I 5.klasse læste vi i efteråret "Hvis vi var en almindelig familie" af Trine Bundsgaard. Jeg læste op for eleverne for det er først her i starten af 2020 at CFU har indkøbt den i klassesæt.
Hovedpersonen som også er jeg-fortæller vil gøre alt for at holde lillesøster Ingeborgs fødselsdag. Det Ingeborg ønsker sig allermest er en kattekilling og en skattejagt af far, ligesom den han lavede sidste år.
“Det er ikke altid den bedste idé at tie stille og finde sig i alting,” siger han til mig.... “Nej, nogen gange skal man slå,” siger Ali. “Sådan en ordentlig knytnæve.”
Som læser ved vi ikke om jeg-personen er storesøster eller storebror - det giver anledning til mange gode snakke i klasserummet. Men jeg-personen prøver virkelig at holde sammen på familien men det kan være svært, når far er alkoholiker og mor bare ligger i sengen i flere dage fordi hun er blevet fyret fra Netto pga. en køledisk med dårlig karma. En rigtig fin og vigtig fortælling om venskab, søskendekærlighed og at turde sige fra overfor ens nærmeste. En roman om en dysfunktionel familie, hvor de voksne ikke kan finde ud af at være forældre og børnene derfor må tage over.
Som optakt til arbejdet med denne roman i 5.klasse startede vi med at snakke om romanens titel - hvad er en almindelig familie og hvad vil det sige at være almindelig? Findes der almindelige familier? Det gav anledning til en god lang snak om familier, almindelighed og især det med at eleverne i klassen opdager, at noget de synes er almindeligt måske ikke er det for ens bedste ven.
Vi snakkede meget om dette og endte vidt og bredt. Vi snakkede om det kendte i nærmiljøet men også uden for landets grænser og endnu længere ud. For hvad er almindeligt og hvad er et godt barneliv i en almindelig familie rundt om i verden? Der kom et meget stort perspektiv på denne snak og pludselig var der ikke noget vi kunne kalde for almindeligt eller normalt men i stedet blev det til en snak om, hvad et godt barnliv er.
Jeg havde på forhånd valgt at jeg skulle læse denne roman op for eleverne - men heldigvis nu findes den hos CFU i klassesæt. Enkelte timer fik jeg kun læst et kapitel, hvorefter vi arbejde med teksten og andre gange læste jeg hele modulet.
Til hvert kapitel havde jeg udvalgt enkelte ord som eleverne i mindre grupper skulle tale om. Hvad betyder ordet? Vi snakkede kort om ordene fælles inden eleverne skulle ud i deres grupper.
Eleverne fik hvert et ord, de sad i mindre grupper. Grupperne skiftede og hver elev fik muligheden for at fortælle om ordet tre gange, hver gang for en ny gruppe. Dette tog ikke mere end et par minutter og for hvert skift blev eleverne hurtigere til at forklare.
Denne øvelse kan også laves som quiz og byt, viften eller andre CL strukturer. Det handler bare om at eleverne udvikler deres ordforråd og får sat ord på og forklare deres ord for kammeraterne.
Jeg valgte til dette litteraturforløb også at fokusere lidt på det grammatiske. Mine elever havde brug for at få opfrisket punktum og komma. Derfor havde jeg valgt enkelte sider fra teksten, hvor jeg har fjernet alle tegn. Denne øvelse lavede vi en del gange og gennemgik sammen på klassen eller eleverne byttede og rettede for en makker.
Jeg har ikke traditionelle grammatikhæfter til eleverne men i stedet arbejdet vi med det grammatiske i de tekster vi læser og skriver. Se links nederest i indlægget.
Undervejs i læsningen af denne roman havde vi brug for at stoppe op og dykke ned i teksten.
- Vi lavede en tidslinje som vi til slut fik samlet. Eleverne lavede i makkerpar en tidslinje i POPPLET.
- Eleverne sad sammen i deres danskgrupper og skulle skrive ord ned om de forskellige personer i bogen. Skriv adjektiver ned om personerne.
- Halvvejs gennem teksten skrev eleverne et skabelondigt, de skulle skrive videre på følgende start sætninger:
Jeg tænker...
Jeg føler...
Jeg mærker...
Det er ligesom om...
Nu...
Vi havde meget snak omkring hovedpersonen - for er det en dreng eller en pige? Jeg var nødt til at skrive til Trine og spørge hende, men jeg har fuld respekt for, at hun helst vil holde det hemmeligt. Det giver også bogen et ekstra lag - for hvilken betydning får det for hovedpersonene væremåde og handlinger om det er en dreng eller en pige?
Der var stor uenighed i min klasse men alle kom med nogle gode argumenter for både en pige eller en dreng. De snakker stadig om det i klassen :o)
- Vi lavede nedslag i teksten, hvor vi snakkede om forældreroller og venskaber.
Efter læsningen skulle eleverne i deres danskgrupper finde på fem spørgsmål til teksten. Fem spørgsmål som ikke nødvendigvis de kan give svaret på, men undresprøgsmål som eleverne, selvom vi var færdig med bogen stadig undrede sig over. Her er et lille udpluk af de spørgsmål som eleverne fandt på:
Hvorfor hjælper far ikke?
Hvorfor giver mor bare op?
Hvorfor har hovedpersonen det svært i skolen?
Har far en anden familie?
Har de ikke noget andet familie, der kan hjælpe dem?
Hvordan kan det være, at hovedpersonen ikke vil sige noget til nogen?
I starten af dette forløb snakkede vi meget om ordet almindelig og hvad en almindelig familie er. Efter vi havde læst bogen færdig snakkede vi igen om ordet og lavede sammen et tankekort på tavlen, hvor eleverne nu kunne sætte ord på hvad en almindelig familie gør og siger.
Vi sluttede dette forløb af med at alle elever skrev en anmeldelse af bogen. Jeg kan kun anbefale, at i læser og arbejder med denne bog fra 5.klasse og op.
Her er de opgaver som eleverne fik udleveret:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar