MÅL til arbejdet med personkarakteristik:
Eleverne kan skelne mellem statiske og dynamiske personer i en tekst.
Eleverne kan udfylde teksternes tomme pladser og karakterisere hovedpersoners indre og ydre.
Eleverne kan udfylde teksters tomme pladser og karakterisere bipersoners indre og ydre.
Eleverne kan finde deltagere og omstændigheder i teksten.
Eleverne kan finde spor i teksten på historiens handling og tema.
Eleverne kan finde spor mellem linjerne på historiens personer og tema.
Vi startede med en fælles snak om forsiden og hvad billedet forestiller - hvad troede vi historien kom til at handle om? Eleverne skrev i grupper nogle sætninger ned.
Jeg læste hele bogen op i tre dele - vi stoppede op undervejs til stor frustration for eleverne :o)
Undervejs snakkede vi videre om teksten og især billederne. Vi arbejdede med forskellige grammatiske opgaver gennem hele forløbet.
Jeg har linket til de forskellige herunder:
Sammensatteord
Sætninger fra bogen
Quiz og byt
Omskriv fra datid til nutid
Deltagere og omstændigheder
Verber
Kapitel 3
Ord til hentediktat
Alle eleverne har syntes godt om historien og er i denne uge igang med en skriftlig opgave som afslutning.
To forskellige skriveopgaver eleverne selv fandt på (det var ikke min plan at de skulle skrive men det ville de rigtig gerne. Der var mange spørgsmål og undren over der ikke er skrevet en fortsættelse):
1. Skriv om dukken og hvordan hun er blevet til dukken, hvordan vidste hun at hun kunne bytte plads med Emmely M - har hun selv prøvet det?
2. Skriv videre på historien - hvad sker der med Emmely M, bliver hun solgt til en anden lille pige - måske dukkens datter?
Vi skrev to indledninger sammen i klassen - det er ud fra disse indledninger at eleverne fortsætter deres historier.
Vi er i sidste fase, hvor elevernes tekster skal læses igennem og revideres. Jeg læser dem igennem men de skal også vælge en kammerat, som skal give gode råd og rette.
Vi skal kigge på tegnsætning, ordstilling og historien som sammenhæng.
Jeg glæder mig til at dele elevernes fortsættelse med jer :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar