tirsdag den 26. februar 2019

Kursusoplæg hos UCN I Aalborg

Sammen med min veninden og bogblogger danskvaerlset.blogspot   afholdte vi et kursusoplæg i Aalborg i tirsdags. Dagens program som CFU havde annonceret i deres kursuskatalog var "Fiktion og multimodale produktioner". 



Vores mål for dagen var at give kursisterne en introduktion til multimodalitet og klæde dem på til at producerer multimodale tekster med eleverne. En dag med meget "hands on". Kursisterne stiftede bekendskab med bl.a. thinglink, padlet, booktrailer, photospeak, foldebog, drama og popplet.
Aftalen med CFU var primært ud fra bøgerne "Historien om Hardy" og "Jeg er William". Ideer til multimodal undervisningen i arbejde med både billedbøger og romaner på mellemtrinnet.

Et andet budskab, som var vigtigt at pointere var, at arbejdet med de forskellige modaliteter vi præsenterede sagtens kan anvendes på hvilken som helst litteratur man vælger at læse i sine klasser.
Derfor havde vi også meget forskelligt litteratur med. Billedbøger, novellesamlinger og romaner til brug i 3.-6.klasse.
Jeg har lavet et andet indlæg om bøger til lige disse klassetrin, men det er ikke sikkert de fås i klassesæt alle steder i landet så de skal ses som forslag til arbejdet med fiktion på mellemtrinnet. Mange af bøgerne har jeg selv anvendt igennem årene eller for nylig. Enkelte bøger er blevet til undervisningsforløb og andre blot til oplæsning. Oplæsning, bare fordi bogen er god. Det behøver ikke altid ende ud i et længere forløb.

Vi fik mange søde tilbagemeldinger på dagen og har virkelig mod på flere dage af denne slags (så tøv ikke med at kontakte os) :o)
Vi vil gerne komme ud og dele vores passion for arbejdet med hele danskfaget.Vores passion for børne- og ungdomslitteraturen og hermed tilføje den praksisnære dimension i arbejdet med litteratur i danskfaget.

Når jeg skriver fokus på hele danskfaget, betyder det at jeg i min undervisning gerne vil favne bredt. Jeg vælger en bog og ud fra den arbejder vi med alle de kompetencemål vi kan (læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation). Litteraturen danner derfor ramme om hele faget. 






 








Ingen kommentarer:

Send en kommentar