lørdag den 9. december 2023

Julehentediktat

En af de aktiviteter, som vi arbejder med her i 1.klasse, er hentediktat.

Eleverne er blevet rigtig gode til det, og vi bruger aktiviteten 2-3 gange om måneden i øjeblikket. 

Jeg har fordelt en masse ordkort udenfor vores lokale og på elevernes borde lægger deres skrivehæfte og en blyant.

Eleverne går ind og ud af lokalet. Finder et ordkort, læser det og husker det.

De går ind i klassen og skriver ordet ned i deres hæfte. 

Ordkortene var i starten af 1.klasse lydrette ord med 2-3 bogstaver eller enkelte bogstaver.

Nu har vi udvidet med ord, der også indeholder 4-5 bogstaver og også enkelte ikke-lydrette. Jeg har stadig elever,

der har brug for de korte, helt lydrette ord, så det er en god blanding af ord jeg lægger frem. 

Det, vi øver mest, er, hvordan man går frem og tilbage og selvfølgelig vigtigheden i ikke at forstyrre hinanden.

For snakker de til hinanden eller fjoller, så glemmer de, hvad de har læst, og det gør deres kammerat også.

Det var mest i fokus i starten. Nu er vi nået dertil, hvor de faktisk fokuserer på ordene og får skrevet dem rigtigt. 

Det næste vi skal, er at bruge de små ord i sætninger, som de så efterfølgende skal skrive i deres hæfter. 

Mine elever er vilde med denne aktivitet, det bryder lidt op med undervisningen og en god aktivitet for dem.

Jeg stopper gerne aktiviteten efter 7-10 minutter, så tæller de, hvor mange ord de fandt og skal så læse dem op

for deres makker. 

Jeg har nu lavet en julet udgave. Jeg har valgt omkring 50 forskellige ord ud af de 120 ord i forskellig

sværhedsgrader, så der er lidt til alle. Eleverne er så gode til selv at vurdere, hvilke ord de skal gå efter,

hvilke der er for svære for dem at læse og huske. 

I linket herunder kan du finde min juleudgave. På julemanden er det de 120 ord, og på snekuglen er det juleord.

Det har jeg ikke tænkt mig at bruge i år - det må blive til næste år. 

JULEHENTEDIKTAT


Ingen kommentarer:

Send en kommentar