Øve skriveretning - skriv ovenpå bogstaverne

For mig betyder det meget, at eleverne har en pæn håndskrift eller at vi i hvert fald arbejder på, at de får det.

Det har her i første klasse også stor betydning for deres motorik at øve på skrivningen. 

Vi arbejder med skrivning på mange forskellige måder. Det kan være almindelige skriveark i deres mapper,

skrivedans eller denne nye aktivitet, som jeg har lavet.

Jeg tænker, at den skal være en del af en station, når vi efter jul skal forsøge os med stationsundervisning.

Jeg ved endnu ikke, om jeg bare præsenterer aktiviteten for eleverne, så de kan øve sig på et lille værksted,

eller jeg venter til vi er kommet godt i gang med stationsundervisningen. 

Men tanken er, at skrivearkene, som jeg har linket til her, sættes ind i en lomme, hvor eleverne så med

tuscher skriver ovenpå et par gange. Så hvisker eleverne ud og forsøger igen. Eleverne skriver ovenpå

bogstaverne og på arkene har jeg sat en rød prik ind, der hvor eleverne starter med at sætte tuschen og

hvilken retning de skal skrive viser pilen på bogstavet.

Jeg har på Leg&Lekties hjemmeside fundet lommerne, som arkene sættes ind og tuscherne følger med.

ØVE SKRIVERETNING

Julehentediktat

En af de aktiviteter, som vi arbejder med her i 1.klasse, er hentediktat.

Eleverne er blevet rigtig gode til det, og vi bruger aktiviteten 2-3 gange om måneden i øjeblikket. 

Jeg har fordelt en masse ordkort udenfor vores lokale og på elevernes borde lægger deres skrivehæfte og en blyant.

Eleverne går ind og ud af lokalet. Finder et ordkort, læser det og husker det.

De går ind i klassen og skriver ordet ned i deres hæfte. 

Ordkortene var i starten af 1.klasse lydrette ord med 2-3 bogstaver eller enkelte bogstaver.

Nu har vi udvidet med ord, der også indeholder 4-5 bogstaver og også enkelte ikke-lydrette. Jeg har stadig elever,

der har brug for de korte, helt lydrette ord, så det er en god blanding af ord jeg lægger frem. 

Det, vi øver mest, er, hvordan man går frem og tilbage og selvfølgelig vigtigheden i ikke at forstyrre hinanden.

For snakker de til hinanden eller fjoller, så glemmer de, hvad de har læst, og det gør deres kammerat også.

Det var mest i fokus i starten. Nu er vi nået dertil, hvor de faktisk fokuserer på ordene og får skrevet dem rigtigt. 

Det næste vi skal, er at bruge de små ord i sætninger, som de så efterfølgende skal skrive i deres hæfter. 

Mine elever er vilde med denne aktivitet, det bryder lidt op med undervisningen og en god aktivitet for dem.

Jeg stopper gerne aktiviteten efter 7-10 minutter, så tæller de, hvor mange ord de fandt og skal så læse dem op

for deres makker. 

Jeg har nu lavet en julet udgave. Jeg har valgt omkring 50 forskellige ord ud af de 120 ord i forskellig

sværhedsgrader, så der er lidt til alle. Eleverne er så gode til selv at vurdere, hvilke ord de skal gå efter,

hvilke der er for svære for dem at læse og huske. 

I linket herunder kan du finde min juleudgave. På julemanden er det de 120 ord, og på snekuglen er det juleord.

Det har jeg ikke tænkt mig at bruge i år - det må blive til næste år. 

JULEHENTEDIKTAT

Forskellige skriverammer til 1.klasse

Efter efterårsferien skal vi i 1.klasse læse billedebogen “Efteråret med pindsvinet Pirke.”

Jeg læser bogen op for eleverne, og vi snakker om fortællingen, der er skrevet på små rim, men også om efteråret, og hvad der sker i naturen, når det bliver efterår. I billedbogen er der nemlig små fagtekster i bunden på hver side. 

Inden ferien samlede vi en masse blade, som vi i billedkunst skal bruge til at sætte på en pindsvins krop, og så laminerer jeg deres pindsvin med de fine farvede blade. 

Derudover skal vi skrive lidt om fortællingen og hvad Pirke oplever

Men fokus er, at eleverne skal skrive en lille fagtekst om et pindsvin. Det bruger vi skriverammen til. Jeg skriver sætninger på tavlen, og så skriver eleverne deres små fakta sætninger om pindsvinet ind i skriverammen. 

Når vi skriver i klassen, skriver jeg altid ord eller sætninger på tavlen som eleverne gerne må efterligne, men ellers opfordrer jeg altid til at de selv skal finde på og skrive med deres egne ord. Så kan de altid låne lidt ord eller enkelte sætninger fra det, jeg skriver. 

Så er det også snart Halloween, og vi skal ikke bruge meget tid på det, men jeg tænker, at vi som et lille oplæg til skrivning skal snakke om Halloween, og hvad det er. Ud fra det vi snakker om og finder ud af, så vil jeg gerne have, at eleverne skriver en lille fagtekst om Halloween. 

En god oplæsningsbog til Halloween er “Villads fra Valbys uhyggelige Halloween.” Hvis vi når det, skal eleverne også her skrive og tegne lidt om fortællingen og forsøge at inddele den i start-midte-slutningen. 

I dette link har jeg også vedhæftet et par skriverammer til jul - tænker, at vi skal skrive et brev til julemanden og en ønskeliste.

Forskellige skriverammer

Litteraturens ansigter - plakat

I 1.klasse læser vi mange forskellige bøger og møder mange litterære karakterer. Jeg har en plakat i klassen, hvor jeg sætter billeder op af de forskellige bøger, vi læser. Den har jeg hentet på danskvaerelset blog. Det giver et meget godt overblik over, hvilke bøger vi kommer igennem både som oplæsning til frokost og billedbøger, vi arbejder med i undervisningen. 

På denne plakat “Litteraturens ansigter” sætter jeg de forskellige karakterer ind, som vi støder på. Det kan være Vitello, Alfons Åberg, Gummi Tarzan eller andre. Så snakker vi om personerne og skriver lidt om dem i vores skrivehæfte, inden jeg sætter dem op på plakaten. Det er forarbejdet til at skrive personkarakteristik. 

Planen er, at vi gennem skoleåret sætter flere ansigter på og arbejder med dem løbende. 

Jeg printer billede ud, laminerer det og sætter det fast med abesnot på plakaten, så jeg kan bruge plakaten igen. 

Her i linket kan I printe plakaten ud til eget brug 😉

Litteraturens ansigter

Skrivning i 1.klasse

Vi skriver lidt hver dag

Eleverne havde i slutningen af 0.klasse arbejdet med opdagende skrivning og det er tydeligt at mærke, at de er vant til at skrivning og det ikke er noget, der er svært og det at give sig i kast med "bare" at skrive kommer dem nemt. De børnestaver eller låner ord fra mig som jeg har skrevet på tavlen. 

Jeg har printet nogle bogstavstrimler som deles ud inden vi går i gang. Disse strimler bruger eleverne, når de skal stave til forskellige ord og ikke helt kan huske, hvordan enkelte bogstaver ser ud eller hvilke bogstaver, der hører til en bestemt lyd i et ord de er ved at skrive. 

Eleverne har to skrivehæfte. 

Et lyserødt hæfte, hvor vi skriver og tegner om forskellige emner. Det kan være om en fortælling jeg har læst, om hvordan weekenden har været, hvad har vi lavet i timen eller hvis der har været et bestemt emne vi har snakket om som fx. hvordan man er en god ven, så har de skrevet og tegnet om det. 

Inden vi går i gang med at skrive fortæller jeg om det eleverne skal skrive om. De kommer med ideer til sætninger som vi kan bruge og dem skriver jeg op på tavlen. De elever, der synes det er svært låner mine sætninger som de skriver i deres hæfter. 

Jeg har en fast time, hver uge, hvor vi skriver om et bestemt emne som jeg på forhånd har besluttet men de andre dage, er det vi skriver, noget som lige dukker op eller en del af den anden undervisning. I det blå hæfter skriver vi pæne bogstaver - her øver eleverne sig på at skrive bogstaverne i den rigtige retning, højde og gøre sig umage. 

I dette hæftet startede jeg ud med at skrive ens bogstaver eller former som alle skulle skrive og så er det forskelligt, hvor langt de hver især når. Jeg tager hæftet med mig og skriver nye bogstaver eller former til hver enkel elev. Hvis jeg kan se, at en elev har svært ved d eller g så får de nogle ekstra linjer med dette. Så nu er opgaverne de får meget forskellige og niveaudelt. 

Jeg samler altid elevernes hæfter ind. Jeg sætter klistermærker i deres lyderøde hæfte og læser og kigger det igennem som de har lavet og det blå hæfte skriver jeg nye bogstaver eller små ord som de skal skrive næste gang. 

Udover at vi skriver i hæfterne så kommer der også andre små skriveopgaver, hvor eleverne skriver på et stykke papir, en figur fra en fortælling eller andet. Enkelte gange har jeg lavet kopiark med skrivehuse og et tegnefelt, hvor eleverne skriver om et emne og så kan vi hænge dem op i klassen. 

Skrivning bliver noget vi arbejder med hver dag ligesom vi arbejder med læsning hver dag. 

Kast terningen og læs - lydrette ord

Er startet i 1.klasse og har virkelig brug for nogle forskellige værksteder/stationer som eleverne kan sidde med selv. 

Der findes meget på nettet, der er lige til at printe ud men synes ikke jeg har fundet lige præcis de opgaver, mine elever har brug for så vi kan komme godt i gang med læsningen. 

Her i starten øver vi de forskellige opgaver en gang i fællesskab, så alle ved, hvordan man skal spille eller løse opgaven. 

Mine søde elever har brug for at der i løbet af ugen er sat tid af til sådanne opgaver. Timerne er lange og jeg varierer min undervisning meget i løbet af de 90 minutter. 

Jeg har lidt forskelligt fra tidligere år som også bliver brugt men har brug for at lave noget nyt. Det skal også være opgaver, der er lettere end dem jeg tidligere har haft. 

I linket herunder har jeg lavet forskellige opgaver, hvor eleverne sidder sammen med et ark og en terning. De slår med terningen og de øjne, terningen viser, fortæller dem, hvilke linjer de skal læse. Det er både ord og sætninger. 

Jeg har kun lavet disse ark med lydrette ord og sætninger. 

Enkelte ark er også med rimord.

Kast terningen og læs 

Forskellige STAVEopgaver

Frem mod sommerferien vil jeg fokusere ekstra meget på elevernes stavning. Jeg skal aflevere min klasse da de skal op i 6.klasse. 

Vi har arbejdet med stavning gennem de sidste to år på forskellige måder og mest i deres egne tekster eller med udgangspunkt i en fælles læst tekst. 

Tit bliver arbejdet med stavning brugt som en bevægelsesaktivitet eller et lille break i undervisningen. 

Jeg vil gerne arbejde med staveord på en anden måde og det fik mig til at søge på PINTEREST. Her fandt jeg en masse ideer til kopisider, hvor eleverne på forskellige måder gentager ordene igen og igen. Jeg har lavet min egen version af forskellige kopisider, som kan anvendes, når eleverne arbejder med staveord. 

Dette er blot et lille udpluk. Der findes rigtig mange forskellige måder at arbejde med det på. 

Når vi skal arbejde med ordene er det ord jeg udvælger og det vil være ord som vi bruger på anden vis i undervisningen. 

PDF STAVEOPGAVER TIL UDPRINT

Litteraturvalg til 1. og 2. Klasse

Hvilke bøger kan man læse i 1. og 2. Klasse? 

Det handler meget om at lære at gå i skole i de mindste klasser, og det bruger jeg også meget tid på, når jeg efter sommerferien skal overtage kommende 1D. Men vi læser også litteratur og især billedbøger som jeg booker en del af til årets løb. 

Jeg har lige nu timer og er med i undervisningen i 0.klasse, for at vi lære hinanden bedre at kende. Det er virkelig hyggeligt, og jeg glæder mig til hver fredag, hvor jeg skal derned. 

Jeg bliver tit spurgt, hvilke bøger jeg læser med eleverne i de mindste klasser, og det er også allerede nu, at I skal til at booke bøger, hvis I skal gøre jeg nogle forhåbninger om at få klassesæt hjem fra CFU til næste skoleår. 

På min liste til 1.klasse næste år har jeg booket følgende bøger, der kommer hjem i klassesæt:  

“Den dag farverne fik nok”

“Lille frøken Pingelpot”

“Den sød hugorm Gorm”

“En vinter med stormhvalen”

“Heks!”

“Det meget meget meget farlige monster”

“Mørkemusen”

“Landet med den store ordfabrik”

“Påfugl”

Så skal vi selvfølgelig også have et forløb med Vitello, og jeg skal bl.a. læse Pippi Langstrømpe og Snøvsen op for dem. 

I de mindste klasser arbejder jeg meget varieret med de billedbøger, jeg vælger, men præcist hvornår jeg starter op på er svært at sige. Det kommer an på, hvordan skolestarten er og hvor meget jeg kan gøre med den enkelte klasse. Derfor er det ikke lange litteraturforløb i starten, men jeg har tidligere med succes brugt litteraturen som dialogisk læsning, hvor eleverne så har lavet en lille opgave til. 

En lille opgave kunne være: 

Tegn det bedste sted i bogen. 

Skriv og tegn om historien - hvad handler den om?

Lav en handlingsbro over historien.

Tegn og skriv om nogle af ordene fra historien - nogle svære ord, jeg har valgt ud. 

Lav en pop-up bog om historien. 

Skriv et brev - autentisk skrivning med afsæt i historien. 

Tegn og skriv om hovedpersonen. 

Skriv om en dag, hvor du selv oplevede det samme som hovedpersonen. 

Osv. 

Jeg har ikke helt besluttet endnu, hvilken litteratur der bare bliver oplæsning og en lille opgave, og hvilke vi skal arbejde lidt længere med. I længere litteraturforløb bruger jeg mere end 3-4 dansktimer på forskellige opgaver til bogen, der så er fordelt ud over 2-3 uger. Jeg bruger altså ikke ALLE dansktimer om ugen. Vi har dansktimer med de faste rutiner som makkerlæsning, bogstavindlæring, værksteder og andet.

I starten af 1.klasse har jeg sjældent haft længerevarende litteraturforløb før efter efterårsferien eller jul.

Herunder har jeg vedhæftet to boglister som vi (Dorthe og jeg - litteratur til danskfaget) har haft på vores hjemmeside. Det er forslag til litteratur i 0.-2-klasse og gode bøger til oplæsning.

Det er selvfølgelig lister, der hele tiden opdateres.

De to billeder er litteraturanbefalinger som vi (Dorthe og jeg - Litteratur til danskfaget) lavede sidste år. Vi lægger gerne anbefalinger op til alle trin på vores Facebook - og Instaprofil omkring maj/juni måned.

