søndag den 21. september 2025

Spil til ordforråd

Jeg har brug for nogle spil til mine elever i 3. klasse, hvor vi arbejder med at udvide deres ordforråd. Klassen er ny for mig, og jeg kan tydeligt mærke, at netop ordforrådet er et område, vi skal træne. Samtidig savner jeg generelt nogle spil, som kan bruges enten som små bevægelseslege midt i undervisningen eller som en station i stationsundervisning. Et godt ordforråd er fundamentet for al læring. Når eleverne har mange ord at vælge imellem, bliver de bedre til at læse, skrive, forstå tekster og udtrykke sig klart.

Jeg har derfor lavet to spil:

  • Gæt et ord – inspireret af Alias. Eleverne sidder i grupper og skiftes til at trække et kort fra bunken. De skal få deres makker til at gætte ordet ved at beskrive det, men uden at sige selve ordet.

  • Giv mig fem – her siger den ene elev fx “Giv mig fem sportsgrene”, og makkeren skal nævne fem forskellige. På kortene er der også små eksempler, som kan støtte, hvis det er svært at finde på.

Nu mangler jeg bare at printe, laminere og klippe kortene, så vi kan komme i gang.

GÆT ET ORD 

GIV MIG FEM 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar