I 4. klasse har vi gennem de sidste par uger arbejdet med et gyseremne i dansk. Det har været et forløb, hvor vi har lyttet til og læst forskellige gyserfortællinger, undersøgt sproget, samlet på gode ord og arbejdet med, hvordan man bygger en fortælling op. Målet var nemlig, at eleverne til sidst skulle skrive deres helt egen gyser – et ønske, de selv havde haft længe.
Jeg har ikke brugt alle ugens dansktimer på emnet, men har lagt to moduler om ugen ind til arbejdet. På den måde har vi haft tid til at fordybe os, uden at det har fyldt hele danskundervisningen.
To af de centrale mål for forløbet har været:
At styrke elevernes læseforståelse gennem arbejdet med handling, sprog, ord og teksternes opbygning.
At udvikle elevernes skrivelyst og evne til selv at skrive en sammenhængende fortælling med en begyndelse, en handling og en afslutning.
Når vi arbejder med læseforståelse, bruger jeg ofte tegning, mens jeg læser højt. Eleverne har deres eget tegnehæfte, hvor de undervejs laver små skitser og tegninger til det, jeg læser. Det kan være personer, steder, vigtige begivenheder eller små detaljer fra fortællingen.
Tegningerne fungerer som en læse- og hukommelsesstrategi. Når eleverne omsætter det, de hører, til små billeder, hjælper det dem med at fastholde handlingen og huske de vigtigste dele af fortællingen. Tegningerne bliver samtidig små visuelle holdepunkter, som de kan vende tilbage til, når vi efterfølgende taler om teksten, genfortæller handlingen eller arbejder videre med læseforståelsen.
Det er en enkel strategi, som giver eleverne noget konkret at støtte sig til, mens de lytter.
Vi begyndte med billeder og gode ord
Noget af det første, vi arbejdede med, var en række forskellige gyserbilleder. Jeg havde lavet nogle billeder med AI, som vi brugte som udgangspunkt for vores snakke og skriveaktiviteter.
Vi arbejdede med at tømme billedet for ord. Hvad kan vi se? Hvad tror vi, der er sket? Hvilke personer eller væsner er med? Hvad mon der sker lige om lidt?
Billederne gav anledning til mange gode snakke og forskellige fortolkninger. De kan også sagtens bruges som udgangspunkt for små skriveopgaver: Skriv en overskrift til billedet, find på en fortælling, eller skriv videre på det, du tror, der sker. Jeg har gemt billederne til et kommende skriveværksted, hvor de kan få nyt liv.
Vi havde også fokus på at bruge vores sanser, når vi skulle beskrive noget. Hvad kan hovedpersonen høre, se, mærke, lugte eller måske smage? Det arbejdede vi både med, når vi lyttede til fortællinger, og når vi undersøgte billederne. Det hjælper eleverne med at gøre deres beskrivelser mere levende og skabe en bestemt stemning hos læseren.
Undervejs samlede vi på ord. Eleverne lavede forskellige ordlister, som vi kunne vende tilbage til:
Ord, der beskriver et gammelt og uhyggeligt hus.
Personer og væsner, man kan møde i en gyser.
Gyselige ord og udtryk.
Ord, der beskriver en stemning.
Vi samlede både ord fra de fortællinger, vi læste, og ord, eleverne selv fandt på. Tanken var, at vi skulle bygge et lille fælles gyserordforråd op, som de kunne bruge, når de selv skulle skrive.
Vi undersøgte sproget og fortællingernes opbygning
Gennem forløbet har vi især arbejdet med læseforståelse. Når jeg havde læst en gyserfortælling højt, stoppede vi op og undersøgte forskellige dele af teksten. Hvad skete der egentlig? Hvorfor gjorde personen sådan? Hvilke ord var særligt gode til at skabe uhygge? Og hvordan kunne vi se for os, hvad der foregik?
Vi har også arbejdet med synonymer. I mindre grupper fik eleverne forskellige ord, som de skulle finde andre og mere præcise ord for. Hvis man eksempelvis altid skriver, at en person er bange, eller at nogen går, kan man så finde andre ord, der fortæller lidt mere? Måske er personen rædselsslagen, skrækslagen eller nervøs. Måske lister, sniger eller vakler personen afsted.
Det var en god måde at få øje på, hvordan vi kan variere vores sprog og gøre vores fortællinger mere spændende at læse.
En anden aktivitet var at lægge en fortælling i den rigtige rækkefølge. Jeg havde skrevet 16 sætninger og små citater fra en af historierne ned på kort. Eleverne skulle i fællesskab finde ud af, hvordan fortællingen skulle hænge sammen. De skulle tale om handlingen, finde spor i teksten og argumentere for, hvorfor en bestemt sætning skulle stå før en anden. Til sidst tjekkede de deres rækkefølge ved at kigge i den oprindelige tekst.
Det gav nogle rigtig gode litteratursamtaler, hvor eleverne både lyttede til hinanden, stillede spørgsmål og brugte teksten til at finde svar.
Vi har desuden kigget på forskellige begyndelser på gyserfortællinger. Hvordan starter man egentlig en god gyser? Skal der ske noget uhyggeligt med det samme? Skal man begynde med en mærkelig lyd, en person, der opfører sig underligt, eller måske et sted, hvor der er noget, der ikke helt stemmer? Vi talte om, hvordan en forfatter kan få læseren til at blive nysgerrig og få lyst til at læse videre.
Bøgerne, vi har læst
Vi har primært læst fortællinger af Kenneth Bøgh Andersen fra bøgerne Det gemmer sig i mørket og andre gys og Det sultne maleri og andre gys.
Der findes mange gode gyserbøger, man kan bruge i undervisningen, men jeg synes, at netop disse fortællinger passer rigtig godt til mellemtrinnet. De har en god længde, et spændende sprog og masser af uhygge, uden at de bliver alt for svære. Eleverne har også haft mulighed for selv at læse enkelte af fortællingerne.
I går nåede vi så frem til det, som hele forløbet havde peget frem imod: Eleverne skulle skrive deres egen gyserfortælling.
Det er første gang, vi arbejder med at skrive en hel fortælling fra start til slut, så jeg havde forberedt en lille gyserguide, som eleverne kunne bruge som støtte undervejs. Den hjalp dem med at holde styr på de forskellige dele af fortællingen: personer, sted, handling, problem og afslutning.
Vi begyndte med fem minutters tankekort. Hvad skulle deres gyser handle om? Hvem skulle være med? Hvor skulle den foregå? Og hvad skulle der ske?
Derefter fik alle elever 30 minutter til at skrive. Jeg tager tid på skriveopgaven, så alle får den samme tid til at arbejde. Det giver en god ro og et fælles fokus på at komme i gang og få skrevet en fortælling.
Da der var 10 minutter tilbage, fik eleverne besked på, at nu skulle deres fortælling finde en afslutning. Det gav dem lidt tid til at få historien rundet af, læse den igennem, dele den med en makker og rette de sidste ting. Og ikke mindst få sat punktum!
Fortællingerne blev efterfølgende skrevet ind på computeren, og vi har samlet dem i et lille hæfte med alle klassens gyserfortællinger.
Det er ret hyggeligt at sidde med et hæfte, hvor alle har bidraget med deres egen historie. Der er kommet mange forskellige fortællinger ud af det – med mystiske personer, uhyggelige steder, mærkelige lyde og masser af fantasi.
Et forløb med plads til både læsning og skrivning
Jeg synes, det har været et rigtig godt forløb, hvor vi har arbejdet med mange forskellige sider af danskfaget. Vi har læst, lyttet, talt, undersøgt ord, leget med sproget og skrevet. Og hele tiden har vi haft et fælles tema, som eleverne har været optaget af.
Noget af det vigtigste for mig har været, at vi ikke bare kastede os ud i at skrive en gyser, men først brugte tid på at undersøge, hvad der gør en fortælling spændende. Vi har samlet på ord, fundet inspiration i billeder, lyttet efter gode beskrivelser og undersøgt, hvordan andre forfattere bygger deres historier op.
På den måde har eleverne fået en masse sproglige redskaber med sig, inden de selv skulle skrive.
Og så er det altså noget særligt, når eleverne selv har ønsket at skrive gyserfortællinger – og bagefter kan sidde med deres helt eget lille gyserhæfte.
Det giver lyst til mere skrivning!
