søndag den 7. januar 2024

Foldebog om Dronning Margrethe

I forbindelse med dronningens abdicering den 14.januar skal vi i 1.klasse lave en lille foldebog om hende. Vi skal se en lille film om hende fra www.dr.dk. En film, der blev lavet til hendes 50 års jubilæum. Efter vi har set filmen snakker vi om, hvad filmen handlede om og eleverne skal skrive nogle små sætninger.

Derudover vil jeg også fortælle lidt om hende og eleverne skal i foldebogen skrive og tegne om hende. 

Vi skal snakke om enkelte ord som regent, monarki og abdicering. Her skal eleverne skrive, hvad ordene betyder med deres egne ord. 


Jeg har til foldebogen lavet nogle forskellige udklip, som eleverne kan klistre ind i foldebogen. Her skal de tegne og skrive om dronningen. 

Øverst på foldebogen får eleverne et stykke hvidt karton, hvor de skal tegne dronningen, og som så skal klistres på bagsiden af foldebogen. 

Hver elev skal bruge et stykke A3 karton til foldebogen og et stykke A5 hvidt karton til hovedet.


Jeg har lavet de forskellige skabeloner som eleverne kan anvende men det ville også være rigtig fint, hvis de selv kan finde på noget som de gerne vil sætte ind i bogen. Dette er blot forslag og ark til at skrive på og felter til at tegne i.


Her i linket kan I finde de forskellige skabeloner til foldebogen.





1 kommentar:

  1. Hej Ulla Maria
    Kan du lægge et link op til den film, som du vil bruge?
    Mvh Christina

    SvarSlet