Grib litteraturen

50 litteraturdidaktiske greb 

Lærerens håndbog til en meningsfuld litteraturundervisning

I sommers udkom denne lækre bog som jeg har været med til at skrive. For mere end to år siden blev jeg kontaktet af Ayoe Quist Henkel. Hun havde set noget af min undervisning på Instagram og ville have mig med i dette projekt. Det har været en virkelig spændende og meget lærerig proces. 

Formålet med denne udgivelse og vores meningsfulde litteraturundervisning er at fremme en æstetiske og sansebaseret tilgang samt en fællesskabs- og samtalebaseret tilgang i arbejdet med litterære værker. 

Vi ønsker med denne udgivelse at gribe litteraturen og få en litteraturundervisning, hvor eleverne oplever og sanser litteraturen med kroppen og sjælen. Eleverne skal få litteraturen dybt ind i sig selv og langt ud i verden. En undervisning der fokuserer på sanser, refleksion og dialog. 

Vores udgivelse skal ikke erstatte den litteraturdidaktiske analyse i dansktimerne men være et supplement til den litteraturundervisning vi allerede kender til. 

Bogen er inddelt i 5 faser 

1. Stemthed, 2. Tekståbnere, 3. Tekstfordybere, 4. Teksttænkere, 5. Verdensvendthed 

Vi kender allerede de 3 midterste som har været kendt i mange år - i denne udgivelse har vi tilføjet STEMTHED og VERDENSHED. 

Stemthed har jeg arbejdet en del med. Det er elevernes første møde med litteraturen, hvor bogen bliver præsenteret og der skabes en forventning og en forforståelse. Med stemthed skal elevernes sanser og dialog sættes i spil inden bogen læses. Et nemt og hurtigt greb at anvende, hvis man arbejder med billedbøger men selvfølgelig også andre litterære værker. 

Et eksempel på arbejdet med dette greb kunne være mødet med bogens forside, hvor eleverne giver et bud på deres første tanker og følelser. Det kan også være en lille kuffert med ord og fysiske genstande, der har betydning for den bog som eleverne skal til at læse. 

Tekståbnere er greb, hvor elevernes første møde og indtryk med teksten er i fokus. Her skal eleverne give udtryk for deres første tanke om teksten og arbejde med greb, der åbner elevernes fornemmelser for litteraturen og får bragt dem i spil. 

Tekstfordybere, her er vi helt nede i teksten og arbejder med forholdet mellem indhold og udtryk. I disse greb undersøger vi teksten. Eleverne skal bliver klogere på litteraturen og dem selv ved at dykke ned i teksten. 

Eksempel på arbejde med disse greb kunne være, at eleverne giver udtryk for deres følelser omkring teksten - hvilke følelser vækker denne tekst i dig? Det kunne også være at indleve sig i forfatteren eller en hovedperson og forestille sig, hvordan denne persons Instagramsprofil ville være. Eleverne arbejder med personkarakteristik eller forfatterprotræt. 

Teksttænkere er fjerede del i bogen, hvor eleverne reflekterer over teksten og samler deres egne tanker. Her sammenholder de oplevelsen med teksten med deres eget liv. 

Tema-handlingshjulet skal støtte eleverne, når fokus er litteraturens tema og handling. Cirklens midte er tekstens tema og skiven drejer og her kan handlingen ses. Her kan eleverne også lave en foldebog over teksten tema, handling, personer og udsagn. 

Verdensvendthed er vores sidste greb, hvor eleverne skal sætte deres aftryk på verden gennem litteraturen. Eleverne remediere teksten og producerer til udstillinger og fremlæggelser om deres udsagn. 

Bookbento, litterære aktivisme og visuelle fortolkninger er greb der hører til bogens sidste del. 

Denne udgivelse indeholder baggrundsviden og 50 litteraturdidaktiske greb, der er afprøvet i undervisningen. Vi ønsker med denne udgivelse at inspirere til at videreudvikle undervisningen og håber, at det æstetiske og sansebaseret vil finde frem til litteraturundervisningen rundt omkring i landet. 

Rigtig god læselyst 

#griblitteraturen