lørdag den 2. marts 2019

"Lille Frøken Pingelpot" i 0.D


Billedresultat for lille frøken pingelpot

Hos os på Skovvejens skole arbejder vi på to trin 0.-5.klasse og 6.-9.klasse. Til sommer skal jeg aflevere min 5.klasse og overtage en 1.klasse. Derfor har jeg et modul i 0.klasse hver uge frem til sommer.
I dette modul som ligger sidst på dagen starter vi med lidt danskfaglige opgaver eller dialogisk læsning og slutter selvfølgelig lidt legetid.
I den tid jeg har været i 0.D siden nytår har vi læst "Lille frøken Pingelpot" af Marianne Iben Hansen.

Jeg er vild med Mariannes rim og remser og de er jo fantastiske at anvende til dialogisk læsning. En sød lille fortælling om den lille frøken Pingelpot, der bliver født i en hønsegård i Herning og da alle høns fra nær og fjern kommer for at høre hendes første PIP siger hun i stedet:
                            
 UM CHILLIGUM, 
OKKENOKKENIKKENUM
 DELLA HYT PYT PINGELPOT
DING DAPPE DUH

Denne lille søde fortælling har rigtig meget i sig. Den kan sagtens bruges til et undervisningsforløb og måske som intertekstualitet til Den grimme ælling. 
I 0.D snakkede vi først om høns og hønsegård. Hvor ligger Herning?
1. gang jeg læste den fik eleverne lov til at kigge med på billederne og vi snakkede undervejs om fortællingen og de ord vi mødte og hvad de betød.
Dernæst skulle de tegne noget fra fortællingen i deres kladdehæfter og dem der kunne skrev lidt til.

Jeg har fundet et beat på nettet som kan anvendes til mange af Mariannes bøger. Beats i forskellige hastigheder. Så 0.D skulle rappe det lille vers fra fortællingen. Det var sjovt at prøve i forskellige hastigheder.

"Lille frøken Pingelpot" er nomineret til kulturministeriets pris for børne- og ungdomslitteratur. Jeg glæder mig til at ind og høre, hvem der løber med prisen den 21/3 :o)


Her findes en forløb jeg har lavet sammen med min veninden på bloggen www.danskvaerelset.blogspot.dk - Dialogisk læsning med Pingelpot Forløbet er skrevet i PDF format, lige til at printe ud.

Derudover kan Pingelpot også laves som en lille filt bamse. Det er bare noget helt særligt, når litteraturens figur får liv hos eleverne.

Pingelpot er tegnet på A4 papir - så skal der bruges gult filt til kroppen, lidt rødt til næbet og kammen samt brugt til fødderne. To små øjne og vat til fyld.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar