lørdag den 8. juni 2019

Troldeforløb og trolde i svøb, det er trolderi 1.klasse kan li´


Alle de gange jeg har haft en 1.klasse har vi arbejdet med et forløb om TROLDE.
Forløbet har udviklet sig meget gennem årene fra et rigtig STORYLINE forløb til et forløb, hvor fokus er mere på arbejdet med læsning, skrivning og sproget. Men vi er stadigvæk meget kreative og klippe-klistre en del. Så storyline tanken er slet ikke gemt væk.
Billedet viser mit andet forløb om TROLDE tilbage i 2010. Eleverne har placeret deres trolde med en lille beskrivelse på det sted, hvor de bor i landskabet.

Hele dette forløb slutte af med en kæmpe TROLDEFEST i klassen. Vi spiste og drak ulækkert troldemad. Eleverne var klædt ud og vi inviterede andre klasse til at komme og se, hvad vi havde arbejdet med. En kæmpe succes :o)


Gennem årene har jeg indsamlet en del forskellige opgaver til et lille kompendie. Tit opgaver som eleverne selv kan arbejde med - lidt hygge opgaver.

Opgaverne er fundet fra forskelligt materiale ellers har jeg selv lavet en del. Sidst (2015) lavede 1.E en TROLDE FORMBOG - en forside med en trold og 6 sider med linjer samt en bagside. En lille formbog, hvor eleverne skrev en lille historie om deres trold.





Hver gang jeg har haft dette forløb har eleverne lavet deres egen trold. Her kan I se BUMLE. 
BUMLE blevet lavet tilbage i 2007 da 1.B den gang, havde deres TROLDE forløb.
Der er klistret magneter på bagsiden så Bumle kan hænge på tavlen. Bumle kan godt finde på at lave ballade i klassen. Han har bl.a flyttet rundt på alle stolene og lagt blade på alle bordene. Bumle er en rigtig drilletrold.
Bumle er lavet på pap med stof klistret på som tøj og en piberenser til hale.

Som opstart til dette forløb havde jeg lavet forskellige ophæng i klasse med billeder. Vi gik også en tur i skoven med eleverne for at skabe en stemning.

Der findes rigtig mange sjove ting man kan lave og gøre med sådan et forløb. Forskellige lege som STÅTROLD eller HALEFANGER var også et hit for eleverne.

Til næste skoleår skal vi selvfølgelig igen have et forløb om TROLDE i 1.D. Vi skal læse lidt om trolde og jeg arbejder lige nu på en lille fagtekst om trolde. Vi skal stadig lave vores egen trold, arbejde med tillægsord, skrive små historier om trolde og læse små skønlitterære bøger med trolde i. Eleverne skal have deres hygge kompendier med forskellige opgaver men vi skal, som noget nyt, arbejde med nogle små rim jeg har fundet. Bøgerne er skrevet af Lotte Salling med rim om trolde og en bog med massageøvelser, hvor der bl.a. er en øvelse, der hedder troldetramp. Dem glæder jeg mig til at arbejde med. Måske eleverne skal læse op og vi kan lave et lille læseteater.

Noget jeg virklig godt kunne tænke mig at prøve er STOP MOTION med 1.klasse - og her kunne dette forløb sagtens komme i spil. Den historie eleverne skriver kunne laves som en STOP MOTION film.

Forløb som disse, der udvikler sig gennem årene og samler hele danskfaget kan jeg virklig godt lide at arbejde med.
Håber I vil give jer i kast med lignende forløb. Jeg modtager gerne gode ideer til dette forløb men også meget gerne ideer til andre forløb i har haft succes med.

Vh. Ulla Maria 











4 kommentarer:

  1. Hej. Vi står netop i vores tre 1. klasser og skal have emne uge om trolde. Dine arbejdssider er lige sådan noget jeg leder after. Hvis du er villig til at dele dem, ville det være en kæmpe hjælp. evt mail : cecilieclemmensen@hotmail.com

    Bedste hilsner fra Cecilie

    SvarSlet
  2. Hej Ulla.
    Er det et forløb du kunne tænke dig, at dele, også de kopiark.
    jane6460@appsodense.dk
    På forhånd tak.
    Mvh Jane

    SvarSlet
  3. Åh, dine kopiark er geniale! Vi skal til og i gang med et troldeforløb, og det er lige sådan noget jeg godt kunne bruge. Er det et forløb, du kunne tænke dig at dele?
    Min mail er: tina5581@elsko.dk

    Venlige hilsner Tina

    SvarSlet
  4. hej dine arbejdsark er da spot on til trolde tema, nogen du måske vil dele, de vil passe super godt ind i vores troldeforløb:-)
    min mail er: Katrinethornoe@gmail.com
    venlige hilsner
    Katrine

    SvarSlet