tirsdag den 12. november 2019

Annas Himmel

For en del år siden var jeg med i et lærernetværk - her arbejdede vi sammen og videndelte om undervisning på tværs af hele landet. Det var en rigtig spændende tid, hvor jeg lærte rigtig meget og fik utrolig meget med mig til brug i min egen undervisning. Hele formålet med lærernetværket var at udvikle undervisning med fokus på IT og dernæst deling af forløbene. 

IMG_3781.JPGI de to år vi deltog udarbejdede vi hver især undervisningsforløb, der blev lagt ind på materialeplatformen. I det første år (2015) havde jeg dansk i 2. klasse og vi arbejde med billedbogen "Annas Himmel" af Stian Hole. 

Jeg troede faktisk jeg havde lagt mit forløb om billedbogen op herinde - men det er også en del år siden og der er sket meget herinde siden :o) 

Først en snak om forsiden - hvad forestiller bogens forside og hvad kan vi se? Eleverne tømmer billedet for ord. Det kan være fælles på klassen, i mindre grupper eller enkeltvis. 
I bogens fortsats er der billeder af "det regner med søm" og bagerst "det regner med jordbær". 
IMG_3782.JPGEleverne skulle lave en Pixton tegneserie om en dag, hvor de selv oplevede at det regnede med søm eller jordbær.
“Hvordan tror I, man har det, når man synes det regner med søm/jordbær?”
Dette kan også være på papir eller en lille skriveopgave med en tegning til. 

Det kan være en svær tekst at forstå så derfor læste jeg bogen højt tre gange. 
Vi snakkede om teksten og skrev en handlingslinje op på tavlen. Eleverne skulle lave en popplet-lite. En gratis App, hvor eleverne skriver hvad historien handler om og indsætter billeder. Denne Popplet er lavet af elever i 2.klasse. 


Dernæst skulle eleverne lave en VoiceThread på skoletube -  de skulle vælge et billede og indtale, hvad Annas Himmel handler/drejer sig om.  Her skulle de sætte lyd på fortællingen og prøve at genfortælle den.

Da jeg deltog i lærernetværket var jeg en del væk og klassen pædagog havde en del timer alene med klassen. Jeg forsøgte derfor at lave en flipped video til klassen som eleverne skulle arbejde med i den time jeg ikke var der. Det gik virkelig godt og der kom nogle rigtig gode skabelondigte ud af det.

Dette skabelondigt er skrevet af Jasmin 2.klasse :o)


I bogen er der meget billedsprog og sammen fandt vi en del sætninger der skaber indre billeder. Eleverne fik et stykke A5 hvor de skulle tegne på - vælg en sætning og tegn hvad sætningen fortæller. 

Mærke i luften at far er rastløs Skyerne har travlt
Se alt med lukkede øjne Kaffekanden og elefanten er i familie med hinanden
Mor sender huskesedler Svalerne skriver med sløjfeskrift
Solsikken er solens lillesøster Fugle er blomster som flyver
Gud holder øje med os alle Alt har to sider, et spejl har to sider
Hul i himlen

Dette var mit første forløb med billedbog, som har været med til at udvikle min praksis. At arbejde med billedbøger i undervisningen giver mulighed for at arbejde med litteraturen på en ny og spændende måde. 
Billedbøgerne handler om begivenheder og hvad mennesker kommer ud for og danskfaget handler i den grad om identitet!  Tekst og billede giver så meget mere end, hvis vi har det hver for sig. 
Med billedbøger kan vi ikke øve læsetræning - men vi kan øve andre former for læsning: læseforståelsen, ordforråd, viden om sprog, litterære viden f.eks. genre og teksttypekendskab.



himlen står under vand


mandag den 28. oktober 2019

"At have ild i røven" i 1.klasse

I mine klasser arbejder vi altid med talemåder og gamle ordsprog. Hver uge viser jeg en ny talemåde/ordsprog frem med billede og vi snakker om det i klassen. 
Vi snakker om talemådens rigtige betydning og flere elever får lov til at fortælle en lille historie, hvor de har prøvet at "have ild i røven", "have håret i postkassen" eller "vande høns". Eleverne synes det er sjovt, når jeg fortæller en lille historie om mig selv som teenager eller mine egne børn :o) 

Igennem årene har jeg fundet utallige talemåder og gamle ordsprog med billede og tekst. De bliver hængt op i klassen, når vi har snakket og skrevet om dem . Vi bruger og nævner dem så tit som muligt. 

I 1.klasse er vi lige startet med at gennemgå talemåder/ordsprog. Hver uge har jeg en ny med og eleverne skriver i deres mappe. Vi gennemgår den på tavlen og eleverne tegner til. Vi snakker meget om billedet og talemåden/ordsprogets betydning er noget andet end det billedet viser. 
Jeg har en startsætning som eleverne skal bruge, når de skriver: "Det betyder at man.... " 

Jeg har selv lavet nogle skrivehuse med et lille tegnefelt til som eleverne har i deres mapper. 
Se link her 

Som noget nyt til de lidt ældre klasser har TURBINE undervisning en serie bøger med historier, hvor de gamle ordsprog indgår som en del af fortællingen. De er meget sjove at læse højt for eleverne. Jeg har ikke selv prøvet at anvende dem i 1.klasse men måske enkelte titler sagtens kan bruges som oplæsning. 


Elev fra 1.klasse har her skrevet om "at gå agurk". 

søndag den 27. oktober 2019

Litteraturforløb om Vitello 1.klasse

I 1.klasse er vi startet på et lille Vitello forløb vi skal nemlig i biografen på tirsdag og se "Vitello". Jeg har før arbejdet med Vitello men det var i 2.klasse så nogle af de opgaver jeg her har linket til er fra dengang.

Der findes mange forskellige opgaver til Vitello i bøger og portaler og jeg har her samlet lidt af det og selv tilføjet noget. Vi startede med at læse den første Vitello historie - "Vitello ridser en bil". Målet er, at eleverne igennem forløbet skal lære forskellige fortolknings- og fremstillingsformer. De skal vide hvad en handlingsbro er og hvordan den udfyldes. De skal tegne det bedste sted i bogen, lave en lille personkarakteristik og lave en tegneserie. Jeg anvender det sammen gentagende gange så det bliver nemmere for eleverne og alle lære det.

Det er vigtigt at arbejde med sproget det skal altid være en del af et litteraturarbejde. Inden teksten læse skal eleverne "smage" på ordene. Jeg har udvalgt enkelte ord som vi snakker om og finder billeder af. Et ord som rækkehus og sjoskede kan give anledning til en hel anden snak, der skal udvide elevernes ordforråd.
- Hvilke slags huse kan man bo i? 
- Find andre ord for gå. 

Jeg har i mine links lavet opgaver til de to første bøger og så er der forskellige grammatikopgaver til enkelte andre bøger.

Jeg glæder mig til vi i 1.klasse skal spise spaghetti med riveost ligesom Vitello. Jeg skal lave en aftale med enkelte forældre så vi i stedet for madpakker en dag kan spise det mad som Vitello elsker.

LINK 








fredag den 11. oktober 2019

"Lille frøken Pingelpot"

Jeg er vild med Marianne Ibens Hansens bøger til de mindste elever. Der er SÅ meget at arbejde med i et litteraturforløb. Hun sætter meget fokus på sproget og på en legende let måde bliver det en fest at læse hendes bøger op i klassen.

"Lille frøken Pingelpot" er bestemt en lille perle, en lille fortælling om det at være ensom, anderledes og ikke lige passe ind men samtidig en sjov og gakket fortælling om at bo i en hønsegård i Herning.

Jeg læste bogen op i 0.klasse sidste år men denne fortælling kan sagtens bruges på de andre trin i indskolingen.
Jeg har lavet et lille litteraturforløb til bogen som ses i dette link. 

Um chilli gum
okke nokke nikke num
della hyt pyt pingelpot
ding dappe due 







søndag den 15. september 2019

Den kæmpestore læsedag


FN´s internationale læsedag var sidste søndag - hvordan får vi børn til at læse mere, bedre og får skabt større læseglæde?


Gyldendal og Høst og Søn er gået sammen om websitet "Den kæmpestore læsedag". Her findes rigtig mange forslag til litteratur og arbejdet med litteraturen i undervisningen. Meningen med sitet er at det kan bruges hele året, bruges til at finde inspiration og dele gode ideer med andre.

Hos os blev læsedagen for de mindste fejret i mandags. De ældste elever læste for de mindste og efterfølgende skulle der fokuseres på "boganmeldelser". Kreative anmeldelser af bøger, som skulle hænges op og udstilles.
Sidste år havde vi næsten samme plan men efter oplæsning rundt i klasserne var fokus på det kommunikative. Der blev arbejdet med læseteater, mere oplæsning med teaterstemmer, ansigtsløs kommunikation, kropssprog og meget mere mundtlighed i danskfaget.




I år læste min 5.klasse for min1.klasse. Eleverne satte sig forskellige steder på skolen og læste højt. Enkelte grupper nåede at læse to bøger og enkelte 1.klasser havde også mod på at læse for 5.klasser. Bøgerne var ikke så lange, da 5.klasse skulle nå at læse bogen færdig. Bogen måtte heller ikke være for svær da 1.klasse efter læsning skulle lave en boganmeldelse på SkrivogLæs. 







5.klasse blev og hjalp deres 1.klasser med at lave boganmeldelsen. Det kom der nogle rigtig fine bøger ud af. På SkrivogLæs kan eleverne sætte billeder ind, børneskrive og en ældre elev eller voksen kan voksenstave teksten. Til sidst printes bogen ud og hænges op eller tage med hjem.

I mine egne klasser har vi gennem ugen arbejdet videre og fokuseret på læsning. 5.klasse lavede en bogbento - en anmeldelse af en bog, hvor eleverne finder fysiske ting der viser, hvad bogen handler om. Derudover er vi stadig i gang med vores arbejde med noveller og startede med at skrive i vores foldebog om enkelte noveller fra samlingen "At blive set". Eleverne skulle med udgangspunkt i en enkel novelle forstille sig de var hovedpersonen og lave en TextingStory. Denne digitale samtaleform har jeg ikke prøver før sammen med eleverne. Alle kunne være med uanset fagligt niveau og eleverne efterspørger allerede næste gang vi skal prøve det.





I 1.klasse arbejder vi videre med læsning og her prøvede vi at lave små puslesætninger til enkelte bøger. Eleverne læser bogen og får udleveret konvolutten med små ord i. Jeg har lavet puslesætninger til 6 forskellige bøger indtil videre. Ordene samles til sætninger der matcher dem fra bogen.
En øvelse mine elever er glade for og jeg håber jeg kan finde tid til at lave endnu flere.

Når puslesætninger er samlet på bordet skriver eleverne dem ned i deres hæfter.



søndag den 8. september 2019

Læsetræning i 1.klasse

I dette skoleår er jeg startet med dansk i en ny 1.klasse. Hos os arbejder vi efter strategierne indenfor VAKS og Flydende læsning en sammenblanding, hvor eleverne i 1.klasse skal lære de første strategier samtidig med de anvender Flydende læsnings strategierne. 

Skolens læsevejleder gennemgik i 0.klasse de små lydrette lyde - begyndende lydsynteser. Det bliver fulgt op her i starten af 1.klasse, vi repeterer lydene. Det kan virke mærkeligt at eleverne sammen skal sidde og læse: 


ab

ad
af
ag
ah 
.... 

Men eleverne lærer VAKS strategien LYD FOR LYD. Målet er, at eleverne gennem dette første skoleår skal lære de tre første strategier.  


En typisk time starter med at læsevejleder gennemgår lydene på tavlen enkeltvis og eleverne gentager, dernæst sidder eleverne sammen med makker og læser der ark med lydene tre gange hver. Dernæst får eleverne en bog de læser sammen med den samme makker. Dette giver også mig stor mulighed for at nå rundt til så mange som muligt. 


Læsning med læsevejleder foregår tre gange om ugen i 45 minutter. Det er kun her i starten at læsevejleder deltager, dernæst skal jeg selv tage over. Da jeg havde 1.klasse sidst arbejde vi ikke på denne måde, så det er også helt nyt for mig men meget lærerigt. 


Den anden dag spurgte en af mine elever: "Hvorfor skal vi læse ligesom LæseLone lære os?" Det er et virkeligt godt spørgsmål og selv jeg har forklaret det mange gange så havde eleverne bruge for en mere tydelig forklaring. 

Jeg tog et par af deres bøger - de helt lydrette bøger vi læser her i 1.klasse. 
Der er f.eks. titler som: 

"Far og Bo på tur", "Lis får lus", "Ræv på lur" eller "Løb nu Tim". Jeg skrev titlerne på tavlen enkeltvis men bare således: 


_ar og _o på _ur

_is _år _us
_æv på _ur
_øb nu _im

Nu kunne eleverne pludselig genkende de ord som LæseLone beder dem om at læse - men fordi vi sætter en konsonant foran bliver det ligepludselig til rigtige ord. 

Fokus er at eleverne, når de møder et ord de ikke lige kan læse, skal lære at finde vokallyden først og derved stave sig gennem ordene. 

Det skal siges, at der er mange måder at lære at læse på og dette bare er én måde som eleverne bliver præsenteret for. 


Vi arbejder også med tankerne bag FLYDENDE LÆSNING. 

Forskning viser, at gentaget læsning, som inkluderer støtte fra kammerater, lærere eller forældre, har en helt særlig og positiv indflydelse på elevernes afkodning, flydende læsning og læseforståelse. Flydende læsning egner sig til mange klassetrin og alle elever uanset niveau.

Der er seks centrale områder, det er vigtigt at træne for at udvikle flydende læsning i skolen.

  • det alfabetiske princip: det enkelte bogstav og dets lyd, sammentrækningen af de sproglyde, som bogstaverne i de skrevne ord repræsenterer
  • læsning af hele ord
  • automatisering: præcis afkodning og hastighed
  • læsning af større mængder sammenhængende tekst, hurtigt og præcist
  • prosodi: udtryksfuld oplæsning, som først virkelig udfolder sig, når tilpas mange ord er automatiseret.
  • læseforståelse og forståelses- og hukommelsesstrategier - som del af de andre strategier

Måden jeg arbejder med FLYDENDE LÆSNING i mine klasser er især fokus på den gentagende læsning, makkerlæsning og arbejde med ordene. Jeg lixtester mine elever to-tre gange om året - der laver vi en lille læsesamtale og jeg fastsætter elevernes lixniveau. I nogle uger efterfølgende har vi læsekursus. De gange jeg har prøvet dette har jeg tydeligt kunne mærke en forskel i elevernes læseniveau - en stigning i deres læseniveau. 

At mine elever læser bøger der passer til deres lix, at vi lixtester og har læsekursus er blevet en tilbagevende begivenhed og mine elever glæder sig faktisk til vores læsesamtaler et par gange om året. 



Lidt links: 
Alfabetbrikker 

Begyndende lydsyntese 1

Begyndende lydsyntes 2



Rigtig god læselyst 

tirsdag den 20. august 2019

Skrivning i indskolingen - Instagram svar


I weekenden spurgte jeg ud på Instagram, om der var noget bestemt, i godt ville læse om på min blog. Jeg fik nogle rigtig fine svar omhandlende læsning og skrivning i indskolingen og på mellemtrinnet men også omkring trivsel i klassen og klasseledelse. 

Jeg vil forsøge at besvare alle jeres spørgmål løbende. 



SKRIVESTUND i indskolingen


Skrivning skal fylde ligeså meget som læsningen gør også i de små klassen. Vi skal som lærere arbejde meget mere med skrivning. Jeg har i de sidste mange år arbejdet meget med skrivning på mange forskellige måder og det vigtigste for mig er, at eleverne, især ved skolestart, tør skrive og ikke lader sig bremse i deres måde at skrive på eller deres stavning. Vi skal sætte gang i fantasien og lade dem skrive løs.

Her i starten af 1.klasse skal jeg lige lære elevernes faglige niveau bedre at kende og derfor skriver vi om emner eleverne nemt kan relatere til. Det er f.eks om deres familie, venner, kæledyr, fritidsinteresser, livretter, en dag med bedsteforældrene og meget andet. Små tekster i et lille kladdehæfte som jeg kalder for SKRIVESTUND. 


For en del år siden fandt jeg ideen på skolekom og har sidenhen selv videreudviklet på teksterne. Eleverne får hver uge sat et billede med en meget lille tekst ind i deres hæfte. De skriver, tegner og gør sig selvfølgelig meget umage. Hæfterne bliver afleveret til mig og alle får et lille klistermærke og jeg sætter et nyt billede ind til ugen efter. Betydningen af det lille klistermærke er meget stort, når man går i de mindste klasser, måske endda længere op.


I SKRIVESTUND skal eleverne gøre sig umage, de skal skrive med deres pæneste skrift, børnestave og lave en flot tegning. Til at starte med bliver den nye skriveopgave præsenteret og vi snakker om, hvad man kan skrive og jeg skriver nogle startsætninger på tavlen. Der kan også være enkelte ord som skrives på tavlen. 


Det handler om, at eleverne skal lære at "finde på". At de skal turde kaste sig ud i skrivningen. Jeg har før haft elever, især piger, der aldrig fik skrevet særlig meget fordi det skulle være perfekt og de kunne ikke forlige sig med børnestavning.
Det er tydeligt at mærke på eleverne i min 1.klasse at de i 0.klasse har arbejdet med børnestavning. Jeg har derfor (endnu) ikke nogen elever, der bliver usikre på deres skrivning. De vil meget gerne og har lysten til at skrive løs. 


SKRIVESTUND er ikke den eneste måde vi arbejder med skrivning på i 1.klasse. Vi skal skrive om og videre på de forskellige historier jeg læser gennem året.
Vi skal arbejde med faglig læsning og skrivning og lære at skrive en informerende tekst samt mange andre måder for at få implementeret skrivning som en del af den daglige undervisning. 








onsdag den 7. august 2019

Gode fif om læsning - et forældrebrev



Her er mit forældrebrev til kommende 1.klasse omkring læsning. Det er lidt langt men synes ikke rigtig der var noget jeg kunne undvære. Jeg udleverer hvert år et brev om læsning, så dette brev er en samling af alle de tidligere breve jeg havde i gemmerne :o)
(Billede er mig og min datter, der læser)


Kære forældre i 1.klasse
I er som forældre vigtige i jeres barns læse- og skriveudvikling. Læsning og skrivning
har betydning for, hvordan jeres barn klarer sig i skolen. Uanset jeres barns læseniveau,
kan i hjælpe med at give jeres barn lyst til at læse og blive en bedre læser. 
Her er nogle små fif til, hvordan i kan læse med jeres barn hjemme og hvordan i kan støtte
jeres barn i den selvstændige læsning. 
At læse højt for jeres barn i bøger, jeres barn ikke selv kan læse er også med til at støtte
udviklingen af jeres barns sprog og gode læsevaner. Jeres barns ordforråd øges og det
stimulerer interessen for selv at læse. 


Sådan kan i læse med jeres barn: 
Det er en god idé at tale med jeres barn om bogen FØR, UNDER og EFTER læsningen.
Det hjælper jeres barn, med at forstå teksten bedre, hvis i taler om bogen og indholdet.
Jeres barn skal kende mange ord for at forstå indholdet i de tekster de møder,
når i læser hjemme eller vi arbejder her i skolen. Deres ordkendskab hjælper dem
også, når de skal udtrykke sig på skrift. I stimulerer jeres barns sprog og lysten til at fortælle,
når i stiller spørgsmål til teksten og får jeres barn til at fortælle. 


Gode fif til læsning 
FØR:
Læs bogens titel, forfatterens og illustratorens navn. 

Tal om billedet på bogens forside.
Tal om, hvad bogen kan handle om. 
Læs bogens bagside. 
Bladre i bogen og tal om billederne.

UNDER:
Tal om, hvad forskellige ord eller vendinger fra teksten betyder. 
Tal om, hvad i ser på billederne.
STOP OP undervejs og tal om, hvad I tror, der sker videre i teksten.

EFTER:
Tal om, hvad bogen handler om. 
Se på bogens billeder og tale om indholdet ud fra dem. 
Tal om ting dit barn genkender fra hverdagen eller andre bøger.
Tal om det dit barn synes er spændende eller overraskende i bogen.


Sådan kan I støtte jeres barns selvstændige læsning: 
I 1. klasse vil der være fokus på, at jeres barn læser højt for jer i bøger, der passer
til barnets læseniveau. Her i skolen sørger jeg for, at læse med jeres barn så tit jeg kan og
bestemmer, hvilke bøger og niveau jeres barn skal læse. Bøgerne jeres barn får med hjem
til den selvstændige læsning SKAL læses tre gange, med mindre andet er aftalt. 


Støt jeres barns læsning af ord 
Når der er ord, jeres barn ikke kan læse, kan i støtte ved at: 
Lade jeres barn gætte ud fra billederne eller sammenhængen, "hvad tror du der står?"
Opfordre jeres barn til at sige ordets første bogstav/lyd, "hvilken lyd siger bogstavet?"
Sige de første bogstaver/lyde i ordet, "skal jeg hjælpe dig?"
Læse ordet højt for jeres barn
Afbryd ikke ved fejllæsning men snak bagefter om de svære ord

Som udgangspunkt bør i ikke rette, når jeres barn læser forkert, med mindre det går ud
over forståelsen af det læste. 


Giv jeres barn læselyst 
Jeres barn får lyst til at læse, når det mærker jeres interesse og opmuntring. 
Det afgørende er, at jeres barn øver sig og bliver glad for at læse.
Det er vigtigt, at læsningen er en hyggelig stund. I skal afsætte 15-20 min. dagligt til læsetræning.
Prioriterer tiden og undgå at blive forstyrret, mens I læser. 


Skriv med dit barn
Læsning og skrivning hænger sammen. Her i skolen skal vi arbejde meget med
skrivning men hjemme er det godt også at inddrage skriveaktiviteter.
I kan for eksempel skrive sms´er eller indkøbssedler sammen. At skrive dagbog er også en
rigtig god skriveaktivitet. HUSK vi børnestaver så i må ikke rette stavefejl men i stedet
opmuntre og hjælp med bogstavernes lyde. 


Hvor får vi bøger fra?
Jeg sørger for at jeres barn har bøger med hjem til læsetræning hver dag.
Vi går på biblioteket på skolen en gang om ugen eller flere, hvis det er nødvendigt.
Mangler i bøger hjemme kan i gå på folkebiblioteket i byen. 
I kan låne e-bøger og lydbøger på www.eReolen.dk  og www.eReolenGo.dk .
EReolen og eReolen Go findes begge som en app. 
Med jeres barns UNI-login kan i også læse bøger på www.læsløs.dk  


Rigtig god læselyst 
Ulla Maria 😉

Billedbog - "En pige med pigsko"

Et undervisningsforløb til MELLEMTRINNET
udarbejdet sammen med Dorthe Rise - Danskværelset


Lidt om bogen
Mette Vedsø har sammen med illustrator Anna Jacobine Jakobsen skrevet billedbogen
“En pige med pigsko”, som med et poetisk sprog og i samspil med billederne fortæller
historien om en pige, som oplever en følelse af magtesløshed og rodløshed i forbindelse
med forældrenes skilsmisse. Bogen sætter spot på, hvad det vil sige at være “dele-barn”,
set fra et barneperspektiv.
En pige med pigsko er en kompletterende billedbog, hvor tekst og billeder kompletterer
hinanden, udfylder hinandens huller og kompenserer for hinandens utilstrækkeligheder. 


Formål 
Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse
af litteratur og andre æstetiske tekster (kompetencemål, fortolkning, efter 4.kl.).
Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur
og andre æstetiske tekster (kompetencemål, fortolkning, efter 6.kl.).


Inden vi møder teksten
Alverdens sko
Eleverne skal i makkerpar notere alle de forskellige sko, som de kan finde på. De skal snakke
om hvilke mennesker, der kunne bruge disse sko, hvornår skoene bruges og deres funktion.
Derefter noteres og sorteres i fællesskab på tavlen alle de sko, som de har fundet på.
Skoene kan sorteres efter fx funktion, dame-, herre- eller børnesko, ‘aktiv sko’ eller ‘stille sko’.
Efter denne aktivitet skal eleverne i makkerpar i gang med at arbejde med skrivning, hvor de skal
skrive en fortællende tekst med overskriften “Den dag min sko blev levende”.
På billedbogens forsatsblad skal de i makkerpar udvælge den sko, der skal være med i deres historie.
Vi anbefaler, for at hjælpe eleverne bedst mulig i deres skriveproces, at eleverne inden skrivningen
er velkendt med tekstens genre og læreren har udarbejdet en skriveskabelon.
Er der muligt, så lad eleverne fremstille den sko, som de har valgt. De kan evt. medbringe en
gammel sko, som de dekorerer, så den ligner den sko, som de har brugt i deres fortællende tekst. 
Udstil skoene og deres fortælling.


Rundt om ordene
Eleverne skal “smage” på ord og sætninger fra teksten. Skriv ordene op på tavlen og
gennemgå ordene med eleverne. Hvilket slags ord er det, hvad betyder ordet, hvordan
staves ordet, hvilken ordklasse, hvordan udtales ordet osv. 
Ord fra teksten vi har fundet: 
krumbøjet, mutte, hæsblæsende, knirkede, kribler, summede, roterede, spritnye, bihulebetændelse.
Lad eleverne arbejde med ordene på forskellige måde. De kan lave en foldebog,
hvor de inddeler ordene i ordklasser, skriver sætninger med ordene, tegne udvalgte ord,
vise udvalgte ord med kroppen osv. 


Bogens forside - Thinglink 
I denne aktivitet skal der arbejdes med elevernes forforståelse og oplevelse af bogens forside.
Med programmet Thinglink skal eleverne gøre forsidebilledet interaktivt og synliggøre deres
umiddelbare oplevelser og tanker om bogen. 
Start med en fælles snak i klassen om forsiden: Hvad tror vi bogen handler om, hvad betyder
titlen, hvad kan man se på billedet, noget du undre dig over?
Eleverne indsætter billedet i programmet og skriver deres umiddelbare tanker, oplevelser,
undren og spørgsmål ned ved at sætte små markør på billedet.
Inden eleverne arbejder med programmet og forsidebilledet har læreren skrevet nogle
“startsætninger” ned på tavlen, som eleverne skal anvende. 
Jeg lagde først mærke til…
Jeg undre mig over… 
Det er mærkeligt at…
Jeg tror bogen handler om...


MENS vi møder teksten


Fem spørgsmål til teksten
Efter første gennemlæsning skal eleverne snakke med deres makker om, hvad de undrer
sig over i billedbogen. De skal sammen skrive fem spørgsmål ned, som de synes er vigtige at
få svar på for, at de synes, de har forstået teksten. Eleverne kan fx. skrive deres spørgsmål på
post-it, fælles dokument, Padlet - det vigtigste er, at alle elever få kendskab til spørgsmålene og
at det er nemt at vende tilbage til senere i forløbet.
Det er vigtigt, at både tekst og billedsiden bliver inddraget i denne aktivitet, da begge har stor
betydningen for forståelse af bogen.


Vi smager på teksten
Billedbogen er fyldt med et poetisk sprog, som eleverne skal arbejde med. Lad evt. eleverne
tegne eller male nogle af disse poetiske sætninger.
Træet knirkede så kærligt og kinesisk 
Skoen slæbte sig gadung gadung henover gulvplanker
Træet viftede hende over kinden
Skotanker summede i hjernen og ned i brystet, maven, albuerne, håndleddene, ballerne,
knæskallerne det stak og det kløede. 

Sørg for at eleverne har en forståelse for ordene og sætningen, inden de påbegynder denne aktivitet. 


Nedslag i teksten
Efter anden gennemlæsning skal eleverne arbejde med forskellige nedslag i billedbogens
ikonotekst (sammenspil mellem tekst og billeder). 
Lærerne vælger tre-fire forskellige nedslag i teksten og får en fælles snak om billed og tekst. 


Vi anbefaler at anvende disse 3 nedslag i teksten.
Hvordan er stemningen på billedet?
Hvordan er der i mors/fars hus?
Hvorfor sidder pigen midt inde i træet?  
Hvordan tror I, at pigen har det?
Hvorfor står pigen fast? 
Hvad tænker hun?
Hvordan reagerer forældrene? 
Hvad synes I, at pigen skal gøre?


Hvordan har pigen det nu?
Hvordan er stemningen på dette billede i forhold til det første billede?
Hvad har mor og far lært?
Hvordan tror I, at mor og far har det nu?
Hvis I skulle give et godt råd til mor og far, hvad ville I så sige til dem?
Hvad skulle pigen bruge pigskoene til? 


Personkarakteristik
I tredje gennemlæsning skal eleverne zoome ind på pigen og undervejs skrive stikord,
sætninger, følelser ned i deres hæfter. Når eleverne efter læsningen skal lave en foldebog skal
der være en personkarakteristik af pigen inde i foldet. Derfor skal de bruge deres noter til dette. 
Efter tredje gennemlæsning mødes eleverne med deres makker og sammenligner deres tanker
om pigen. 


EFTER vi har mødt teksten
At stå fast
Efter bogen er læst skal der være en fælles snak i klassen om ordsproget “At stå fast” -
hvad betyder det? Hvordan står pigen i bogen fast og hvorfor gør hun det?
Lav en fælles brainstorme med eleverne på det og find ud af, hvad det betyder for dem.
Hvordan står man fast, hvornår står man fast? Hvornår er det vigtigt at stå fast?
Eleverne skal nu arbejde med faglig skrivning, hvor de skal skrive en personlig berettende
tekst om en gang, hvor de har stået fast eller hvor de havde ønsket, at de havde stået fast.
Som tidligere nævnt anbefaler vi, for at hjælpe eleverne bedst mulig i deres skriveproces,
at eleverne er velkendt med tekstens genre inden deres skrivning og læreren har udarbejdet
en skriveskabelon.



Foldebog
Eleverne skal til slut i forløbet lave et "husfold" - her skrives om, hvordan der er hos mor og far.
På forsiden tegnes mors og fars huse. I husene skal eleverne tegn nogle af skoene, der bor hhv.
hos mor og far, hvad laver mor og far?, hvordan er stemningen?, hvordan har pigen det og
hvad laver pigen der ?
Inden i foldet skrives personkarakteristikken af pigen 
På træets forside skrives om træet betydning for pigen, hvordan har pigen det i træet? 
På træets bagside (kronen) skriver eleverne, hvad er jeg blevet klogere på?
Kom evt. også ind på træet symbolske betydning.
På bagsiden af husfoldet skriver eleverne om deres egen oplevelse af bogen, hvad synes
jeg var det bedste sted i bogen, hvad kunne jeg godt lide, hvad undrede jeg mig over?







Inden forløbet afsluttes, så genbesøger eleverne FEM SPØRGSMÅL TIL TEKSTEN fra tidligere. 

Lad eleverne i grupper snakke om, hvilken spørgsmål de synes, at de har fået svar på og
hvilken, de stadig undrer sig over.
Snak i fællesskab om deres svar og de spørgsmål, som de stadig undrer sig over. 
Vær åben for, at eleverne har forskellige tolkninger af teksten, men lad dem begrunde
deres svar/tolkning.


Afslut forløbet med at lave en udstilling af elevernes produktioner. 


GOD FORNØJELSE
Ulla Maria og Dorthe