fredag den 10. februar 2023

Litteraturvalg til 1. og 2. Klasse

Hvilke bøger kan man læse i 1. og 2. Klasse? 


Det handler meget om at lære at gå i skole i de mindste klasser, og det bruger jeg også meget tid på, når jeg efter sommerferien skal overtage kommende 1D. Men vi læser også litteratur og især billedbøger som jeg booker en del af til årets løb. 

Jeg har lige nu timer og er med i undervisningen i 0.klasse, for at vi lære hinanden bedre at kende. Det er virkelig hyggeligt, og jeg glæder mig til hver fredag, hvor jeg skal derned. 




Jeg bliver tit spurgt, hvilke bøger jeg læser med eleverne i de mindste klasser, og det er også allerede nu, at I skal til at booke bøger, hvis I skal gøre jeg nogle forhåbninger om at få klassesæt hjem fra CFU til næste skoleår. 


På min liste til 1.klasse næste år har jeg booket følgende bøger, der kommer hjem i klassesæt:  

“Den dag farverne fik nok”

“Lille frøken Pingelpot”

“Den sød hugorm Gorm”

“En vinter med stormhvalen”

“Heks!”

“Det meget meget meget farlige monster”

“Mørkemusen”

“Landet med den store ordfabrik”

“Påfugl”


Så skal vi selvfølgelig også have et forløb med Vitello, og jeg skal bl.a. læse Pippi Langstrømpe og Snøvsen op for dem. 


I de mindste klasser arbejder jeg meget varieret med de billedbøger, jeg vælger, men præcist hvornår jeg starter op på er svært at sige. Det kommer an på, hvordan skolestarten er og hvor meget jeg kan gøre med den enkelte klasse. Derfor er det ikke lange litteraturforløb i starten, men jeg har tidligere med succes brugt litteraturen som dialogisk læsning, hvor eleverne så har lavet en lille opgave til. 


En lille opgave kunne være: 

Tegn det bedste sted i bogen. 

Skriv og tegn om historien - hvad handler den om?

Lav en handlingsbro over historien.

Tegn og skriv om nogle af ordene fra historien - nogle svære ord, jeg har valgt ud. 

Lav en pop-up bog om historien. 

Skriv et brev - autentisk skrivning med afsæt i historien. 

Tegn og skriv om hovedpersonen. 

Skriv om en dag, hvor du selv oplevede det samme som hovedpersonen. 

Osv. 


Jeg har ikke helt besluttet endnu, hvilken litteratur der bare bliver oplæsning og en lille opgave, og hvilke vi skal arbejde lidt længere med. I længere litteraturforløb bruger jeg mere end 3-4 dansktimer på forskellige opgaver til bogen, der så er fordelt ud over 2-3 uger. Jeg bruger altså ikke ALLE dansktimer om ugen. Vi har dansktimer med de faste rutiner som makkerlæsning, bogstavindlæring, værksteder og andet.

I starten af 1.klasse har jeg sjældent haft længerevarende litteraturforløb før efter efterårsferien eller jul.


Herunder har jeg vedhæftet to boglister som vi (Dorthe og jeg - litteratur til danskfaget) har haft på vores hjemmeside. Det er forslag til litteratur i 0.-2-klasse og gode bøger til oplæsning.

Det er selvfølgelig lister, der hele tiden opdateres.


De to billeder er litteraturanbefalinger som vi (Dorthe og jeg - Litteratur til danskfaget) lavede sidste år. Vi lægger gerne anbefalinger op til alle trin på vores Facebook - og Instaprofil omkring maj/juni måned.


Boglister til 0.-2.klasse

God bøger til højtlæsning







Ingen kommentarer:

Send en kommentar