Boglister til 0.-2.klasse

God bøger til højtlæsning

Gyser og Halloween tema

Vi skal i 5.klasse arbejde med GYS OG HALLOWEEN over de næste mange uger. Vi skal i forløbet arbejde med den gyselige genre og halloween, og jeg har derfor lavet lidt forskellige opgaver

til forløbet. Det er bestemt ikke det hele, men enkelte ark som jeg har tænkt at printe ud til eleverne. 

Mine elever får undervejs små skriveopgaver, hvor fokus netop er at skrive mere gyseligt.

De skal lære at skrive mere beskrivende og bruge “lækre ord”. En af de første opgaver vil være at omskrive eventyret

“Den lille Rødhætte.”

Det er en opgave, jeg tidligere har brugt til opstart af gysertema. Jeg starter med at skrive eventyret på tavlen,

mens eleverne remser det op for mig.

Er der flere, som ikke kender eventyret eller kan huske det er det heldigvis hurtigt at læse op. 

Når eventyret er skrevet ned med sort skrift på tavlen, skal vi sammen omskrive det til en gyser.

Jeg skriver nu med rød skrift for at indikere, hvor i teksten vi bruger de “gyselige og lækre ord.”

Når eleverne har forstået opgaven, får de selv lov til at skrive videre. 

Der vil være forskellige små skriveopgaver som vi skal arbejde med. Jeg sætter aldrig en

skriveopgave i gang, uden vi har gennemgået teksttypen, og jeg har stilladseret på tavlen, hvordan sådan en tekst skrives. 

Her skal vi skrive en salgsopstilling på et hjemsøgt hus - hvordan ser sådan et ud? 

Så skal eleverne også lave en beskrivende tekst om et græskar. Jeg tager selvfølgelig et græskar med i skole, som

de kan kigge og mærke på. 

Til disse skriveopgaver skal eleverne selvfølgelig tegne til, så tekst og tegning hænges op sammen. 

Der er også små skriveopgaver, hvor eleverne skal digte videre på små fortællinger eller digte.

En fortælling ud fra et billede. Her skal eleverne have lov til bare at skrive, uden at jeg forstyrrer

dem. Her vil jeg inden vise, hvordan jeg ville starten teksten op og skrive på tavlen. Så sætter jeg

nogle enkelte skriverammer op. Det kan være tekstens længde eller tiden, de har til at skrive.

Noget af det, som jeg afsætter tid til, er at arbejde med sproget. Vi skal finde de ord i teksten,

som viser, at fortællingen er en gyser. Vi skriver ordene ned sammen på tavlen, og eleverne skriver dem ned på de ark,

jeg har lavet. 

Det er især i de tekster, som vi læser fælles, hvor eleverne skal gå på jagt efter ordene. 

Nogle gange har jeg også taget enkelte sætninger fra bøgerne og skrevet dem op på tavlen, så har vi snakket om

sætningernes opbygning. 

Vi har bestemt, hvilke ordklasser de enkelte ord er og så har vi arbejdet med sætningerne og

deres betydning, hvis vi eks. Fjerner eller ændre nogle ord, hvad sker der så med teksten?

Denne opgave kan også laves som små opgaver, hvor de enten sidder med dem selv eller gør det i grupper.

Det kunne være sætninger som: 

“Bonnie gik tøvende hen mod døråbningen, lænede sig frem og kiggede ind.

Ind i mørket kunne hun skimte en trappe, der førte ned i kælderen. Et koldt pust ramte hende i

ansigtet sammen med en svag, ubehagelig lugt, hun godt kendte, hun kunne bare ikke huske hvorfra” (“13 historier” fra Vild Maskinen af Jakob B. Madsen).

Her ville jeg bede eleverne om at markere de forskellige ord med forskellige farver, som vi

fokuserer på. Jeg ville også bede dem om at finde de ord, der beskriver.Det kunne også være, at jeg ville udvælge enkelte ord som eks. skimteSå kan vi snakke om, hvilke andre ord der kunne bruges i stedet. Skriv en liste med synonym af ordet. 

Til denne opgave: Kendetegn for en gyser, sidder eleverne sammen og stiller og svarer på spørgsmålene.

Denne kan bruges som en lille bingoplade, hvor eleverne skal igennem alle

spørgsmålene.

I forløbet skal vi læse små gyselige fortællinger skrevet af Kenneth Bøgh Andersen bl.a.

“Det sultne maleri og andre gys.” Det er en samling med fem små gyserfortællinger. 

Så skal vi også læse “Guldfisken Glimmer” af Jesper Wung-Sung. Det bliver primært mig,

der læser den op for eleverne. De små korte gyserfortællinger er ikke svære at læse så dem skal eleverne selv læse.

Til begge bøger har jeg planlagt forskellige litterære opgaver.  

Vi skal især arbejde med HANDLINGEN og læse med fordobling.Men det er et helt andet blogindlæg :o) 

Jeg har lavet et lille udsnit af nogle opgaver, som passer til mig og mine elever. Der findes

heldigvis mange muligheder og sjove opgaver til alle klassetrin til dette emne.

Det er et emne som jeg altid har med på min årsplan. Går man en lille tur på Pinterest, kan man også finde

mange andre slags opgaver, og der findes også mange sider, der ligesom mig har lavet opgaver til netop dette emne. 

Opgaver til GYS OG HALLOWEEN

Gyselige hilsner Ulla Maria

Månedens bog

Mine elever skal her i 5.Klasse beskæftige sig med månedens bog. Mange af bøgerne er gennem året også selvvalgte bøger, men ellers har jeg booket bøgerne hos CFU, så de kommer hjem. 

Eleverne skal primært læse bøgerne hjemme og til en bestemt dato, hvor vi så i klassen arbejder med en mundtlig og skriftlig opgave til bogen. 

Det er ikke et længere litteraturforløb, men blot noget, som kan være færdig på det modul vi arbejder med bogen. 

Jeg præsenterede månedens bog for eleverne allerede i 4.Klasse og det fungerede godt. Vi fik nogle gode litteratursamtaler og producerede nogle fine produkter til bøgerne. Opgaverne de beskæftigede sig med, fik dem til at reflektere over den læste tekst og se bag om fortællingen. Samtidig fik de også mulighed for “bare” at sætte ord på deres oplevelse. 

De måneder, hvor eleverne have en selvvalgt bog, startede vi med “bogklub.” 

Eleverne sad sammen i deres bogklub og skulle skiftevis fortælle om deres læseoplevelse. Vi aftalte på forhånd, hvad de skulle sørge for at fortælle lidt om. Det kunne være: 

• Det bedste sted i bogen

• Hvorfor valgte jeg denne bog?

• Fortæl lidt om hovedpersonen

• Læs lidt op fra bogen

• Vis et billede og fortæl lidt om det

Der er mange andre nedslag, som I kan tage udgangspunkt i. 

Så lavede vi forskellige skriftlige og kreative boganmeldelser til udstilling i klassen eller på skolens PLC. 

I år skal vi også læse fælles bøger som månedens bog. Her vil jeg sætte spot på, at eleverne i grupper, får snakket om fortællingen, og de selv sætter ord på deres læseoplevelse. Der vil være nogle spørgsmål til fortællingerne, som eleverne kan sidde med. Igen kan der være forskellige litteraturanalytiske fokuspunkter. 

Jeg har, ikke mindst for min egen skyld sat det i system og planlagt det. Tanken er, at årshjulet skal hænges op i klassen og præsenteres for forældrene til det første forældremøde. 

Det er ikke lange eller teksttunge bøger, jeg har valgt, og det er for at imødekomme alle mine elever. Der er måneder, hvor de selv må vælge en bog, og her skal de selvfølgelig vælge elever lyst og passende niveau. 

Det handler egentlig om at give eleverne en masse læseoplevelser.

Rigtig god læselyst