Dansk i 1.klasse

Danskundervisning i 1. klasse

For nylig blev jeg spurgt, hvad jeg havde gjort i den første halvdel af 1. klasse, og mit svar var: "Det kan jeg simpelthen ikke huske." Jeg mindes dog tydeligt, hvor træt jeg var efter skoledagen – jeg sov tit en lur, når jeg kom hjem.

Det er krævende at starte med en ny klasse, og selvom jeg har begyndt 1. klasse flere gange nu, overrasker det mig stadig, hvor udfordrende det kan være. For nylig talte jeg med en kollega, der lige er skiftet fra 5. klasse til 1. klasse. Vi kunne allerede efter de første to dage udveksle sjove anekdoter om gentagelserne og de små sejre, der kendetegner arbejdet med de yngste elever.

Selvom det måske kan virke som enkle opgaver udefra, har jeg mange gange sidste år stået overfor uventede udfordringer. Jeg har oplevet dage, hvor jeg måtte justere mine planer eller erkende, at det, jeg havde forberedt, ikke fungerede som forventet. Den konstante omstilling er nok det, der kræver mest tid og energi.

Læsning

Da eleverne startede i 1. klasse, gik vi straks i gang med læsningen. De fik udleveret en læsemappe med alfabetark, læsekort og de tekster eller bøger, jeg havde valgt til dem. Jeg gør en stor indsats for at læse med eleverne så ofte som muligt, og jeg sikrer, at deres tekster ikke er for svære.

Vi brugte et bestemt læsekort, og når eleverne havde læst og udfyldt det, fik de et klistermærke, som vi satte op i klassen. Dette skabte en naturlig motivation, og forældrene har været en stor hjælp ved at læse med deres børn derhjemme.

I starten læste vi meget sammen i klassen. Vi gennemgik bogstaverne og læste små ord på tavlen. Eleverne fik udleveret ordark, som de læste tre gange sammen med deres faste læsemakker. Disse læsemakkere ændres i løbet af året, og det er mig, der bestemmer, hvem der skal læse sammen. De har faste pladser og skiftes til at læse og pege for hinanden.

Ugens timer

Eftermiddagstimerne kan være svære for eleverne at koncentrere sig i, så jeg har brugt meget tid på at forberede forskellige spil og aktiviteter, hvor eleverne ikke nødvendigvis skal sidde stille. Det har hjulpet dem med at holde fokus.

Min klasse er meget ivrig efter at lære, og med positiv anerkendelse og små belønninger kommer man langt. Her har jeg altid en gammel småkagedåse med slikpinde, karameller eller bolsjer. 

Skrivning

Hver gang vi har skrevet, har jeg hjulpet eleverne ved at skrive sætninger på tavlen, som de kan bruge, hvis de har svært ved at finde på selv. Jeg opfordrer dem altid til at børnestave, men de må gerne låne mine sætninger.

Hver mandag har vi haft skrivestund, hvor vi startede med at skrive om weekenden. Senere udviklede det sig til andre små skriveopgaver i det samme kladdehæfte, altid med en belønning i form af klistermærker.

Vi har også skrevet om fortællinger, lister, personkarakteristikker, argumenterende tekster, fagtekster om dyr, breve og bøger i "Skriv og Læs" på computeren. Bogstavstrimlerne fra 0. klasse har været en stor hjælp for mange, og de følger os nu videre i 2. klasse.

Arbejdshæfter og stationsundervisning

Vi arbejdede også med hæftet "Tjek på dansk" fra efterårsferien og brugte forskellige kopierede opgaver, der passede til elevernes niveau. Jeg sørger altid for at have en ekstramappe klar til eleverne – det er især nyttigt, når der er vikar, eller under stationsundervisning.

Efter jul begyndte vi med stationsundervisning. Eleverne blev delt ind i fem grupper, og målet var at lære dem strukturen, så de vidste, hvornår de skulle skifte station. Da jeg efter vinterferien fik en fast lektion med en pædagog, brugte vi den til stationsundervisning. Det fungerede rigtig godt, og vi nåede op på 13 minutter pr. station, hvilket gav mig mulighed for at læse med alle elever i en lektion. Dette fortsætter vi med i 2. klasse.

Litteraturundervisning

Gennem året har vi arbejdet med forskellige fortællinger. Vi har altid startet med at gennemgå nogle af de svære ord, inden vi læste, og derefter har der været skrive- og tegneopgaver tilknyttet. Her er nogle eksempler:

• Stormhvalen: Eleverne skulle tegne og klippe en hval, hvorpå de skrev en sætning eller et ord, der opsummerede fortællingen.
• Lille Frøken Pingelpot: Vi lavede en pop-up bog og øvede os i at rappe til omkvædet.
• Pindsvinet Pirke: Vi lyttede til fortællingen, så en lille film om pindsvin og skrev en fagtekst. I billedkunst tegnede vi pindsvin og lavede dem af tørrede blade.
• Drengen i træet: Vi talte om bandeord og elevernes hverdag. De skrev om en "Super duper dejlig dag" og tegnede til fortællingen.
• De tre bukkebruse holder jul: Vi lavede en ønskeliste med juleønsker. 
• Påfugl: Omkring fastelavn skrev vi et resumé af fortællingen og en fagtekst om påfugle, som vi også tegnede i billedkunst.
• Vitello: Vi lyttede til fortællinger, skrev handlingsbroer, personkarakteristikker og lavede pop-up bøger. Vi så også film om Vitello.
• Pippi Langstrømpe: Vi skrev en personkarakteristik i en lille bog på "Skriv og Læs" og arbejdede med svære ord fra fortællingen.

Dette er blot et lille udsnit af de mange aktiviteter og opgaver, eleverne har arbejdet med.

To gode råd til dig, der skal starte med at undervise i 1. klasse:

Skab trygge rutiner: Første klasses elever trives bedst med faste rutiner og forudsigelighed i skoledagen. Start dagen med de samme aktiviteter, som f.eks. en morgensang eller fælles læsning. Det giver eleverne en følelse af sikkerhed og hjælper dem med at falde til ro og fokusere på læringen.

Gør læring sjov og aktiv: Børn i 1. klasse lærer bedst gennem leg og bevægelse. Brug spil, sang, og kreative aktiviteter til at gøre undervisningen sjov og engagerende. Dette gør læringen mere spændende og hjælper eleverne med at huske det, de lærer.