onsdag den 7. august 2019

Billedbog - "En pige med pigsko"

Et undervisningsforløb til MELLEMTRINNET
udarbejdet sammen med Dorthe Rise - Danskværelset


Lidt om bogen
Mette Vedsø har sammen med illustrator Anna Jacobine Jakobsen skrevet billedbogen
“En pige med pigsko”, som med et poetisk sprog og i samspil med billederne fortæller
historien om en pige, som oplever en følelse af magtesløshed og rodløshed i forbindelse
med forældrenes skilsmisse. Bogen sætter spot på, hvad det vil sige at være “dele-barn”,
set fra et barneperspektiv.
En pige med pigsko er en kompletterende billedbog, hvor tekst og billeder kompletterer
hinanden, udfylder hinandens huller og kompenserer for hinandens utilstrækkeligheder. 


Formål 
Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse
af litteratur og andre æstetiske tekster (kompetencemål, fortolkning, efter 4.kl.).
Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur
og andre æstetiske tekster (kompetencemål, fortolkning, efter 6.kl.).


Inden vi møder teksten
Alverdens sko
Eleverne skal i makkerpar notere alle de forskellige sko, som de kan finde på. De skal snakke
om hvilke mennesker, der kunne bruge disse sko, hvornår skoene bruges og deres funktion.
Derefter noteres og sorteres i fællesskab på tavlen alle de sko, som de har fundet på.
Skoene kan sorteres efter fx funktion, dame-, herre- eller børnesko, ‘aktiv sko’ eller ‘stille sko’.
Efter denne aktivitet skal eleverne i makkerpar i gang med at arbejde med skrivning, hvor de skal
skrive en fortællende tekst med overskriften “Den dag min sko blev levende”.
På billedbogens forsatsblad skal de i makkerpar udvælge den sko, der skal være med i deres historie.
Vi anbefaler, for at hjælpe eleverne bedst mulig i deres skriveproces, at eleverne inden skrivningen
er velkendt med tekstens genre og læreren har udarbejdet en skriveskabelon.
Er der muligt, så lad eleverne fremstille den sko, som de har valgt. De kan evt. medbringe en
gammel sko, som de dekorerer, så den ligner den sko, som de har brugt i deres fortællende tekst. 
Udstil skoene og deres fortælling.


Rundt om ordene
Eleverne skal “smage” på ord og sætninger fra teksten. Skriv ordene op på tavlen og
gennemgå ordene med eleverne. Hvilket slags ord er det, hvad betyder ordet, hvordan
staves ordet, hvilken ordklasse, hvordan udtales ordet osv. 
Ord fra teksten vi har fundet: 
krumbøjet, mutte, hæsblæsende, knirkede, kribler, summede, roterede, spritnye, bihulebetændelse.
Lad eleverne arbejde med ordene på forskellige måde. De kan lave en foldebog,
hvor de inddeler ordene i ordklasser, skriver sætninger med ordene, tegne udvalgte ord,
vise udvalgte ord med kroppen osv. 


Bogens forside - Thinglink 
I denne aktivitet skal der arbejdes med elevernes forforståelse og oplevelse af bogens forside.
Med programmet Thinglink skal eleverne gøre forsidebilledet interaktivt og synliggøre deres
umiddelbare oplevelser og tanker om bogen. 
Start med en fælles snak i klassen om forsiden: Hvad tror vi bogen handler om, hvad betyder
titlen, hvad kan man se på billedet, noget du undre dig over?
Eleverne indsætter billedet i programmet og skriver deres umiddelbare tanker, oplevelser,
undren og spørgsmål ned ved at sætte små markør på billedet.
Inden eleverne arbejder med programmet og forsidebilledet har læreren skrevet nogle
“startsætninger” ned på tavlen, som eleverne skal anvende. 
Jeg lagde først mærke til…
Jeg undre mig over… 
Det er mærkeligt at…
Jeg tror bogen handler om...


MENS vi møder teksten


Fem spørgsmål til teksten
Efter første gennemlæsning skal eleverne snakke med deres makker om, hvad de undrer
sig over i billedbogen. De skal sammen skrive fem spørgsmål ned, som de synes er vigtige at
få svar på for, at de synes, de har forstået teksten. Eleverne kan fx. skrive deres spørgsmål på
post-it, fælles dokument, Padlet - det vigtigste er, at alle elever få kendskab til spørgsmålene og
at det er nemt at vende tilbage til senere i forløbet.
Det er vigtigt, at både tekst og billedsiden bliver inddraget i denne aktivitet, da begge har stor
betydningen for forståelse af bogen.


Vi smager på teksten
Billedbogen er fyldt med et poetisk sprog, som eleverne skal arbejde med. Lad evt. eleverne
tegne eller male nogle af disse poetiske sætninger.
Træet knirkede så kærligt og kinesisk 
Skoen slæbte sig gadung gadung henover gulvplanker
Træet viftede hende over kinden
Skotanker summede i hjernen og ned i brystet, maven, albuerne, håndleddene, ballerne,
knæskallerne det stak og det kløede. 

Sørg for at eleverne har en forståelse for ordene og sætningen, inden de påbegynder denne aktivitet. 


Nedslag i teksten
Efter anden gennemlæsning skal eleverne arbejde med forskellige nedslag i billedbogens
ikonotekst (sammenspil mellem tekst og billeder). 
Lærerne vælger tre-fire forskellige nedslag i teksten og får en fælles snak om billed og tekst. 


Vi anbefaler at anvende disse 3 nedslag i teksten.
Hvordan er stemningen på billedet?
Hvordan er der i mors/fars hus?
Hvorfor sidder pigen midt inde i træet?  
Hvordan tror I, at pigen har det?
Hvorfor står pigen fast? 
Hvad tænker hun?
Hvordan reagerer forældrene? 
Hvad synes I, at pigen skal gøre?


Hvordan har pigen det nu?
Hvordan er stemningen på dette billede i forhold til det første billede?
Hvad har mor og far lært?
Hvordan tror I, at mor og far har det nu?
Hvis I skulle give et godt råd til mor og far, hvad ville I så sige til dem?
Hvad skulle pigen bruge pigskoene til? 


Personkarakteristik
I tredje gennemlæsning skal eleverne zoome ind på pigen og undervejs skrive stikord,
sætninger, følelser ned i deres hæfter. Når eleverne efter læsningen skal lave en foldebog skal
der være en personkarakteristik af pigen inde i foldet. Derfor skal de bruge deres noter til dette. 
Efter tredje gennemlæsning mødes eleverne med deres makker og sammenligner deres tanker
om pigen. 


EFTER vi har mødt teksten
At stå fast
Efter bogen er læst skal der være en fælles snak i klassen om ordsproget “At stå fast” -
hvad betyder det? Hvordan står pigen i bogen fast og hvorfor gør hun det?
Lav en fælles brainstorme med eleverne på det og find ud af, hvad det betyder for dem.
Hvordan står man fast, hvornår står man fast? Hvornår er det vigtigt at stå fast?
Eleverne skal nu arbejde med faglig skrivning, hvor de skal skrive en personlig berettende
tekst om en gang, hvor de har stået fast eller hvor de havde ønsket, at de havde stået fast.
Som tidligere nævnt anbefaler vi, for at hjælpe eleverne bedst mulig i deres skriveproces,
at eleverne er velkendt med tekstens genre inden deres skrivning og læreren har udarbejdet
en skriveskabelon.



Foldebog
Eleverne skal til slut i forløbet lave et "husfold" - her skrives om, hvordan der er hos mor og far.
På forsiden tegnes mors og fars huse. I husene skal eleverne tegn nogle af skoene, der bor hhv.
hos mor og far, hvad laver mor og far?, hvordan er stemningen?, hvordan har pigen det og
hvad laver pigen der ?
Inden i foldet skrives personkarakteristikken af pigen 
På træets forside skrives om træet betydning for pigen, hvordan har pigen det i træet? 
På træets bagside (kronen) skriver eleverne, hvad er jeg blevet klogere på?
Kom evt. også ind på træet symbolske betydning.
På bagsiden af husfoldet skriver eleverne om deres egen oplevelse af bogen, hvad synes
jeg var det bedste sted i bogen, hvad kunne jeg godt lide, hvad undrede jeg mig over?







Inden forløbet afsluttes, så genbesøger eleverne FEM SPØRGSMÅL TIL TEKSTEN fra tidligere. 

Lad eleverne i grupper snakke om, hvilken spørgsmål de synes, at de har fået svar på og
hvilken, de stadig undrer sig over.
Snak i fællesskab om deres svar og de spørgsmål, som de stadig undrer sig over. 
Vær åben for, at eleverne har forskellige tolkninger af teksten, men lad dem begrunde
deres svar/tolkning.


Afslut forløbet med at lave en udstilling af elevernes produktioner. 


GOD FORNØJELSE
Ulla Maria og Dorthe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar