til at arbejde med klassens trivsel gennem lege og små aktiviteter. Jeg har lært utrolig meget af hende ved brug af forskellige lege men også små pauselege i timerne. Jeg har aldrig været særlig god til at huske de små lege så derfor var klassemødet noget, der faldt mig nemmere. Arbejdet med klassens trivsel gennem disse lege og små aktiviteter handler i bund og grund om at eleverne respektere deres klassekammerater, Efter legen snakker vi om, hvad der var vigtigt og sørger for at legen bliver kædet sammen med undervisningen. Hvis man ikke koncentrere sig i legen og lytter så går legen i stykker - det er det samme i undervisningen. Hvis man forstyrrer kammerater og ikke lytter efter bliver det svært at lære noget.

Eleverne starter altid med at stå i en rundkreds og dernæst bliver legene introduceret.. Der er mange regler for at stå i rundkredsen. Eleverne skal lære at koncentrere sig og lytte til deres kammerater. 
Det handler egentlig om ren og skær opdragelse og respekt. At vi roser det gode selvom det er det mindste. Så smitter det helt automatisk af på resten, når de hører, hvad der er godt at gøre. Det er hele vejen rundt, det er ikke kun når eleverne står i rundkredsen, det er mens legen er i gang, det er hele dagen at rosen for det gode er noget jeg gør meget ud af. Selv mine elever i 5.klasse reagerer positivt på det.

Tidligere i denne uge var jeg til kursus med resten af lærerstaben - det var Sofie Münster, der underholdte os i 2 timer om elevers tænkning og deres handlinger. Hun kom med nogle rigtig gode forslag til hvordan vi skal arbejde med eleverne i det daglige. Det var bestemt meget givdigt og hendes bøger er bestilt for dem vil jeg rigtig gerne læse.

Jeg her herunder skrevet lidt om enkelte lege. Dette er kun et meget lille udpluk. Det er svært at beskrive så håber at det giver mening :o)


“Susannes lege”


“Hilselegen” - legen hvor man bytter navne. 
Eleverne går rundt imellem hinanden og hilser på hinanden. Første gang eleverne giver hånd siger de deres eget navn. Det navn de møder bliver deres “nye navn”. Det vil sige, hver gang de hilser på en ny skifter de navn. 
Regler: 
Møder man sit eget navn, skal man sætte sig ned og er ude af legen. 
Kan man ikke huske navnet, sætter man sig ned. 
Man hilser rigtig på hinanden. 
Kigger hinanden i øjnene. 
Er man ude af legen siger man INTET. 


“Morderlegen” - udpege mordere som skal dræbe alle andre. 
Der er blevet udpeget et par mordere helt anonymt. Nu går eleverne rundt blandt hinanden uden lyd. Mordere blinker med et øje for at dræbe. Bliver man dræbt tæller man til 5 og falder om. Legen går ud på at morderne ikke bliver afsløret. 
Regler: 
Man blinker med et øje for at dræbe.
Vigtigt at man koncentrere sig og ikke afslører, hvis man dør. 
Helt ro - intet snak.
Opdager man en morder må man anklage, men der skal være to vidner. 
Mordere kan ikke være vidner. 
Det gælder om at finde morderne

“Sherif-legen” - sheriffen i midten skal skyde de andre. 
Eleverne står i en cirkel og sheriffen står i midten. Sheriffen skal skyde ved at klappe to gange på lårene og samle hænderne som en skyder. Når Sheriffen vælger en at skyder på skal de to, der står ved siden af skynde sig at skyde hinanden. Den sheriffen skyder på skal dukke sig så de to ved siden af kan skyde hinanden. Det handler om at holde øje og koncentrere sig. De to sidste der er tilbage skal mødes til en duel i midten, når sheriffen siger start. 
Regler:
Alle står i rundkreds med sheriffen i midten. 
Man skyder med to klap på lårene og skyd med hænderne. 
Sætte sig ned når man dør. 
Det er sheriffen der bestemmer, hvem der dør. 
Slår man en gang eller ikke opdager man skal skyde dør man. 


Familieleg” - skal bruge familiekort, et kort til hver elev. 
Der stilles en stol til hver familie. Hver familie består at fire familiemedlemmer. Eleverne står i en cirkel og alle modtager et kort eks. Mor Hansen eller Lillesøster Jensen. 
Alle elever kigger på deres kort samtidig og tiden starter. Nu skal eleverne samle sig, de må snakke, vise deres kort. På stolen skal far sidde nederst, så mor, storebror og lillesøster. Der kan være flere familiemedlemmer men tiden slutter først når alle familier sidder på deres stol i rigtig rækkefølge og alle er stille. 
Det er sjovt at tage tid og snakke med eleverne om, hvordan tiden kan forbedres med gode ideer til at blive hurtigere. 
Regler: 
Man kigger ikke på kortet før alle har modtaget et.
Husk at sidder i den rigtig rækkefølge på stolen. 
Tiden stoppes først når alle sidder og er stille. 


“Tommelfingerlegen” - eleverne skal fange sidemakkerens tommelfinger ud selv at blive fanget. 
Eleverne står tæt i en rundkreds. Der står en tæller i midten. Eleverne stiller sig med venstre tommelfinger ned på sidemakkerens flade hånd og højre hånd skal være flad til den anden sidemakkerens tommelfinger. Det betyder at man med venstre skal passe på ikke at blive fanget med den flade hånd, og man skal fange en tommelfinger med højre hånd som er flad.  
Tælleren i midten tæller langsomt eller hurtigt til 4 og på fire må man tage en tommelfinger og samtidig skynde sig at flytte sin egen så man ikke bliver fanget. 
Regler:
Eleverne står i en rundkreds.
Højre hånd flad - venstre hånd med tommelfinger ned.
Fang din sidemakkers tommelfinger når der bliver talt til 4.
Pas på du ikke selv bliver fanget. 
Bevæger man hænderne inden 4 er man ude. 
Når elever ryger ud stiller de resterende i en mindre gruppe og er klar.

tirsdag den 12. november 2019

Annas Himmel

FORLØB SOM PDF 

For en del år siden var jeg med i et lærernetværk - her arbejdede vi sammen og videndelte om undervisning på tværs af hele landet. Det var en rigtig spændende tid, hvor jeg lærte rigtig meget og fik utrolig meget med mig til brug i min egen undervisning. Hele formålet med lærernetværket var at udvikle undervisning med fokus på IT og dernæst deling af forløbene. 

IMG_3781.JPGI de to år vi deltog udarbejdede vi hver især undervisningsforløb, der blev lagt ind på materialeplatformen. I det første år (2015) havde jeg dansk i 2. klasse og vi arbejde med billedbogen "Annas Himmel" af Stian Hole. 

Jeg troede faktisk jeg havde lagt mit forløb om billedbogen op herinde - men det er også en del år siden og der er sket meget herinde siden :o) 

Først en snak om forsiden - hvad forestiller bogens forside og hvad kan vi se? Eleverne tømmer billedet for ord. Det kan være fælles på klassen, i mindre grupper eller enkeltvis. 
I bogens fortsats er der billeder af "det regner med søm" og bagerst "det regner med jordbær". 
IMG_3782.JPGEleverne skulle lave en Pixton tegneserie om en dag, hvor de selv oplevede at det regnede med søm eller jordbær.
“Hvordan tror I, man har det, når man synes det regner med søm/jordbær?”
Dette kan også være på papir eller en lille skriveopgave med en tegning til. 

Det kan være en svær tekst at forstå så derfor læste jeg bogen højt tre gange. 
Vi snakkede om teksten og skrev en handlingslinje op på tavlen. Eleverne skulle lave en popplet-lite. En gratis App, hvor eleverne skriver hvad historien handler om og indsætter billeder. Denne Popplet er lavet af elever i 2.klasse. 


Dernæst skulle eleverne lave en VoiceThread på skoletube -  de skulle vælge et billede og indtale, hvad Annas Himmel handler/drejer sig om.  Her skulle de sætte lyd på fortællingen og prøve at genfortælle den.

Da jeg deltog i lærernetværket var jeg en del væk og klassen pædagog havde en del timer alene med klassen. Jeg forsøgte derfor at lave en flipped video til klassen som eleverne skulle arbejde med i den time jeg ikke var der. Det gik virkelig godt og der kom nogle rigtig gode skabelondigte ud af det.

Dette skabelondigt er skrevet af Jasmin 2.klasse :o)


I bogen er der meget billedsprog og sammen fandt vi en del sætninger der skaber indre billeder. Eleverne fik et stykke A5 hvor de skulle tegne på - vælg en sætning og tegn hvad sætningen fortæller. 

Mærke i luften at far er rastløs Skyerne har travlt
Se alt med lukkede øjne Kaffekanden og elefanten er i familie med hinanden
Mor sender huskesedler Svalerne skriver med sløjfeskrift
Solsikken er solens lillesøster Fugle er blomster som flyver
Gud holder øje med os alle Alt har to sider, et spejl har to sider
Hul i himlen

Dette var mit første forløb med billedbog, som har været med til at udvikle min praksis. At arbejde med billedbøger i undervisningen giver mulighed for at arbejde med litteraturen på en ny og spændende måde. 
Billedbøgerne handler om begivenheder og hvad mennesker kommer ud for og danskfaget handler i den grad om identitet!  Tekst og billede giver så meget mere end, hvis vi har det hver for sig. 
Med billedbøger kan vi ikke øve læsetræning - men vi kan øve andre former for læsning: læseforståelsen, ordforråd, viden om sprog, litterære viden f.eks. genre og teksttypekendskab.



himlen står under vand


mandag den 28. oktober 2019

"At have ild i røven" i 1.klasse

I mine klasser arbejder vi altid med talemåder og gamle ordsprog. Hver uge viser jeg en ny talemåde/ordsprog frem med billede og vi snakker om det i klassen. 
Vi snakker om talemådens rigtige betydning og flere elever får lov til at fortælle en lille historie, hvor de har prøvet at "have ild i røven", "have håret i postkassen" eller "vande høns". Eleverne synes det er sjovt, når jeg fortæller en lille historie om mig selv som teenager eller mine egne børn :o) 

Igennem årene har jeg fundet utallige talemåder og gamle ordsprog med billede og tekst. De bliver hængt op i klassen, når vi har snakket og skrevet om dem . Vi bruger og nævner dem så tit som muligt. 

I 1.klasse er vi lige startet med at gennemgå talemåder/ordsprog. Hver uge har jeg en ny med og eleverne skriver i deres mappe. Vi gennemgår den på tavlen og eleverne tegner til. Vi snakker meget om billedet og talemåden/ordsprogets betydning er noget andet end det billedet viser. 
Jeg har en startsætning som eleverne skal bruge, når de skriver: "Det betyder at man.... " 

Jeg har selv lavet nogle skrivehuse med et lille tegnefelt til som eleverne har i deres mapper. 
Se link her 

Som noget nyt til de lidt ældre klasser har TURBINE undervisning en serie bøger med historier, hvor de gamle ordsprog indgår som en del af fortællingen. De er meget sjove at læse højt for eleverne. Jeg har ikke selv prøvet at anvende dem i 1.klasse men måske enkelte titler sagtens kan bruges som oplæsning. 


Elev fra 1.klasse har her skrevet om "at gå agurk".